1620: Puritanere drømmer om et kedeligt samfund
I sensommeren 1620 afsejlede skibet Mayflower havnen i Plymouth, England. Skibet havde kurs mod Amerika, og ombord var 102 emigranter.
41 af dem var puritanere, en udbrydergruppe fra den anglikanske (engelske) kirke. Puritanerne gik ind for en enkel levevis uden bl.a. julefest, og de tog afstand fra verdslige fornøjelser som dans, kortspil og besøg i teatret.
Den religiøse sekt havde forsøgt at ændre den anglikanske kirke indefra, men uden held. En del af puritanerne så derfor ingen anden mulighed end udvandring.
Efter 66 dage kastede Mayflower anker ved den nordamerikanske østkyst. Stedet kaldte de New England. Opbygningen af det nye samfund kunne begynde.
1790: Indianerne må aldrig blive amerikanere
Efter en følelsesladet debat vedtog den amerikanske kongres i 1790 en lov, som slog fast, hvem der kunne opnå amerikansk statsborgerskab. Loven hed officielt “The Naturalization Act”, men blev i folkemunde kaldt “nationalitetsloven”.
Ifølge loven kunne statsborgerskab opnås af enhver udefrakommende, der var hvid og fri, hvis vedkommende havde opholdt sig i Amerika i mindst to år.
Børn af personer, som opnåede amerikansk statsborgerskab, blev automatisk amerikanske statsborgere. Reelt betød lovgivningen, at indianere samt andre farvede folkeslag, tjenestefolk og slaver aldrig kunne opnå statsborgerskab.
Loven gjorde det mere attraktivt for undertrykte og fattige europæere at udvandre til Amerika. Fra 1790 til 1820 anslås det, at der ankom ca. 60.000 nybyggere pr. tiår. Loven forblev, med enkelte justeringer, i kraft indtil 1922.
1848: De gyldne klumper udløser guldfeber
“Hvor du end vender dig hen, findes der guld, som du kan fylde dine hænder med”. Ordene stammer fra en svensk udvandrer og guldgraver i Californien.
Guldfeberen – “The Gold Rush” – fik mange europæere til at rejse over Atlanten og søge mod Californien.
Guldfeberen tog sin begyndelse, da tømren James W. Marshall den 24. januar 1848 gik ud for at inspicere nogle kanaler, der førte vand til hans arbejdsgivers savværk i den californiske landsby Coloma.
Under arbejdet bemærkede han noget på kanalens bund, som glimtede: Guld! I løbet af få år strømmede mere end 300.000 mennesker til Californien, men kun få blev rige.
1882: Flittige kinesere skræmmer amerikanerne
Fra 1850’erne og op gennem 1870’erne kom hundredtusinder af kinesere til USA for at undslippe fattigdom og sult i hjemlandet.
Kineserne fandt arbejde i mange erhverv – bl.a. ved anlæggelsen af jernbanerne og som selvstændigt erhvervsdrivende.
Amerikanerne frygtede de nye flittige konkurrenter, og op gennem 1870’erne blev stadig flere kinesere udsat for racisme.
Den 6. maj 1882 underskrev præsident Chester A. Arthur (1829-1886) loven “Chinese Exclusion Act”, der lukkede USA for kinesisk indvandring i 10 år. Loven blev forlænget i 1893 og igen i 1902.
1892: Ellis Island tager imod emigranter
I 1880’erne ankom op mod 500.000 indvandrere til New Yorks havn hvert år. Myndighederne havde besvær med at registrere de mange nytilkomne, og en stor del blev udsat for svindel.
Folk blev afkrævet penge for at få deres indrejsetilladelse – og kvinder måtte betale med seksuelle ydelser. Løsningen blev at etablere en modtagestation på Ellis Island få minutters sejlads fra Manhattan.
Alle immigrantskibe skulle fremover lægge til her. Efter et grundigt tjek af bl.a. en læge afgjorde myndighederne, om indvandrerne kunne godkendes. Langt de fleste slap ind – kun 1 til 2 pct. blev afvist.