Billy the Kid røg i bagholdsangreb

I juli 1881 fik sherif Pat Garrett nys om Billy the Kids skjulested. Vestens mest eftersøgte morder gemte sig i det nedlagte Fort Sumner i New Mexico. Snart flød blodet i den gamle fæstning.

Aftenen var ved at falde på, da manden, de kaldte Billy the Kid, vendte tilbage til den forladte fæstning Fort Sumner. Jagten havde været god denne dag, 14. juli 1881, og Billy the Kid så frem til at fortælle sin ven Pete Max-well om det gode jagtbytte. I skjul hos sin ven havde den 21-årige morder ikke mange andre adspredelser. 

Billy the Kid havde tre måneder tidligere dræbt to vicesheriffer i Lincoln, New Mexico, under sin flugt fra en dødsdom. Dommen havde han fået, fordi han tre år tidligere havde dræbt både Lincolns sherif og vicesherif.

Billy the Kid var Vestens mest eftersøgte mand, men alligevel rolig. Pete Maxwell – som ejede fortet, hvor de gemte sig – var en af statens mest indflydelsesrige mænd. Han skulle nok forhindre, at folk i området sladrede.

Uden for fortet flåede Billy the Kid rutineret jagtbyttet – nogle kaniner og to prærieulve – og gik så indenfor med sin jagtkniv i hånden. Da han trådte ind i det mørke køkken, så han to skikkelser. “Quién es?” “Hvem er det?” udbrød han forskrækket over at møde andre end sin ven. Pat Garrett genkendte stemmen, for han havde tidligere anholdt Billy the Kid. 

Garrett hævede sin revolver. To skud bragede mod skikkelsen i den svagt oplyste døråbning. Det første skud ramte Billy the Kid få centimeter over hjertet, knuste hans ribben og punkterede hans lunge. Det andet skud splintrede dørkarmen. Med en hvæsen fra sin ødelagte lunge faldt den unge morder om og udåndede få minutter senere på køkkenets grove plankegulv. Billy the Kid – eller William H. Bonney, som han også var kendt som – var død.

Indianere blev holdt i skak

Fort Sumner, hvor Billy the Kid mødte sit endeligt, var opført blot 20 år tidligere. Et fort kunne beskytte hvide i Pecos-dalen i New Mexico mod overfald fra lokale indianerstammer, så regeringen fik opført den lille fæstning i tørrede lersten. Den blev udstyret med kanoner, stalde og sovesale til den 40 mand store garnison. 

Fortet og den sikkerhed, det gav, skulle lokke nybyggere til det tyndt befolkede område. Men Pecos-flodens salte vand var udrikkeligt, og jorden i området så gold, at tilflytterne holdt sig væk på trods af løfterne om både beskyttelse og gratis jordlodder.

Da nybyggerne udeblev, oprettede den amerikanske regering i stedet et indianerreservat; det første af en række, som skulle bruges til at civilisere landets oprindelige beboere. I 1863 blev Fort Sumner derfor centrum for reservatet Bosque Redondo. 8500 navajo-indianere og 500 apache-indianere blev tvunget hertil og bosat i et 100 km2 stort område med sandet og stenet jord uden træer eller godt drikkevand.

Her skulle indianerne tæmmes: “Vi vil lære deres børn at læse og skrive, lære dem om fred og lære dem kristendommens sandheder. De gamle indianere vil uddø, og de vil tage deres lyst til overfald og mord med sig”, som general Carleton, øverstbefalende i New Mexico, formulerede det.

I de følgende år voksede Fort Sumner op som by, da hundredvis af soldater, kvægfarmere og særlige embedsmænd kaldet indianeragenter flyttede hertil. Mange tilflyttere levede af at sælge mad til indianerne, som ikke kunne brødføde sig selv i det golde reservatat. Men forsyningerne var utilstrækkelige, og Bosque Redondo endte i en humanitær katastrofe. 

Over 2000 indianere døde af sult og sygdom, og i 1867 fik indianerne lov til at forlade reservatet. Fortet mistede sin berettigelse og blev lukket året efter, hvorefter bygningerne blev solgt for en slik til Pete Maxwells far.

Siden er fortet forfaldet, men besøgende kan stadig se ruinerne.

Læs mere om vestens vilde desperado Billy The Kid

Websites:
www.muenchen.de

Måske er du interesseret i...

Læs også