Amerikanske børn ville have sten som kæledyr

Da iværksætteren Gary Dahl overhørte sine venner brokke sig over deres besværlige kæledyr, fik han en fantastisk idé – et kæledyr, som alle kunne passe.

Kælestens-dillen herskede i USA i seks måneder, hvor ca. 1,5 millioner sten blev solgt.

© Getty Images

Efter at have hørt sine venner brok­ke sig over deres besværlige kæ­le­dyr fik reklamemand Gary Dahl en fantastisk idé. Børn skulle have et kæ­le­dyr, alle kunne passe – en sten.

Dahl samlede flere tusind sten på stranden, som han kom i små papkasser med åndehuller sammen med no­get snor, så ejeren kunne gå tur med sin nye bedste ven.

Kassen indeholdt også en humoristisk manual, som forklarede kommandoer, stenen kunne lære. “Sid” var fx meget let for de fleste sten, hvorimod “rul rundt” typisk krævede lidt hjælp.

Dahl blev millionær

Stenene kostede næsten intet at producere og blev solgt for 3,95 dollars stykket, da de kom ud i 1975.

De blev en kæmpe dille blandt amerikanske børn og gjorde Dahl til millionær på et halvt år.

Kreativiteten ville ingen ende tage med de populære sten-kæledyr.

© Pet Rock World/Wikipedia