10 ting du skal vide om Rudolf Steiner

Rudolf Steiner er i dag mest kendt som ophavsmand til Steiner-skolerne med deres særlige pædagogik. Den første Steiner-skole åbnede i 1919 i Stuttgart. Eleverne var børn af arbejdere på den lokale Waldorf-Astoria-cigaretfabrik, og skolerne kaldes derfor også Waldorf-skoler i Tyskland.

Initiativet til skolen kom fra fabrikkens direktør, Emil Molt, som var tilhænger af Steiner og hans idéer.

Til formålet købte Molt en stor villa, som tidligere havde huset en restaurant, der nu kunne tjene som skolens lokaler.

Og efter flere måneders forberedelse kunne Emil Molt og Rudolf Steiner søndag den 7. september kl. 10.30 åbne skolen.

Fejringen blev indledt med en tale af Rudolf Steiner, som erklærede skolen for en “planteskole for alt godt, alt smukt og alt sandt”.

Antallet af Steiner-skoler steg langsomt, men støt indtil 1970, hvor ungdomsoprøret fik efterspørgslen på alternativer til traditionel skoleundervisning til at vokse voldsomt.

Ifølge bevægelsens egen hjemmeside eksisterer der i dag omkring 3.000 skoler, børnehaver og seminarer fordelt over det meste af verden.

“Vi skal ikke blot lære børn at tænke logisk og analytisk, men også at forbinde sig med deres åndelige natur og udvikle deres intuition og fantasi”.

Sådan beskrev Steiner selv målet for sin børnepædagogik. Med andre ord skal børn opdrages til at se sig selv som både fysiske og åndelige væsener i overensstemmelse med Steiners lære.

Tankerne var ganske nye i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den sorte skole-pædagogik med kæft, trit og retning herskede.

I Steiners skole blev undervisningen afpasset børnenes alder; fx blev børn i førskolealderen opmuntret til at tegne, lege og lytte til højtlæsning, hvilket var revolutionerende i begyndelsen af 1900-tallet.

Når børnene taber mælketænderne, er de ifølge Steiners teorier skolemodne. Det sker sædvanligvis i syv-årsalderen.

På samme tid fødes det, som Steiner kalder æterlegemet, en form for åndeligt legeme. Barnet er nu klar til at lære at læse og skrive, men undervisningen foregår altid gennem kunstnerisk udfoldelse som fx musik, skuespil og fremstilling af kunsthåndværk. Også dette var usædvanligt på Steiners tid.

Modstandere af Steiners pædagogik påpeger, at det faglige niveau er lavere end på traditionelle skoler.

Rudolf Steiner blev født den 27. februar 1861 i Kraljevec, en lille by i den daværende østrig-ungarske provins Kroatien.

Han var det niende og yngste barn i sin familie, og allerede fra en tidlig alder viste den unge Rudolf tegn på ekstraordinær intelligens og en stærk interesse for spiritualitet.

“Jeg har altid vidst, at jeg var født til at gøre noget særligt”, sagde Rudolf Steiner senere om sin barndom.

Steiners interesse for det overnaturlige blev forstærket, da han – ifølge eget udsagn – som ni-årig i et syn så sin nyligt afdøde tante.

I første omgang kastede Rudolf Steiner sig over naturvidenskaben og studerede bl.a. matematik og naturvidenskab på universitetet i Wien. Efter studierne udgav Steiner i 1892 sin disputats, Wahrheit und Wissenschaft (Sandhed og videnskab), som handlede om videnskabslære.

Antroposofien er en spirituel filosofi grundlagt af Rudolf Steiner i begyndelsen af det 20. århundrede, som ifølge ham selv “søger at forbinde det spirituelle med det fysiske i vores verden”.

Ordet er sammensat af de græske ord anthropos – menneske – og sofia – visdom, og antroposofiens grundtanke er, at hvert enkelt menneske har en åndelig dimension, som er lige så vigtig som den fysiske. Ifølge Steiner er denne åndelige dimension afgørende for vores evne til at erkende sandheden om verden og os selv.

I centrum for filosofien står den såkaldte æter – en slags livsenergi, der er til stede i hele universet og i alle levende væsener.

Æter blev allerede af antikkens grækere anset for “det femte element”, og Steiner mente, at den usynlige æter er nødvendig for at opretholde liv i både planter og dyr, og at den er en afgørende faktor i menneskets åndelige udvikling.

Steiner talte også om varmeæter, lysæter, lydæter og kemisk æter, som alle havde forskellige egenskaber og påvirkninger på den fysiske verden.

Antroposofien lægger også vægt på vigtigheden af kunst og æstetik i vores liv, som “kan hjælpe os med at forstå de dybere sandheder om vores verden”.

Rudolf Steiner havde en dyb tro på det overnaturlige, som begyndte med hans syn af sin afdøde faster, da han var barn. Steiner har fortalt, hvordan han senere under en meditation følte en enorm kraft, der trængte ind i hans sind og krop.

Han beskrev oplevelsen som en “storm af åndelige kræfter”, der tog ham med på en rejse gennem det okkulte rige.

“Jeg vidste, at jeg var her for at opdage og dele sandheden om universet og menneskets plads i det”, udtalte han senere.

Okkult kommer af det latinske ord for “skjult” og hentyder til alt det, som er skjult for vores normale sanser. Rudolf Steiner var da ifølge ham selv også i stand til at se og kommunikere med ånder og væsener, som de fleste mennesker ikke kunne se. Han beskrev det som “en verden, der er lige så virkelig som den fysiske verden”.

Også stjernerne havde stor indflydelse på vores liv, mente østrigeren.

“Hvad mennesket er i dag, står skrevet i stjernerne. Der står også skrevet, hvad der fremover vil ske med ham”, hævdede Rudolf Steiner bl.a. under et foredrag, han holdt i Stuttgart i 1906.

I Steiners loge, Mysteria Mystica Aeterna, indgik ritualer med altre, hellige bøger og hemmelige tegn, som symbolsk forbandt logemedlemmerne til tempelriddernes broderskab.

Mysteria Mystica Aeterna var et hemmeligt selskab grundlagt i 1906 af Rudolf Steiner.

Ligesom andre lignende selskaber bygger Mysteria Mystica Aeterna på hemmelig viden, som deles mellem medlemmerne. Jo højere rang et medlem opnår, jo større viden har han adgang til.

Overgangen til de enkelte rangordener bliver markeret med indviklede ritualer, som bl.a. består af løfter om troskab aflagt ved et alter.

En del af ordenens hemmeligheder består af viden om seksualitet, fx gennem læsning af den indiske sex-manual Kamasutra fra det 2. århundrede f.Kr. og Den duftende have, en arabisk bog om erotik, som første gang udkom på engelsk i 1886.

Steiner fortrød angiveligt sin medvirken i logen og talte udenom, når han senere skulle gøre rede for sit engagement.

Rudolf Steiner vakte Hitlers vrede, da han i 1921 foreslog, at Øvre Schlesien skulle være selvstændigt. Tyskland og Polen gjorde i årene efter 1. verdenskrig begge krav på området, der nu er en del af Polen og Tjekkiet.

Det mente Hitler bestemt ikke, og Steiners holdning fik nazisterne til at stemple ham som “forræder”.

I et indlæg den 15. marts i nazipartiets avis, Völkische Beobachter, anklagede han desuden Steiner for at anvende “jødiske metoder til at ødelægge folks normale sindelag”.

Nazisternes syn på Steiner var imidlertid ikke entydigt. Topnazister som Heinrich Himmler og Rudolf Hess delte Steiners fascination af Østens mystik og det okkulte og beundrede ham åbenlyst.

Flere af Steiners idéer passede desuden godt med nazisternes racelære; fx mente han, at lyshårede mennesker var klogere end mørkhårede:

“Hvis blonde og blåøjede mennesker uddør, vil den menneskelige race blive dummere. Lyst hår giver nemlig intelligens. Hos blonde mennesker tilføres der mindre næring til øjne og hår. Næringen forbliver i stedet i hjernen, hvor den skaber intelligens”, skrev Steiner.

Steiners filosofi skulle – ifølge Steiner selv – gennemsyre alle dele af samfundet. Og missionen lykkedes til dels.

I dag ligger der Rudolf Steiner-skoler, -børnehaver og -seminarier spredt ud over hele verden.

Steiner har desuden grundlagt eurytmien, en kunstart, som går ud på at udtrykke musik og tale gennem bevægelse.

Derudover står Rudolf Steiner bag filosofien om det biodynamiske landbrug – afgrøderne skulle dyrkes efter naturens metoder og uden kunstige hjælpemidler, fx i form af kunstgødning.

Landmanden skulle tage hensyn til årstiderne og planeternes stilling for at fremme afgrødernes vækst, og Steiners tanker inspirerede bl.a. Demeter, en tysk organisation, som siden 1928 har udstedt certifikater til producenter af biodynamiske landbrugsprodukter.

I samarbejde med sin læge, Ita Wegman, udviklede Steiner desuden alternative behandlingsmetoder. Kemisk fremstillet medicin var bandlyst, og patienten skulle i stedet behandles med legemsøvelser, massage og urtemedicin.

Medicinen var ofte baseret på giftige stoffer ud fra tanken om, at ondt skal fordrives med ondt. Steiner mente desuden, at sygdom var et resultat af karma og derfor skyldtes handlinger foretaget i et tidligere liv.

Rudolf Steiner døde i 1925 i den schweiziske by Dornach. Han blev 64 år gammel.

Steiner led i sine sidste år af en mavesygdom, og den østrigske filosof mistede appetitten, tabte sig og blev træt. I efteråret 1924 blev sygdommen forværret, og i september holdt Steiner sit sidste offentlige foredrag.

Rudolf Steiner selv angav overanstrengelse som grund til sin svækkelse, men Steiner blev aldrig obduceret, så hans dødsårsag er stadig ukendt.