1880’erne: Mennesker blev udstillet i zoo
Europæere og amerikanere valfartede med begejstring til udstillinger af afrikanske slavekvinder og blodtørstige kannibaler i zoo. De makabre optrin i zoologiske haver skulle bl.a. retfærddigøre Vestens undertvingelse af Afrika og Østen i 1800-tallet.
Mennesker bag tremmer var det store trækplaster i zoo. Folk betalte gladeligt entre for at glo på inuitter, afrikanere og sydamerikanere.
Zoo udstillede inuitter, masaier og aboriginere
Primitive, tilbagestående og brutale. Sådan opfattedes mennesker fra fremmede egne som Afrika og Østen: steder, som kun få vesterlændinge havde besøgt i 1800-tallet.
Samtidig hungrede europæerne efter det ukendte og særprægede, og det fandt showmænd og zoologiske haver i lande som Tyskland, Frankrig og England snart ud af at udnytte.
De fragtede australske aboriginere, masaier, inuitter, afrikanere og singalesere til Europa og USA og udstillede dem til stor succes i zoologiske haver og dyreparker.
Alle ville se og røre ved fx. "Hottentotternes Venus", en sydafrikansk slavekvinde, eller "abemennesket", den 23-årige pygmæ Ota Benga.
Zoo-udstillinger passede magthaverne godt
De udstillede gik ofte en grum skæbne i møde som ofre for sygdom, hjemve, ydmygelser og endda selvmord.
Etnografer og showmænd fremstillede de fremmede folkeslag som laverestående og dyriske – hvilket datidens konger og politikere gladeligt brugte som undskyldning for at kolonisere ude i verden.