Det er omkring midnat, og fuldmånen lyser gårdspladsen foran Pete Maxwells ranch op. Alt ånder ro i prærienatten, indtil en spinkel mandeskikkelse smyger sig ud fra en sidebygning og ind på den måneoplyste plads.
Manden har kun sokker på fødderne og bevæger sig lydløst op mod hovedbygningens veranda.
Da skikkelsen træder op på verandaen, høres en svag støj, og i halvmørket under verandaens halvtag synes to skygger at dukke frem. Lyden og skyggerne får manden til at stivne:
“Quien es?” – hvem der? – hvæser han nervøst og trækker en revolver.
Intet svar kommer. Den spansktalende mand trækker sig baglæns og smutter ind ad en åben dør, som støder ud til verandaen. Han står nu i Pete Maxwells soveværelse og kigger ind i mørket.
“Pete, hvem er de mænd udenfor?” hvisker manden på spansk til sin ven. Igen intet svar. I stedet brager to skud fra mørket. Den sokkeklædte når ikke at affyre et eneste skud. Stønnende falder han om på soveværelsets plankegulv.
Fra sin seng fumler Pete Maxwell efter tællelyset på natbordet. Da flammen får fat, ser han manden ligge død på gulvet.
Begge kugler har ramt lige over hjertet. Gemt bag sengegærdet rejser sherif Pat Garrett sig med en rygende pistol. Ude fra verandaen kommer Garretts to vicesheriffer løbende. De tre mænd udveksler et par ord og klapper hinanden på ryggen.
Års menneskejagt er slut. Den døde på gulvet er ingen anden end vestens mest berømte og berygtede forbryder – Billy the Kid.
I 1881 endte flere års menneskejagt på Billy the Kid. Sherif Pat Garrett skød og dræbte desperadoen i et bagholdsangreb. Billy the Kid var chanceløs.
Morens død gjorde Billy the Kid kriminel
Med nedskydningen af Billy the Kid natten til den 14. juli 1881 slutter en af det vilde vestens mest legendariske forbryderkarrierer. Et liv, som kun når at vare i 21 år.
Historikerne er uenige om Billy the Kids rigtige navn og fødested, men ifølge hans banemand, Pat Garrett, bliver Billy født 29. november 1859 i New York og døbt William Henry McCarty.
Med sin mor og stedfar vokser han først op i Indianapolis i Indiana, indtil familien pga. store sølvfund i 1873 rejser til New Mexico, hvor den finder et nyt hjem i sølvgraverbyen Silver City nær den mexicanske grænse.
Godt 30 år tidligere var området en del af Mexico, men den sydlandske indflydelse er stadig tydelig. I gyderne afholdes hanekampe, og hovedgaden er fyldt med sombrero-klædte mænd. Det mexicanske islæt påvirker 14-årige William stærkt, og snart spiser han kun mexicanske retter, færdes med mexicanske drenge og taler – selvfølgelig – flydende spansk.
Tingene synes at gå godt for familien i Silver City, men kun indtil Williams mor rammes af tuberkulose. For at holde lungesygdommen i ave rejser hun på kurophold. Samtidig tager stedfaren på sølvjagt i bjergene, og overladt til sig selv begynder William at rapse.
Den 16. september 1874 udånder Williams mor, og kort efter afbryder stedfaderen al kontakt. For at overleve tager William arbejde på et hotel, men når han ikke knokler med opvasken, hænger han ud med sin bande.
Sammen med en ven begår han en dag indbrud. Da tyveriet bliver opdaget, får William to dage i fængsel, men takket være sin smidighed kan han sno sig ud af cellen via en skorsten. Blot 15 år gammel er William på flugt fra loven.
Med venners hjælp når han over grænsen til Arizona-territoriet, hvor han i de næste år har flere forefaldende job. For at sløre sit spor begynder han at kalde sig for Billy – den amerikanske forkortelse for sit fornavn.
Pga. sit unge ansigt tror mange, at Billy lyver, når han fortæller sin alder. For de fleste ligner han en knægt på 14 år, og kælenavnet “the Kid” kommer til.
Sheriff Pat Garrett fanger i 1880 Billy the Kid. Men kort efter stikker desperadoen af.
Billy the Kid blev morder
Almindeligt arbejde er for hårdt, så Billy satser i stedet på sine evner ved pokerbordet. Med sit drengede udseende tror modstanderne, at han er ung og uerfaren – og dermed let at slå. Mange lærer hurtigt, at de tog fejl.
Pokerpengene er nemme at tjene, men Billy er lige så hurtig til at bruge dem. Især på skydevåben og kvinder.
