Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Guvernør stopper heksejagt

Da anklager om hekseri skaber panik i Salem i den engelske koloni Massachusetts, indleder guvernør Phips en retssag. Men da sagen løber løbsk, og Phips’ egen hustru kommer under anklage, siger han stop. I et brev til hoffet forklarer guvernøren forløbet.

Granger/Imageselect/Shutterstock

Boston, New England, 21/2 1693

Til den ærede jarl af Nottingham, Whitehall, London.

Deres Excellence

Gennem kaptajnen på skibet Samuel and Henry har jeg allerede berettet, at fængslerne ved min ankomst her til kolonien var fyldte med mennesker, som var under mistanke for hekseri.

Jeg fortalte også, at jeg dengang modtog mange klager fra folk, som var plaget af hekse, og som angav deres plageånder ved navn.

Da antallet af klagerne tog til for hver dag, der gik, oprettede jeg på viceguvernørens og Guvernørens Råds anbefaling en retslig kommission, som kunne opklare sagerne.

Viceguvernøren var leder af kommissionen, og resten af medlemmerne var udvalgt blandt de bedste og mest forstandige, som jeg kunne finde. Jeg stolede derfor på, at retten ville gennemføre sagerne på den rette måde.

Netop på denne tid forlod jeg byen for at overtage kommandoen i den østlige del af provinsen. Her angreb franskmænd og indianere nogle af vore byer, som lå tæt ved grænsen.

Da jeg efter et godt stykke tid vendte tilbage, stod det klart, at folk var meget utilfredse med rettens præstationer.

20 mennesker var blevet dømt og henrettet, på trods af at flere af dem efter manges mening var uskyldige.

Bevisførelsen foregik på følgende måde. Den mistænkte og den person, som havde anklaget ham eller hende for hekseri, mødtes i retten.

Hvis anklageren faldt om på gulvet, vred og vendte sig i smerte og pine, lige indtil den mistænkte rørte ved ham eller hende, var den mistænktes skyld bevist, mente retten.

Anklageren måtte desuden aflægge ed på, at den mistænkte stod bag pinslerne, og at han eller hun med egne øjne havde set vedkommendes åndelige dobbeltgænger forlade den mistænktes krop og angribe anklageren.

Da jeg undersøgte sagen, fik jeg at vide af dommerne, at dette var første trin i undersøgelsen, men at de skam også havde menneskelige beviser på, at de dømte virkelig var hekse.

Med tiden blev jeg imidlertid overbevist om, at Djævlen kan forklæde sig som en uskyldig. Blandt de anklagede var folk, som jeg ved er uskyld­ige.

Mange uberygtede og vel­ansete folk er blevet udskreget som hekse og troldkarle.

Til trods for alt dette fortsatte viceguvernøren ufortrødent efter samme metode – til skræk og rædsel for befolkningen.

Utilfredsheden voksede, indtil jeg satte en stopper for retshandlingerne. Min beslutning skyldtes, at jeg vidste, at mange uskyldige ville gå til grunde, hvis processen fik lov til at fortsætte.

Mindst 50 mennesker sad på daværende tidspunkt i fængsel under kummerlige forhold. De frøs og manglede alt.

For mange af de dømte var det påståede syn af den åndelige dobbeltgænger det eneste bevis på deres skyld.

Grundlaget for fængsling var mangelfuldt, og jeg fik derfor nogle af dem løsladt mod kaution.

Jeg bad også dommerne om at finde en måde at få de andre løsladt på, så de ikke skulle dø i fængslet.

“Mange uberygtede og velansete folk er blevet udskreget som hekse og troldkarle.”
W. Phips

Nogle af dommerne erklærede sig nu enige i, at deres hidtidige procedure var for voldsom og udført på et forkert grundlag.

Hvis de igen skulle gennemføre en retssag, ville de gøre det på en anden måde, lod de forstå.

Da hr. Increase Mather og adskillige andre gejstlige tilkendegav, at også de nu mente, at Djævlen kunne forklæde sig som en uskyldig og på den måde plage andre, var det forbi med at dømme nogen på grundlag af folks syner.

På grund af alt dette tillod jeg en særlig retssag holdt i Salem i Essex County på den tredje dag i januar og med viceguvernøren som chefdommer.

I retssagen blev de nye procedurer anvendt, og kun tre ud af 52 anklagede blev ikke frikendt.

Kongens justitsminister fortalte mig desuden, at der ikke var nogen forskel i forholdene for de tre, som blev dømt, og de, som blev frikendt.

De dømte kunne efter hans mening lige så godt være blevet frikendt som de andre.

Viceguvernøren underskrev imidlertid straks en kendelse, der betød, at de tre dømte samt fem andre tidligere dømte kunne blive henrettet.

Men i betragtning af, hvordan sagen tidligere var foregået, udsatte jeg henrettelsen, indtil Majestæten var blevet underrettet.

Udsættelsen gjorde viceguvernøren rasende, og optændt af blindt raseri nægtede han at indtage sin plads under retshandlingen i Charlestown.

Han havde, viste det sig, allerede – og uden mit vidende og samtykke – med stor iver udstedt en kendelse, der bemyndigede ham til at beslaglægge de dømtes gods, ejendom og ejendele.

At der blev gjort en ende på de uheldige metoder, opløste den sorte sky, som hang over denne provins, og som truede med at ødelægge den.

Denne dårligdom, skabt af Djævlen, berørte på grum vis liv og ejendom hos mange af Majestætens undersåtter.

Rædslerne ødelagde mange af de mest fremtrædende indbyggeres gode navn og rygte, og de forstyrrede, forsinkede og afbrød Majestætens regeringsanliggender.

Alt dette har været til stor uro for mig, men nu modtager jeg ingen nye klager. Hvor befolkningen før var splittet og i splid med sig selv over denne sag, er alt nu igen i harmoni.

Deres Excellences mest
trofaste og ydmyge tjener
William Phips

© The Picture Art Collection/Imageselect

William Phips

  • Levetid:

    1651-1695.

  • Nationalitet:

    Amerikansk.

  • Erhverv:

    Skibsbygger, skattejæger og guvernør for den engelske koloni Massachusetts i Nordamerika.

  • Civilstand:

    Gift med Mary Spencer Hull. Parret adopterede en dreng.

  • Kendt for:

    Phips blev adlet af Englands kong Jakob 2., da han i 1687 bjærgede store skatte fra den spanske sølvgaleon Nuestra Señora de la Concepción. Han huskes nu især for at være guvernøren bag de famøse Salem-hekseprocesser.

Efterskrift

Ingen blev dødsdømt for hekseri efter afsendelsen af William Phips’ brev, og tre måneder senere var de fleste dømte og mistænkte løsladt fra fængslet.

I alt 200 personer stod anklaget, hvoraf 20 blev henrettet. I 2001 rehabiliterede delstaten Massachusetts alle, som var blevet dømt under processen.

Salem kendes stadig som “Heksenes By”.

Læs også:

Amerikas historie

Kolonisering: Opdagelsen af Amerika ændrede verden

6 minutter
Amerikas historie

Bæverpels sendte europæere til Nordamerika

11 minutter
Amerikas historie

Når Det Vilde Vesten var værst

10 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul