Under Den amerikanske borgerkrig (1861-65) førte Ulysses S. Grant Nordstaterne til sejr som general, mens William H. West blot var menig fodsoldat. Men da de to mænd mødtes på en gade i Washington, D.C. i 1872, var magtforholdet vendt på hovedet.
I mellemtiden havde West fået arbejde som politibetjent, mens Grant i 1869 var blevet USA's præsident. Ikke desto mindre havde West nu trukket Grant til side og gav den brødebetyngede præsident en opsang:
“Jeg beklager dybt at måtte gøre dette, Mr. President, for De er leder af nationen, og jeg er blot en politimand, men pligt er pligt, sir, og jeg er nødt til at arrestere Dem”.
Præsident Ulysses S. Grant var kendt for at gøre gaderne usikre på sin hurtige hestevogn.
Grant var en fartdjævel
Den dag i 1872 fik Grant den tvivlsomme ære af at være den første og hidtil eneste præsident i USA, som blev arresteret, mens han stadig sad på sin post. Præsidentens lovovertrædelse var, at han havde kørt for stærkt på sin hestevogn på en befærdet vej.
Grant var kendt som en fartbølle og elskede at køre om kap med sine venner, og han havde endda fået en advarsel af West dagen inden arrestationen. Men da præsidenten igen kørte for stærkt, var Wests tålmodighed brugt op.
Under store protester fra sit følge blev præsidenten bragt til den lokale politistation, hvor hans kaution blev sat til ca. 3.400 nutidskroner.
Ifølge West tog Grant oplevelsen med et smil, betalte sin kaution og forlod stationen kort efter.
Sagen fik ingen negativ konsekvens for præsidenten. Tværtimod blev Grant i sin samtid fremhævet som en ærlig mand, der ikke krævede immunitet eller brugte sin magt til at sætte sig selv over loven.