Livet på den forkerte side af loven virker som en magnet, og snart er Billy med i en bande af heste- og kvægtyve. To gange bliver Billy fanget, men han formår altid at stikke af. Den unge mand har brede håndled, og ved at folde sine smalle hænder kan Billy smutte håndjernene af sig.
Det lille trick vinder Billy mange beundrere, som synes, at han nærmest fortjener sin frihed.
Selvom Billy er efterlyst, kan han ikke holde sig fra vennerne. En augustaften i 1877 træder han ind i en saloon i Fort Grant.
I hjørnet sidder smeden Frank Cahill. Synet af Billy provokerer smeden, som to gange har lagt ham i jern. Kort efter er de to i klammeri. Cahill slår flere gange Billy i gulvet, men Billy nægter at overgive sig.
Slåskampen ender ude på gaden, hvor grovsmeden sætter sine knæ på Billys arme og lader slagene hagle ned over drengens ansigt.
“Slip mig, dit svin”, brøler Billy. Fyldt af raseri lykkes det Billy at trække sin revolver og sætte den i siden på Cahill. Skuddet går af, og smeden rejser sig kort efter vaklende. Næste morgen dør smeden. Billy er i mellemtiden forsvundet ud af byen på en stjålen hest. Han er 17 år og nu også morder.
Efter et par uger i skjul løber Billy nær byen Lincoln i New Mexico på en flok krigsveteraner, arbejdsløse cowboys og småforbrydere.
Banden kalder sig The Boys. Officielt er The Boys jagede mænd, men reelt modtager banden løn og støtte fra kvægbaronen Lawrence G. Murphy, der styrer Lincoln County som en konge. Ved at gå med i banden får Billy beskyttelse og mulighed for at leve det frie, lovløse liv på prærien.
Nedskydning udløste krig
Liget af Tunstall bringes til partneren McSweens hjem i Lincoln, hvor den døde lægges på et bord i stuen. Da Billy går ind, tager han sin sombrero af og viser Tunstall den sidste respekt.
Ifølge vennen Frank Coe sker det med ordene:
“Jeg skal nok få fat på dem, før jeg selv dør”. McSween er nu leder af kampen mod Murphy. Bag sig har han 40 hævntørstige mænd, men advokaten går ikke direkte i krig.
I stedet får han udnævnt sine mænd til lovmænd, som med en arrestordre i hånden indleder jagten på Tunstalls mordere. Fra at være kvægtyve bliver de 40 mand til en lovlig enhed, der stolt kalder sig The Regulators – et navn, Billy har fundet på.
Selvom gruppen har loven i ryggen, yder flere af Tunstalls mordere sej modstand.
En af dem, Buckshot Roberts, bliver omringet nær gården Blazers Mill. Trods flere skud i brystet når Roberts at fælde flere af The Regulators, før han selv falder død om.
Heller ikke Lincoln by er sikker. En regnvåd morgen i april 1878 ligger Billy og fem andre på lur efter byens sherif. Banden ved, at sherif Brady er købt af Lawrence G. Murphy, så han kan styre byen efter behov.
De seks mænd dræber sheriffen, men efterfølgende mister The Regulators deres opbakning. Hidtil har mange i Lincoln County støttet kampen mod Murphy, men at dræbe en sherif i et baghold er for groft.
Også New Mexicos guvernør har fået nok. Med et pennestrøg erklæres The Regulators for lovløse.
Byen Lincoln var kvægkrigens primære slagmark.
Hærens kanoner afgjorde krigen
The Regulators barrikaderer sig i advokaten McSweens hjem. Rundt om huset står Murphys mænd og en flok soldater fra det lokale fort og skyder løs.
Flere kugler rammer The Regulators' ammunitionslager, og huset omspændes af flammer. Banden ved, at de har tabt. Hele flokken vil sandsynligvis blive skudt, hvis den træder udenfor. Samtidig gør ilden McSween handlingslammet, så Billy overtager kommandoen.
“Vi kan klare det”, siger han og organiserer flugten. Bag huset løber et hegn, som ender ved en lille å. Ved at snige sig langs hegnet kan folkene uset nå åen og svømme over.
Men det brændende hus oplyser natten, og flere skydes ned. Blandt dem McSween. En af de få undslupne er Billy, som på den anden side af åen samler de overlevende. De fleste har mistet modet og flygter ud af staten. Billy nægter – trods råd om det modsatte – at forlade New Mexico.
Han er nu den ubestridte leder af The Regulators.
Flere steder i New Mexico møder Billy og hans lille bande stadig sympati. Mange bønder, specielt de spansktalende, skjuler de unge mænd og hjælper med mad, ammunition og heste.
