Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Alle risikerede at komme i Gulag-lejr

De svageste døde hurtigt i de sovjetiske lejre, hvor umenneskelige ydmygelser og ekstremt hårdt arbejde under ulidelige forhold var hverdag for "fjender af folket" helt frem til 1960.

Wikimedia

Sovjetunionens berygtede netværk af straffelejre – kendt som Gulag-lejre – blev officielt oprettet i 1930.

De indsatte var både bolsjevikkernes politiske modstandere og andre “fjender af folket”, som magthaverne ville have skaffet af vejen.

Fangerne bestod af en bred skare, som omfattede bl.a. politiske rivaler, ulydige militærfolk, kritiske intellektuelle, men også småkriminelle og almindelige borgere, som blev angivet.

Straffelejre havde også været brugt af de russiske zarer, inden bolsjevikkerne fik magten i Rusland i 1917.

Men især under Stalins styre fra 1924 til 1953 blev lejrene udviklet til et politisk instrument, som systematisk undertrykte enhver politisk opposition.

Samtidig blev lejrene også en vigtig kilde til arbejdskraft til bl.a. mineindustri og skovdrift i Sovjetunionen.

Antallet af indsatte i Gulag-lejrene er svært at opgøre. Et kvalificeret bud er, at ca. 18 mio. russere blev sendt i Gulag-lejr, hvoraf 1,5 mio. mistede livet.

Efter Stalins død blev lejrene udfaset og omsider lukket i 1960. I stedet blev politiske fanger sendt i bl.a. det berygtede Perm-36-fængsel, indtil alle politiske indsatte blev frigivet i 1986.

Spillefilmen En dag i Ivan Denisovitjs liv ­skildrer Gulag-fangernes benhårde liv.

AF Archive/Imageselect

Numre blev brugt til at identificere hver eneste Gulag-fange. Lejrsystemet blev administreret af det hemmelige politi, NKVD.

AF Archive/Imageselect

Maden blev rationeret efter, hvor meget fangerne arbejdede. De svageste indsatte døde derfor ofte på få uger, fordi de ikke kunne arbejde hårdt nok til at brødføde sig selv.

AF Archive/Imageselect

Håret blev med jævne mellemrum fjernet på fangernes kroppe. Processen skulle beskytte mod lus, men blev også brugt til at ydmyge fangerne.

AF Archive/Imageselect

Hvidehavskanalen forbinder Hvidehavet med Østersøen.

© Shutterstock

Kanal sled op mod 25.000 fanger ihjel

Gulag-lejrene leverede en stabil strøm af tvangarbejdere til Sovjetunionens mange byggeprojekter; fx blev den næsten 4.300 km lange Bajkal-Amur-jernbane og dele af Moskvas berømte metro opført af Gulag-fanger.

Arbejdet var ofte uhyre slidsomt og kostede tusinder af liv. Alene under byggeriet af Hvidehavskanalen i det nordvestlige Rusland mistede mellem 12.000 og 25.000 fanger livet under de brutale forhold.

I alt blev ca. 100.000 fanger tvunget til at deltage i byggeriet af den 227 km lange kanal i 1931-33.

Læs også:

Politik

Hvem fandt på Røde Kors?

2 minutter
2. verdenskrig

Rusland vil tilintetgøre Gulag-oplysninger

2 minutter
Samfund

Hvordan blev Rusland så stort?

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul