1. Snedkerens søn udhuggede nationalmonument
Billedhuggeren Gutzon Borglum skabte et af USA’s kendteste vartegn: De amerikanske præsidenter hugget ud af Mount Rushmores klippe.
Børglums forældre, Jens og Christina, var kommet til USA blot tre år før sønnens fødsel i Idaho i 1867. Faren var snedker, og Borglum arvede talentet for at forme i materialer og blev billedhugger.
Den øde delstat South Dakota havde i 1923 brug for en seværdighed til at profilere sig med og besluttede at anlægge et monument, der hyldede USA’s fortid.
Gutzon Borglum, der var kendt for sine skulpturer af helte fra den amerikanske borgerkrig, fik frie hænder til projektet.
Han valgte at portrættere fire præsidenter, George Washington, Thomas Jefferson, Abraham Lincoln og Theodore Roosevelt, som han mente symboliserede hhv. USA’s grundlæggelse, vækst, udvikling og styrke.
Arbejdet begyndte i 1927. Ud over boreværktøj blev klippedele sprængt med dynamit – bl.a. for at opnå Washingtons dybe øjne.
Den oprindelige plan var at skabe hver præsident i halvfigur, men i 1941 døde Borglum, og desuden var pengekassen tom, så projektet blev standset. Prisen var 1 mio. dollars, godt 74 mio. nutidskroner.
Fakta om Mount Rushmore monumentet:
- Konstruktionen tog 14 år.
- 400 arbejdere formede klippen med værktøj og dynamit.
- I alt blev 400.000 tons klippe fjernet.
3. Fælleskørsel førte til enormt busselskab
Når amerikanere ser en grå bus køre forbi, genkender de den som en ærkeamerikansk Greyhound-bus, men busselskabets stifter var i virkeligheden fra Sverige.
Greyhound Line blev skabt af Carl Eric Wickman (1887-1954), der i 1905 udvandrede fra svenske Dalarna til Minnesota, hvor han fik arbejde i en mine.
Da Wickman blev fyret i 1914, skiftede svenskeren branche og blev bilsælger. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var Wickmans kald i livet, for svenskeren formåede ikke at klare sin første opgave – at sælge en Hupmobile fra Hupp Motor i Detroit.
Modellen havde syv sæder, og den snarrådige svensker tilbød nu at køre sine tidligere kolleger til minen om morgenen og hjem igen om aftenen. En tur kostede 15 cent, ca. 22 nutidskroner.
Med langsom hestekørsel som alternativ blev Wickmans rutebil hurtigt populær. I 1927 havde Wickman opkøbt flere ruter og kunne i billige, ulakerede busser fragte passagerer fra New York til Californien.
Efter sigende fik selskabet navnet Greyhound, da en af chaufførerne så sin bus spejlet i en butiksrude. I spejlingen mindede den grå bus om den hurtige hunderace greyhound.
I 1936 blev firmaet USA’s største busselskab med hundredvis af busser. I dag har Greyhound Lines 123 ruter med over 2.700 destinationer.
5. Cykelsmed satte USA’s krigsproduktion på skinner
I 1911 blev cykelsmed William S. Knudsen fra København ansat hos den amerikanske bilproducent Ford.
Knudsen havde et enestående blik for at optimere produktionen og steg hurtigt i graderne, så han snart blev højre hånd for Henry Ford selv. I 1921 skiftede Knudsen til General Motors, hvor han blev direktør i 1937.
Knudsens særlige talent var kommet præsident Franklin D. Roosevelt for øre, og i 1940, da krig syntes uundgåelig for USA, sendte præsidenten bud efter ham.
Under et møde i Washington bad Roosevelt danskeren om at få sat gang i landets krigsproduktion. Knudsen accepterede og stod i de næste fem år i spidsen for historiens største oprustning.
Som en anerkendelse fra militæret fik Knudsen rang af trestjernet general – en rang, ingen civil i USA har haft hverken før eller siden.
Knudsen uddelegerede produktionen, så hver fabrik producerede netop det, fabrikkens maskiner i forvejen kunne.
Knudsen trak også på et enormt netværk og fik fx bilproducenten Chrysler til at bygge 1.000 kampvogne om måneden.
For sit arbejde bad Knudsen regeringen om én dollar i årsløn. Det beskedne beløb var Knudsens måde at takke sit nye fædreland på for sin succesfulde karriere.
Efter krigen vendte Knudsen tilbage til det private erhvervsliv indtil sin død i 1948. Om sin egen krigsindsats sagde han:
“Vi vandt, fordi vi kvalte fjenden i en lavine af produktion i en grad, han aldrig havde set før, endsige drømt om var mulig”.
7. Hårdtslående avisdreng blev verdensmester
Et år efter sin professionelle debut i 1910 havde 16-årige Kid Williams sejret 18 gange i bokseringen. Williams rigtige navn var John Gutenko – en københavnerdreng, der i 1904 var udvandret til Baltimore.
Som avisdreng sloges John med andre drenge om byens bedste hjørner, og hans effektive næver vakte opmærksomhed hos en boksearrangør.
Williams var berygtet for sin hårdtslående stil, og i 1914 vandt han verdensmesterskabet i den lette vægtklasse bantamvægt. Mesterskabet blev forsvaret ni gange, indtil han i 1917 tabte en kamp på point.
Williams boksede hele 210 kampe i sin karriere, og han bliver af eftertiden betragtet som en af historiens bedste boksere i bantamvægtklassen. I 1996 fik han en plads i den internationale boksesports Hall of Fame.
9. Hæslige fotos afslørede storbyens slum
Jacob A. Riis emigrerede fra Ribe til New York i 1870 og levede på gaden i nogle år, indtil han i 1877 fik job som kriminalreporter. I 1880’erne begyndte han at fotografere den slum, han selv havde oplevet indefra.
Billederne viste bl.a., hvordan op til 15 personer var tvunget til at bo sammen i ødelagte slumlejligheder. I 1889 fik Riis trykt en artikel ledsaget af 19 fotos, han selv havde taget.
Året efter udkom fotobogen “How the Other Half Lives” (Hvordan den anden halvdel af befolkningen lever). Bogen blev en sensation og var med til at sætte fokus på USA’s underklasse.
Riis fik endda en forbundsfælle i New Yorks politichef, Theodore Roosevelt, der endte som USA’s præsident (1901-09). De to fik overtalt bystyret til at rydde den værste slum og anlægge parker og legepladser.
Lignende tiltag blev bl.a. gennemført af bystyret i Chicago. Ved Riis’ død i 1914 omtalte Roosevelt sin gamle ven som “New Yorks nyttigste borger”.