Medarbejderne i Det Hvide Hus måtte gnide deres øjne den 21. december 1970. Ind ad døren trådte selveste “kongen af rock og rul”, Elvis Presley, iført sin ikoniske slængkappe for at møde præsident Richard Nixon.
Sangeren havde en Colt-pistol med til præsidenten. Med denne gave og sine loyalitetsforsikringer håbede Elvis, at Nixon ville gøre ham til hemmelig agent.
Ved at arbejde undercover i det amerikanske musikmiljø kunne Elvis hjælpe med at bekæmpe befolkningens omfattende narkomisbrug og landets kommunister, lovede sangeren.
“Jeg har lavet dybdegående undersøgelser af stofmisbrug og kommunistiske hjernevask-teknikker”, havde Elvis skrevet om sin research i et brev, han inden mødet sendte til Nixon.
Elvis var venner med alle
Mødet med Nixon var kommet i stand efter pres fra præsidentens rådgiver Egil Krogh. Ud over at være kontaktperson mellem Det Hvide Hus og FBI var Krogh også kæmpe Elvis-fan.
Krogh fik arrangeret mødet for at glæde sit idol, og i håbet om at Elvis – i kraft af sin stjernestatus – kunne påvirke holdningen til stoffer blandt landets unge.
“Jeg er på Deres side”, forsikrede Elvis Presley USA’s præsident, Richard Nixon. Under deres møde gjorde præsidenten rockstjernen til æresagent i kampen mod narkotika.
Også Elvis så sin status i det amerikanske samfund som en fordel, fx hvis han mødte den radikale organisation SDS – Students for a Democratic Society.
“Narko-kulturen, hippie-elementerne, SDS, Black Panther osv. betragter mig ikke som deres fjende”, forklarede Elvis i sit brev.
Han var på talefod med grupper i samfundet, som politi og myndigheder normalt ikke kunne påvirke, anførte rockstjernen.
Mødet endte med, at Nixon udnævnte Elvis til æresagent i BNDD (Bureau of Narcotics and Dangerous Drugs), en myndighed under justitsministeriet. Af bar glæde gav Elvis den betuttede præsident et kram.
Om rockstjernen nåede at arbejde som hemmelig agent i kampen mod kommunister og narko, er uvist. Blot syv år senere døde Elvis selv af en overdosis.