Var dueller hverdag i det vilde vesten?

Publiceret 25.01.22

Læsetid: 4 minutter Gem

“Jeg kan forstå, at der er en mand her i byen fra Fort Worth, som gerne vil ‘tale’ med mig. Hvis du ser ham, kan du sige, at jeg venter på ham på toppen af Boot Hill. Derfra er der kun én retning, han kan rejse – nedad”.

Sådan siger revolvermanden Doc Holliday (spillet af Kirk Douglas) i filmen “Gunfight at the O.K. Corral” (1957), inden han slår en mand ihjel. Filmen bygger på en duel fra 1881, hvor Holliday sammen med Wyatt Earp og hans to brødre slog tre lovløse ihjel.

Lige siden har den berømte duel leveret inspiration til idéen om, at arrangerede dueller var hverdag i det vilde vesten (ca. 1848-1890) – et sted, hvor uenigheder blev løst, ved at parterne stod over for hinanden og lod seksløberne tale.

Blodige dueller mellem to mænd, som havde behov for at afgøre en stridighed, kendes helt tilbage fra middelalderen. De vandt for alvor frem i 1500-tallets Europa, hvor adelsmænd kæmpede med kårde eller pistol, hvis de følte, deres ære var blevet krænket. Fra 1800-tallet begyndte dueller at forsvinde i Europa, men fortsatte de så i stedet i det vilde vesten?

For og imod: Skyderier var sjældent aftalte

Mange havde våben
Frygt for indianerangreb og vilde dyr betød, at mange bar våben i det vilde vesten. Rifler var dog mindst lige så populære som seksløbere.
Skyderier forekom til tider
Det var ikke ualmindeligt, at uenigheder over penge, hasardspil, kvinder m.m. i værste fald endte med, at kuglerne fløj. Krudtrøgen gjorde det dog meget vanskeligt for skytten at se noget, og uskyldige civile blev ofte ramt.
Revolvermænd var frygtede
Revolvermænd som Wyatt Earp, Billy the Kid og Wild Bill Hickok levede højt på de vilde historier, om deres evner. Snakken gav arbejde og afskrækkede folk fra at angribe dem.

Våbenlovene var strenge
For mange skyderier i 1870’erne førte til våbenlove, som bl.a. betød, at det ikke var lovligt at gå med våben mange steder i byerne.
Utallige dueller er opfundet
Når to mænd trak våben imod hinanden, var det stort set altid i et ophidset øjeblik under et skænderi. I løbet af de ca. 42 år, som det vilde vesten eksisterede, kender historikerne kun til to eksempler på, at to mænd har aftalt en skudduel.
Historierne var ikke virkelighed
I dag ved historikerne, at størstedelen af fortællingerne om de kendte revolvermænd er myter uden meget hold i virkeligheden. De fleste deltog kun i få skyderier og havde ikke mange liv på samvittigheden.

Konklusion: Aviser skabte vilde rygter

I det vilde vesten fandt mange amerikanske aviser ud af, at de solgte større oplag, når de bragte historier om de revolvermænd, som formede livet i USA’s udkant.

Artiklerne dannede hurtigt grobund for myter, som cowboyerne ofte selv nød godt af og kunne bruge til selvpromovering.

Men det æresbegreb, som gennemsyrede Europas adelsmænd fra 1500- til 1800-tallet, fandtes ikke i overflod på prærien. Her var det de færreste, der ville prøve lykken med en risikabel aftalt duel, hvor det gjaldt om at være hurtigst på aftrækkeren. De fleste skuddrab skete i stedet under slagsmål, hvor den ene part trak først.

De berømte revolvermænds rygte som tæt på uovervindelige blev dog taget seriøst i det vilde vesten. Det betød, at få turde tage en direkte kamp mod dem, og de fleste blev i stedet dræbt i bagholdsangreb eller overfald, hvor de ikke havde en chance.

Wyatt Earps bror Morgan blev fx skudt fra et vindue under et spil billard nogle måneder efter kampen ved O.K. Corral.