USA's kugleskøre præsidentkandidater

Homer erklærede sig "Kongen af verden"

Fem gange havde vælgerne glæden af New York-præsten Homer A. Tomlinson. Fra 1952 til 1968 forsøgte han med usædvanlige erklæringer at blive valgt til præsidentkandidat.

Tomlinson var tidligere reklamemand og brugte i vælgerkampen sin markedsføringsekspertise på at få sine erklæringer ud. Han ville erstatte skattesystemet med det kirkelige tiende og reklamerede for et nyt ministerie "retfærdighedssekretariatet".

Men da det gik op for ham, at ingen støttede op om hans erklæringer, erklærede Tomlinson sig selv som "Kongen af Verden". Et budskab, han lod falde ved 101 ceremonier verden over iført en forgyldt guldkrone og en oppustelig globus og en foldestol som trone ved sin side.

Rumvæsener førte Greens politik

Ufologen Gabriel Green stillede op som præsidentkandidat to gange, nemlig i 1960 og 1972.

Han svor at have haft kontakt til rumvæsner og mente, at han havde set flere hundreder flyvende tallerkener i løbet af sit liv.

Faktisk forsøgte han at overbevise sine landsmænd om, at han op til flere gange havde haft fysisk kontakt med væsner fra planeterne Mars og Venus, stjernen Alfa Centauri og stjernehoben Plejaderne.

I 1960 stillede han op mod Richard Nixon og John F. Kennedy med en noget anderledes økonomisk og social politik – den var baseret på informationer, som han påstod at have modtaget fra rumvæsener. Hans politik faldt ikke rigtigt i vælgernes smag, så Green opgav sit kandidatur og gav i stedet sin stemme til John F. Kennedy.

LÆS MERE: Bliv klogere på præsidentvalg i USA

Komiske Pat blev evighedskandidat

Komikeren Pat Paulsen stillede op til kandidatposten hele seks gange, i 1968, 1972, 1980, 1992 og 1996.

Efter en karriere med solooptrædener blev han i 1967 hyret af tidens berømte komikerbrødre The Somthers Brothers til deres grænseløse og kontroversielle satireshow, der satte fokus på racisme, USAs præsidenter og Vietnamkrigen.

Pat Paulsen stillede sig selv i spidsen for et parti, der bar navnet "Straight Talking American Government". Under alle sine kandidaturvalg lagde Paulsen ikke fingre imellem, når han præsenterede sine politiske erklæringer gennem parodier på typiske kampagneslogans og tomme valgløfter.

Under én af sine optrædener sagde han fx "Om jeg vil slette den nationale gæld? Selvfølgelig, hvorfor ikke?". Og da han blev spurgt om sin opstilling til valget i 1968, sagde han "Hvorfor ikke? Jeg kan ikke danse – og jobbet giver gode pensionsmuligheder, og jeg får en masse penge, når jeg bliver pensionist".

Det lykkedes ham sjovt nok aldrig at blive valgt.

Rockstjernen lovede fri benzin til alle

I 1980 var det ikke Hr. Hvem som helst, der prøvede at løbe af med kandidaturet til præsidentvalget – det var selveste Joe Walsh fra rockgruppen Eagles.

Den garvede guitarist stillede op med sloganet "Fri benzin til alle" og løftet om, at hans hit "Life's Been Good" ville blive landets nye nationalsang.
Selvom hans slogan gav en enorm medieovervågning, var det ikke nok for den populære rockstjerne til at vinde kandidaturet.

Og havde han nået hele vejen, måtte han også se sig slået af sin alder. For en kandidat skal minimum være 35 år for at blive valgt – den unge stjerne var kun 33.

Fægteren blev sablet ned af vælgerne

I 1936 stillede OL-fægteren Henry Skillman Breckinridge op mod den demokratiske topkandidat, Franklin D. Roosevelt.

Allerede i 1920 deltog han ved De Olympiske Lege i Belgien, hvor han dystede med sit hold U.S. Olympic Fencing Team og hev en bronze-medalje med hjem. Otte år senere blev han holdets kaptajn og ledte sit hold af fægtere til sommer-OL. Foruden fægtning holdt kandidaten også af tennis.

Men ligeså store sejre, han hentede i sportens verden, lige så stort et nederlag måtte han lide i kampen mod Roosevelt. For den fægteglade amerikaner tabte slaget med hele 93,19% af stemmerne, som gik til Roosevelt.

Kejseren, der udryddede kongressen

Denne mand stillede aldrig op som præsidentkandidat, men han fortjener alligevel en plads på listen. For Joshua Abraham Norton sprang kandidaturet over, udslettede Kongressen og udnævnte sig selv til kejser.

I 1859 vendte Norton tilbage til San Francisco, da han var gået fallit efter et mislykket forsøg på at sælge ris. Fattig, men fuld af storhedsvanvid udnævnte han sig selv til Norton 1., Kejser af De Forenede Stater i et overflod af lokalaviser.

Men han kunne jo ikke være kejser i et land, der allerede havde ledere til at bestemme. Så allerede i oktober samme år udsendte han et dekret, hvori han annulerede Kongressen.

Det var Kongressens medlemmer dog ikke med på, så han meddelte, at han ville sende sin hær mod dem for at få udryddet samtlige medlemmer. Det skete aldrig i virkeligheden, men i kejserens eget rige, eksisterede Kongressen ikke længere.

Senere lancerede han sin egen valuta, og i 1872 indførte han dummebøder for brugen af ordet "Frisco".

Den exentriske kejser blev så godt modtaget af lokalsamfundet, at hans begravelse blev ledsaget af hele 30.000 mennesker.