Amerikas pelsjægere støvsugede prærien for bløde dyr

Europas enorme efterspørgsel på pels drev i 1700- og 1800-tallet tusinder af pelsjægere mod det amerikanske kontinents uudforskede vesten. Her banede de vejen for fremtidens nybyggere og opdagelsesrejsende.

Europas enorme efterspørgsel på pels drev i 1700- og 1800-tallet tusinder af pelsjægere mod det amerikanske kontinents uudforskede vesten. Her banede de vejen for fremtidens nybyggere og opdagelsesrejsende.

Picryl

Hatte lavet af amerikansk bæverpels var i 1700- og 1800-tallet højeste mode i Europa.

Pelsen var tæt og blød og kunne i modsætning til uld holde formen selv i regnvejr. Bæver var derfor både eftertragtet og indbringende.

En enkelt bæver kostede det samme som hele fire hjorteskind. Millioner af dyr måtte lade livet, inden hattemoden igen skiftede – denne gang til silke.

Nordamerikas vidtstrakte landskab bød på et rigt dyreliv og dermed næsten uudtømmelige ressourcer for pelsjægeren. Sådan forekom det i hvert fald. Men den intensive jagt på pelsdyr blev tæt på fatal for fire dyrearter.

© Shutterstock

Odder

Floderne i Rocky Mountains vrimlede med oddere. Dyrets pels holdt vandet ude og dannede luftlommer, som holdt på varmen. Det gjorde odderpelsen stærkt eftertragtet til fx frakker. Jagten på oddere fik næsten arten til at forsvinde omkring år 1900.

© Shutterstock

Bjørn

Skindet fra sorte bjørne hørte til blandt Amerikas dyreste. Et enkelt skind kunne indbringe det samme som fem bæverpelse. Jagten på bjørne udgjorde i midten af 1800-tallet en alvorlig trussel mod bestanden.

© Shutterstock

Hjort

Det bløde, garvede hjorteskind var velegnet til tøj og handsker. Pelsjægerne bar selv tøj af hjorteskind, som kendes på sin lysebrune farve. Arten blev næsten udryddet i 1800-tallet.

© Shutterstock

Bæver

Nordamerika rummede i 1500-tallet omkring 60 mio. bævere. Bestanden blev næsten udryddet i 1800-tallet, men trives nu igen.

Pelshandlere styrede Amerika

Handelskompagniet Hudson’s Bay Company (HBC) dominerede i 1800-tallet pelshandlen.

Kompagniet drev handelsstationer, udstedte egne penge og fungerede som en lokal regering i områder med få indbyggere.

HBC dækkede i sin storhedstid mere end 7 mio. km2 og havde 1.500 ansatte.

Pelsjægerens vigtigste redskaber:

Vidste du, at...

  • … handel med pels skabte en række kendte nordamerikanske byer? Detroit, New Orleans og Montréal er blandt de byer, som er vokset frem på tidligere handelspladser.

  • … pelsjægere erobrede vesten? Allerede i 1820’erne begav jægerne sig ind i det nuværende USA’s vestligste stater. Deres beretninger om store vidder og naturrigdomme gav andre lyst til at følge efter og slå sig ned.

  • … sekret fra bæverens analkirtler blev solgt som lægemiddel på amerikanske apoteker? Midlet modvirkede angiveligt både tandpine og gigt. Virkningen skyldes formentlig, at sekretet indeholder salicylsyre, som bæveren danner, når den spiser pilebark.

  • … pelsjægeren Seth Kinman (1815-1888) skød hele 800 gråbjørne? Pelsen fra de store dyr brugte han bl.a. til betræk til stole, som han forærede til skiftende amerikanske præsidenter, bl.a. Lincoln.

  • … USA’s berømteste pelsjæger, Davy Crockett, også forfulgte en politisk karriere? Han blev i 1827 valgt til Kongressen, men blev upopulær for sin modstand mod præsident Andrew Jacksons tvangsforflyttelse af indianerne fra Sydstaterne. Han forlod politik, da han tabte sin plads i Kongressen i 1835.

  • … den sidste pelsjæger, Sylvan Ambrose Hart, “Buckskin Billy”, døde i 1980? Han fangede dog kun pelsdyr til eget forbrug.