Efterhånden begynder nettet dog at strammes om Billy, som i et forsøg på at blive benådet skriver flere appelbreve til New Mexicos nye guvernør Lew Wallace. Guvernøren er i første omgang positivt indstillet – Lincoln County har for længe været en slagmark, og alle er krigstrætte.
Hans eneste krav er, at Billy til gengæld for en benådning skal vidne mod tidligere venner og fjender.
I april 1879 er den berygtede revolverdreng derfor at finde i vidneskranken.
Som sagen skrider frem, mærker Billy dog hurtigt, at dommeren ikke er indstillet på at indfri Lew Wallaces løfte. Bevogtningen er til Billys held slap, så med venners hjælp kan han nemt slippe væk fra byen og genoptage sit liv med kvægtyverier og pokerspil i vestens salooner.
Billy the Kid jages overalt
I november 1880 får Lincoln County en ny sherif. Pat Garrett er tidligere bartender, og et af hans første job er at fange Billys bande.
Med nød og næppe undslipper den, men under flugten bliver en af Pat Garretts håndlangere dræbt.
Dødsfaldet udløser et ramaskrig, og da avisen Las Vegas Gazette skriver en harmdirrende artikel, hvor The Regulators kaldes “rå børster” og “samfundets bærme”, bliver lederen Billy pludselig kendt som en af vestens værste desperadoer.
Kort efter udsteder Lew Wallace en dusør på 500 dollars for Billy the Kids tilfangetagelse, og Pat Garrett intensiverer jagten med 200 mænd.
Den 23. december 1880 finder Pat Garrett Billy og tre andre regulators i et forladt præriehus. Tre dage senere føres banden under stor opmærksomhed til den nærmeste by, og en nysgerrig reporter fra Las Vegas Gazette får mulighed for at veksle et par ord med Billy:
“Du ser ud til at tage det stille og roligt”, siger han.
“Til hvilken nytte er det at se alt fra den dystre side?” svarer Billy. “Jeg skal nok le sidst”, tilføjer han og kigger væk.
Billy har langtfra givet op. I sit fangenskab genoptager han sin skriftlige tiggen om benådning til Lew Wallace, men guvernøren har ikke længere noget tilovers for ham.
“Jeg kan ikke se, hvordan en fyr som ham kan forvente nogen mildhed fra mig”, siger Wallace fx til en reporter.
I april dømmes Billy til døden ved hængning. Som den eneste deltager i kvægkrigen får han en dom. Sherif Garrett skal effektuere straffen fredag den 13. maj i Lincoln. Indtil den dag skal Billy the Kid sidde i forvaring.
Legenden siger, at Billy the Kid dræbte 21 mænd. Historikerne har imidlertid kun kunnet verificere fire drab.
Billy the Kids flugtaktion skaber myten
Billy har imidlertid ikke tænkt sig at lide hængningsdøden og observerer Pat Garretts og de to vagters rutiner nidkært.
Den 28. april slår han til. Mens Pat Garrett er udenbys og den ene vagt optaget, beder han ved 17-tiden den sidste tilbageværende vagt om lov til at gå på lokummet i gården.
Ingen ved, hvordan det går til, men da Billy kommer ud fra dasset, er han pludselig bevæbnet. Muligvis har en ven skjult en revolver.
Med håndjernene slår han vagten, som chokeret forsøger at flygte. To gange skyder Billy. Den ene kugle smadrer ind i væggen, mens den anden rammer vagten. Vaklende falder han død om i gården. Optrinnet har vækket byen, men Billy forhaster sig ikke.
Hans ben er i lænker, så han hopper ind på Garretts kontor, hvor han stjæler et haglgevær. Koldblodigt åbner han et vindue og venter på, at den sidste vagt alarmeret af postyret vil dukke op. Efter et stykke tid kommer vagten Bob Olinger ganske rigtigt ind i Billys synsvinkel.
“Halløj, Bob”, råber Billy og affyrer to haglpatroner, der dræber Olinger på stedet. Efter at have slået kæderne af med en hakke rider han kort efter væk fra byen – ifølge nogen indbyggere syngende.
Den spektakulære flugt skaber i ugerne efter overskrifter i hele USA. Aviserne flyder over med artikler om den “blodtørstige” forbryder. Las Vegas Daily Optic kalder ham fx en “ung dæmon”, hvis navn er “synonym for alt ondsindet og grusomt”.
For de fattige mexicanere er Billy derimod en helt – en vestens Robin Hood, der tager kampen op mod de rige og magtfulde.
Han har derfor intet problem med at finde husly. En måneklar nat i 1881 løber heldet dog ud. To skud i et mørkt soveværelse sætter et punktum for en af vestens største forbryderkarrierer.