Amerikanerne boede i 1920’erne i verdens rigeste land, og deres indkomst steg år for år.
De mange rare penge brugte de især på at købe elektronik og biler.
Efterspørgslen efter tidens hotteste varer steg, fordi de blev bedre og bedre.
Kvaliteten på alt fra radioer og telefoner til elektriske barbermaskiner og køleskabe steg, og samtidig faldt prisen, fordi samlebåndsarbejde vandt frem i industrien.
I 1920’erne fik USA’s voksende middelklasse derfor råd til at købe varer, som hidtil havde været forbeholdt en lille og stenrig elite.
Intet produkt havde større betydning for den amerikanske økonomis opblomstring end bilen.
Som ringe i vandet bredte effekten af det øgede bilsalg sig til hele USA.
Stålindustrien, gummifabrikanter og lædervirksomheder profiterede af at levere råvarerne til fremstillingen af 26 millioner biler.
Flere biler medførte også anlæggelsen af nye veje, hvilket gav beskæftigelse til titusinder.
Langs de nye veje skød benzinstationer og restauranter op, hvilket også øgede beskæftigelsen, mens oliestaten Texas blev rig på at sørge for benzin til de mange bilister.
Antallet af husejere steg takket være adgangen til afbetalingsordninger, og alt fra flyttefirmaer til møbelindustrien nød godt af de mange hushandler.
Optimisme og højt humør kom til at præge forbrugsfesten, der varede et helt årti.
Iført jakkesæt og stråhat gik USA’s borgerskab på smugkro i 20’erne.
Alle mødtes på smugkroen
Den 17. januar 1920 trådte USA’s landsdækkende forbud mod at sælge spiritus i kraft, og straks blev det amerikanernes nationalsport at trodse loven.
Tusindvis af smugkroer skød op – mange af dem var snuskede steder. I anderledes eksklusive klubber festede overklassen med kendisser.
Fx pralede klubejeren Texas Guinan med, at verdensmesteren i boksning Jack Dempsey og prinsen af Wales besøgte hendes klub.
I løbet af 20’erne fik 42 pct. af USA’s befolkning telefon. De måtte dog ringe til omstillingen for at blive forbundet med det nummer, som de ønskede at tale med.
Beverly Bayard og Lorline Davis krydsede USA til fods og på cykel i 1920.
Kvinderne krævede ligestilling
I 1920 sikrede en tilføjelse til USA’s forfatning, at alle kvinder over 21 fik stemmeret.
Året efter blev fire kvindelige medlemmer valgt ind i Repræsentanternes Hus.
Ligestillingskampen rasede også på mange andre fronter.
I århundreder havde kvinder måttet nøjes med at se på, men nu ville de selv på eventyr, dyrke sport og gøre karriere.
I løbet af 1920’erne blev en kvinde for første gang udnævnt til føderal dommer, og den første kvindelige ingeniør blev ansat i bilindustrien.
Sport samlede amerikanerne
Arbejdernes ugentlige arbejdstid faldt til 48,8 timer i løbet af 1920’erne, og i 1926 begyndte Ford-fabrikkerne at holde lukket i weekenden.
Snart fulgte flere koncerner efter.
Amerikanerne brugte en betydelig del af deres voksende fritid på at se sport.
Boksning, baseball og amerikansk fodbold tiltrak flest tilskuere, og sportsstjernerne tjente store summer.
91.000 tilskuere så sværvægts-mesten Jack Dempsey besejre franskmanden Georges Carpentier i 1921.
På natklubber overalt i USA blev der danset charleston – en løssluppen dans, der passede godt til tidens mode. Korte kjoler gjorde det muligt at spjætte højt med benene.
Børnearbejde fortsatte
Selvom arbejdsløsheden i USA faldt fra 12 mio. til blot 3 mio. i 1920’erne, blev fattigdom ikke udryddet.
60 pct. af de amerikanske familier var dybt afhængige af, at børnene også tjente en skilling – enten ved at arbejde på fabrik, hjælpe til på gården eller sælge aviser på gaden.
Især landmænd og afro-amerikanere døjede med fattigdom i det ellers gyldne årti.
Skopudsere var ofte små drenge.
En flodbølge af reklamer skyllede ind over USA i 1920’erne, hvor masse-markedsføring slog igennem.
Tickeren spyttede dagligt metervis af “tape” (strimler) ud.
Konfetti i lange baner regnede ned fra oven
Telegrafen var stadig livsnerven for erhvervslivet. Via en “ticker” (modtager) fik amerikanske virksomheder dagligt nyt om kursudviklingen på børsen i Wall Street.
Tickeren printede kurserne på en smal strimmel papir, og under store parader kastede firmaerne metervis af deres brugte papirstrimler ud gennem vinduerne som konfetti.
Efter sin solo-flyvning i 1927 over Atlanterhavet blev Charles Lindbergh hyldet med en ticker tape-parade i New York.
Stumfilmens ukronede konge, Rudolph Valentino, var tyvernes største sexsymbol.
Bilens triumftog begyndte
I løbet af de brølende tyvere blev hver sjette amerikaner bilejer – og halvdelen af dem købte en Ford T.
Den var driftssikker og nem at vedligeholde, og prisen faldt år for år, fordi Henry Ford effektiviserede samlebåndsarbejdet på sine fabrikker.
Salget af Ford T-biler steg voldsomt.
I 1920 lød salgsprisen på 395 dollars (ca. 34.000 nutidskroner), mens en Ford T i 1925 blev solgt for bare 260 dollars (ca. 25.600 nutidskroner).
Skyskraberne skød i vejret
New York fik sine første skyskabere i 1800-tallet, og i løbet af 1920’erne kom mange flere til.
På Manhattan byggede New Yorks telefonselskab et 150 m højt hovedkontor i 1927. Året efter blev den endnu højere Standard Oil Building på 31 etager indviet.
Midt på Manhattan begyndte byggeriet af den ikoniske Chrysler Building i art deco-stil. Med sine 319,8 m blev den verdens højeste bygning.
New York-bydelen Manhattan, som den så ud i 1929.
Storbyerne fik vokseværk
Standard Oil Building, opført 1921-1928.
Storbyerne fik vokseværk
Transportation Building, opført 1926-1927.
Storbyerne fik vokseværk
New York Telephone Company Building, opført 1923-1927.
Efter et årti præget af vild aktiespekulation sluttede festen i oktober 1929 med Wall Street-krakket.