Mennesker bag tremmer var det store trækplaster i zoo. Folk betalte gladeligt entre for at glo på inuitter, afrikanere og sydamerikanere.

1880’erne: Mennesker blev udstillet i zoo

Europæere og amerikanere valfartede med begejstring til udstillinger af afrikanske slavekvinder og blodtørstige kannibaler i zoo. De makabre optrin i zoologiske haver skulle bl.a. retfærddigøre Vestens undertvingelse af Afrika og Østen i 1800-tallet.

Zoo udstillede inuitter, masaier og aboriginere

Primitive, tilbagestående og brutale. Sådan opfattedes mennesker fra fremmede egne som Afrika og Østen: steder, som kun få vesterlændinge havde besøgt i 1800-tallet.

Samtidig hungrede europæerne efter det ukendte og særprægede, og det fandt showmænd og zoologiske haver i lande som Tyskland, Frankrig og England snart ud af at udnytte.

De fragtede australske aboriginere, masaier, inuitter, afrikanere og singalesere til Europa og USA og udstillede dem til stor succes i zoologiske haver og dyreparker.

Alle ville se og røre ved fx. "Hottentotternes Venus", en sydafrikansk slavekvinde, eller "abemennesket", den 23-årige pygmæ Ota Benga.

Zoo-udstillinger passede magthaverne godt

De udstillede gik ofte en grum skæbne i møde som ofre for sygdom, hjemve, ydmygelser og endda selvmord.

Etnografer og showmænd fremstillede de fremmede folkeslag som laverestående og dyriske – hvilket datidens konger og politikere gladeligt brugte som undskyldning for at kolonisere ude i verden.