1. Tape afslørede forbrydere
Da fem mænd i juni 1972 brød ind i bygnings-komplekset Watergate for at gemme aflytningsudstyr, placerede de tape over låsene for at forhindre dørene i at smække bag dem.
Nattevagten Frank Mills opdagede tapen, og han fulgte tapesporet fra parkeringskælderen til Det Demokratiske Partis hovedkontor.
Han underretede politiet, som anholdt tyvene.
2. FBI-chef fodrede pressen
Watergateskandalen, som pressen hurtigt døbte den spegede affære, var godt nyhedsstof i medierne.
Historierne blev ikke dårligere af, at en whistleblower under pseudonymet “Deep Throat” konsekvent bekræftede journalisternes teorier om Det Hvide Hus’ indblanding i sagen.
I 33 år var “Deep Throat” omgærdet af mystik, men i 2005 gav han sig til kende som den tidligere FBI-souschef Mark Felt.
Efterfølgende måtte Dean leve under vidnebeskyttelse i halvandet år.
3. Nær rådgiver vidnede mod præsidenten
Nixons juridiske rådgiver, John Dean, var en af præsidentens mest loyale medarbejdere og en af hovedkræfterne bag mørklægningen af Watergate-indbruddet.
Men den 30. april 1973 fyrede Nixon John Dean, og knap to måneder senere mødte den tidligere rådgiver op som hovedvidne i de første afhøringer om Watergate-indbruddet.
Den tidligere rådgiver endte med at anklage Nixon og hans stab for “kriminelle aktiviteter”.
4. Journalister begravede Nixons karriere
Hvad der på papiret lignede en simpel kriminalhistorie, endte med at gøre de to Washington Post-medarbejdere Bob Woodward og Carl Bernstein til USA’s mest berømte journalister.
I to år arbejdede duoen nemlig uafbrudt på at forbinde trådene fra Watergate-indbruddet til Nixon-administrationen.
Regeringen benægtede alt, hvad de to journalister skrev, men deres gravearbejde endte med at koste Richard Nixon hans politiske karriere.
5. Fyringsrunde endte som et selvmål
Flere vidner slog under afhøringer fast, at Nixon i hemmelighed havde optaget sine samtaler i Det Hvide Hus.
Den uafhængige anklager, Archibald Cox, der ledede undersøgelseskomitéen, bad Nixon om at udlevere lydoptagelserne.
I desperation beordrede Nixon i oktober 1973 sin justitsminister til at fyre Cox, men magtmisbruget endte som et selvmål, for justitsministeren gik af i protest.
6. Båndoptagelse blev dødsstødet
I lang tid nægtede præsident Nixon at udlevere sine lydoptagelser.
Først efter et år med juridisk tovtrækkeri, der kulminerede, da den amerikanske højesteret i juli 1974 pålagde ham at udlevere dem, indvilgede præsidenten. 14 dage senere gik han af som USA’s præsident.
Optagelserne afslørede senere, at Nixon seks dage efter indbruddet i Watergatekomplekset havde beordret sin stabschef, Bob Haldeman, til at stoppe FBI’s efterforskning af indbruddet.
At Nixon rent faktisk var indblandet i selve indbruddet, er aldrig blevet bevist.