Kampen om det illegale spiritusmarked førte til voldsomme opgør mellem konkurrerende bander, og kun de mest hårdføre havde en chance.
I Detroit etablerede “The Purple Gang” (Den Lilla Bande) sig som byens ubestridte smuglerkonger. Bandens oprindelse var ganske beskeden:
En gruppe drenge fra byens slumkvarter, kaldet “Black Bottom”, lagde ud med lommetyverier og andre smårapserier i begyndelsen af 1900-tallet.
Da forbudstiden begyndte, var drengene blevet voksne, og de tjente nu store penge på smugleriet. Bandens leder, Abe Bernstein, sørgede desuden for at udvidede bandens virksomhed.
Kidnapninger, juveltyverier, ulovlige spillebuler samt andre lyssky forretninger blev en fast del af bandens omfattende gesjæft.
Gruppens magt voksede hurtigt, og i 1927 styrede The Purple Gang reelt set Detroits underverden.
Selv topgangsteren Al Capone ønskede ikke at konkurrere med Detroit-banden, men indgik i stedet en aftale om at aftage smuglervarer fra dem.
The Purple Gang foretrak at likvidere deres konkurrenter.
Heller ikke ordensmagten havde mod på at udfordre gruppen, der måske var sin tids mest voldelige.
Historikere anslår, at banden – som i sin storhedstid i 1928 talte omkring 200 medlemmer –havde omkring 500 liv på samvittigheden.
De dræbte var fortrinsvis medlemmer af rivaliserende bander, men også uskyldige måtte fra tid til anden lade livet under skudvekslinger i Detroits mange smugkroer.
Først da bandemedlemmerne i 1931 begyndte at skyde efter hinanden, kunne politiet samle vidneudsagn nok til at stille flere af dem for retten.
Abe Bernstein og flere andre af The Purple Gangs højtrangerende medlemmer blev idømt lange fængselsstraffe, og gruppen faldt derefter fra hinanden.
Nogle af bandens aktiviteter er aldrig blevet fuldt opklaret af myndighederne.
Fx mistænkte USA’s forbundspoliti, FBI, The Purple Gang for at være involveret i kidnapningen af Charles Lindberghs 20 måneder gamle søn i 1932. Bandens forbindelse med kidnapningen er dog aldrig blevet bevist.