AKG/Ritzau Scanpix
Røde kors-medarbejdere transporterer ofre for Den Spanske Syge

Til kamp mod dræbervirussen – med 102 års mellemrum

Lukkede skoler, forbud mod at mødes, ingen tæt kontakt. Lyder det bekendt? De samme forbud, som skal bremse coronavirussens hærgen, blev også udstukket i 1918, da den spanske syge brød ud. Dengang mistede 50-100 millioner mennesker livet under en af de værste pandemier i menneskets historie. I dag sikrer lynhurtig kommunikation og moderne lægevidenskab, at coronavirussen møder en langt mere kampklar modstander.

Hospitalet i Kansas i USA har 2000 pladser, men på denne dag ligger 8000 febersyge patienter skulder ved skulder og gisper efter vejret.

Som tusinder af andre er de ramt af den globale virus, og lægerne aner ikke deres levende råd. Mens patienterne dør på stribe, kan de blot forsøge at lindre lidelsen hos de tilbageværende.

Pandemien er på sit højeste, og året er 1918.

Nødhospital under Den Spanske Syge i 1918

Et nødhospital i Camp Funston, Kansas, under udbruddet af den spanske syge i 1918.

© US Army

I de mere end 100 år, der er gået siden 1918, har kloden været forskånet for en dræbende pandemi.

Dengang uddøde den såkaldte spanske syge af sig selv efter at have dræbt op imod fem pct. af klodens befolkning. Men i 2019 blev spiren lagt til en ny grusom pandemi, som nu lammer hele verden.

I dag kan virus spredes lynhurtigt med fly og ramme Jordens 550 millionbyer på få uger.

Med samme dødelighed som den spanske syge, ville coronavirus koste 200 millioner menneskeliv.