Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Anarkist skød USA’s præsident William Mckinley

Den populære præsident William McKinley følte sig tryg, da han den 6. september 1901 trådte ind i den fyldte teatersal i Buffalo. Præsidentens beundrere stod i kø for at trykke hans hånd, men ikke alle ville ham det godt.

DEA/A. DAGLI ORTI/Getty Images

Et sus gik gennem forsamlingen, da USA’s præsident, William McKinley, præcis kl. 16 den 6. september 1901 gjorde sit indtog i den store teatersal i Buffalo.

Præsidentens optræden var højdepunktet under Pan-American Exposition – en udstilling med deltagelse af alle lande på det amerikanske kontinent.

Nu ventede 2.000 mennesker på at se præsidenten og – med lidt held – trykke hans hånd.

Teatrets orgel spillede afslappende klassisk musik, mens præsidenten arbejdede sig gennem rækken af gæster.

Kun McKinleys sekretær, Geor­ge B. Cortelyou, var alt andet end afslappet.

To af præsidentens forgængere var blevet skudt, mens de befandt sig i folkemængder: Lincoln i et teater og Garfield på en togstation.

Nu frygtede sekretæren, at det samme kunne overgå McKinley.

Cortelyou havde forsøgt at overtale McKinley til at aflyse, men præsidenten fejede ham af med ordene: “Hvorfor dog det? Ingen vil mig noget ondt”.

Men McKinley tog fejl.

Midt mellem glade og forventningsfulde besøgende stod Leon Czolgosz, en 28-årig stålværksarbejder og overbevist anarkist.

Czolgosz ville i høj grad McKinley ondt: “Jeg så alle disse mennesker bøje sig i støvet for den store hersker. Jeg besluttede mig for at dræbe herskeren”, angav han senere som sit motiv.

Agenter så stort på sikkerheden

Czolgosz skulle få let spil, for ikke alle var lige så forsigtige som præsidentens sekretær.

Adskillige sikkerhedsforanstaltninger blev ikke overholdt, mens McKinley bevægede sig gennem salen.

Sædvanligvis gik en specialtrænet livvagt ved præsidentens venstre side, men netop denne dag fik en lokal vagt lov til at eskortere præsidenten, fordi han kunne udpege særlig fornemme gæster for præsidenten.

Også reglen om, at personer med noget i hænderne ikke måtte nærme sig præsidenten, blev sat ud af kraft på dagen.

September 1901 var usædvanlig varm, og vagterne tillod derfor publikum at medbringe et lommetørklæde til at tørre sveden af panden med.

Da Leon Czolgosz kl. 16.07 nærmede sig præsidenten med et hvidt lommetørklæde svøbt om højre hånd, anede ingen derfor uråd.

McKinley rakte venstre hånd frem til hilsen, men Czolgosz afsikrede den pistol, som klædet i hans højre hånd skjulte.

På klos hold affyrede han to skud mod præsidentens mave. En mørkerød plet bredte sig på McKinleys hvide vest.

Mordvåbnet

Med et hvidt lommetørklæde skjulte morderen sin revolver, en kortløbet model af det amerikanske fabrikat Iver Johnson.

DEA/A. DAGLI ORTI/Getty Images

Morderen

Leon Czolgosz var anarkist og mente, at intet menneske havde ret til at herske over andre. Han blev angiveligt inspireret til attentatet af mordet på Italiens konge året forinden.

DEA/A. DAGLI ORTI/Getty Images

Gerningsstedet

De dræbende skud faldt i et afskærmet hjørne af “Musikkens Tempel”. Flag og grønne planter skulle forhindre et snigangreb bagfra.

C.D. Arnold

“Præsidenten stod helt stille med et tøvende og lidt forvirret udtryk i ansigtet. Så trådte han et skridt tilbage og blev bleg”, skrev avisen The New York Times.

Mens sikkerhedsvagter og gæster overmandede Czolgosz, blev præsidenten i hast bragt til hospitalet. Her syede kirurgen såret i maven sammen – kuglen fandt han ikke.

I de følgende dage fik præsidenten det bedre. Han begyndte endog at tale om politik.

“Hvis komplikationer udebliver, ser vi frem til en hurtig helbredelse”, lød det fire dage senere fra McKinleys læge.

Morder angrede intet

Men komplikationerne udeblev ikke. En uge efter attentatet følte præsidenten sig pludselig svag. I timerne, der fulgte, forværredes hans tilstand, og kl. 2.15 den følgende nat døde han af koldbrand.

“Jeg dræbte præsidenten for det arbejdende folks skyld”.
Leon Czolgosz, anarkist, 1901.

Morderen angrede intet: “Jeg tror ikke på republikken som statsform, og jeg mener ikke, at vi bør have nogen herskere. Man gør det rigtige ved at dræbe dem”, forklarede Czolgosz under afhøringen.

Den 16. september kendte en enig jury ham skyldig efter blot en halv times forhandling.

Og 23 dage efter attentatet blev Czolgosz henrettet i den elektriske stol i New Yorks Auburn-fængsel.

“Jeg dræbte præsidenten for det arbejdende folks skyld, for de gode menneskers skyld. Jeg fortryder ikke min forbrydelse”, lød hans sidste ord.

Læs også:

Attica-fængslet under oprøret
Kriminalitet

Fængselsoprør ender i blodig massakre

23 minutter
Krig

Traktorfabrikant byggede verdens første kampvogn

4 minutter
Historiske guider

Her blev præsident Lincoln skudt

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul