På ekspeditionens 5. dag ser vi El Khazneh - det såkaldte skatkammer, som har en 40 meter høj facade med en utrolig detaljerigdom og er uberørt af årtusinders vind og vejr. 

© Shutterstock

Ekspert: Jordan er et historisk skatkammer uden lige

Arkæologen Richard Holmgren har udforsket Jordans gemte skatte og kender den unikke klippeby Petra, som er et af verdens syv nye vidundere, ud og ind. På HISTORIEs ekspedition til Jordan er Richard Holmgren med som historisk ekspert.

18. januar 2019 af Jakob Wiberg

Når HISTORIE og Bonnier Expeditions tager på en unik historisk rejse til Jordan i oktober 2019, er arkæologen Richard Holmgren med som ekspert. Han kender den unikke klippeby, Petra, ud og ind. Vi har stillet ham nogle spørgsmål om sit arbejde i Jordan.

Hvor i Jordan og Mellemøsten har du gravet?

– Min første kontakt med arkæologi i den her del af verden var som trillebørkører i Kongernes dal i Egypten. Første gang, jeg selv gravede, var i 1991 i Jordandalen, og i 1994 blev jeg involveret i den svenske Dødehavs ekspedition.

Jeg har i flere omgange gravet i Petra og andre steder i Jordan. Og eftersom de gamle kulturområder ikke havde de nuværende grænser, så har mit arbejdsområde også omfattet Syren, Israel og Egypten. 

Og det har handlet om alt fra stenalderens megalitter og bronzealderens grave til assyriske paladser, jernalderbebyggelser og byzantinske klosterkomplekser.

Jeg har endda udforsket Pompeji og omkring det sydlige Kaukasus.

Ja tak - jeg vil gerne booke min rejse til Jordan nu!

Richard Holmgren under en udgravning.

Hvilke er dine mest interessante fund?

– De flotteste og mest spektakulære fund kan eksempelvis være ansigtsmasker, der stirrer på en fra fortiden. Det kan også være følelsen, når et fund sætter de store sammenhænge på plads - for eksempel, hvem der boede et bestemt sted og hvorfor - det er meget givende.

Eller når man opdager koblinger og handelskontakter mellem eksempelvis Kaukasus, Middelhavsområdet og steder som Petra. 

Det måske allerbedste ved feltarkæologi på eksotiske steder er den forståelse og viden, man får, om forskellige kulturer - både historiske og nutidige. 

I klippebyen Petra arbejder vi altid sammen med beduiner, og lokalbefolkningen har altid en utrolig viden om stederne, den antikke arkitektur og livsstilen i ørkenen.

Hvad bliver den vildeste oplevelse på årets Jordan-rejse?

– Hvis man ikke har været i området før, så er Jordan i sig selv en storslået oplevelse. Landet har en kompleks, rig og dynamisk kulturarv. Eller som en engang sagde: "... Jeg så virkelig frem til at se Petra, men det er jo bare så meget mere end det".

Petra har ikke noget modstykke, og udover de spektakulære udhuggede monumenter i bjergene har Petra også en mangefacetteret historie med rødder i egyptisk, persisk og græsk kultur og har desuden koblinger til den bibelske kulturarv

Og at flyde i Det Døde Hav og rejse igennem det historietunge landskab efterlader heller ingen uberørte.

Se Petra – verdens syvende nye vidunder – med egne øjne!

Petras historie er fascinerende, og netop nu har du mulighed for at opleve dette enestående sted sammen med BONNIER EXPEDITIONS.

For i oktober 2019 drager vi på en magisk rejse til Jordan

Vi skal blandt andet:

  • Opleve Petra – verdens syvende nye vidunder
  • På opdagelse i en velbevaret romersk ruinby
  • Køre på den legendarisk jernbane
  • Se den store korsridderfæstning Kerak

Bestil din rejse nu

OBS! Der er begrænsede pladser, så hvis du vil sikre dig en plads, skal du nok booke din rejse allerede nu!

Måske er du interesseret i...

Læs også