Creative Commons Zero - CC0

Hemmelige dokumenter kaster nyt lys over mordet på J. F. Kennedy

Var Kennedys morder, Lee Harvey Oswald, i kontakt med Sovjetunionen før drabet på den amerikanske præsident? Og hvordan reagerede Sovjetunionen på nyheden om Kennedys død? En række nyligt offentliggjorte dokumenter om et af verdenshistoriens mest berømte drab giver helt nye oplysninger.

Torsdag den 26. oktober 2017 offentliggjorde de amerikanske myndigheder 2.800 dokumenter om mordet på den amerikanske præsident John. F. Kennedy.

Kennedy blev dræbt af skud under en køretur i den amerikanske storby Dallas i Texas den 22. November 1963.

Dokumenterne er blevet frigivet på det amerikanske nationalarkivs hjemmeside, som følge af en lov, der blev til for 25 år siden under den daværende præsident George H. W. Bush.

Nye oplysninger er kommet frem

Siden frigivelsen af dokumenterne har historikere, journalister og private borgere med interesse for mordet været begravet i de mange maskinskrevne sider.

Og allerede nu er flere nye oplysninger kommet frem.

De vigtigste nye oplysninger, som bl.a. er blevet fremlagt af den britiske avis The Guardian, drejer sig om Kennedys formodede morder og attentatmand Lee Harvey Oswald.

Oswald handlede alene

Ifølge de amerikanske myndigheders officielle forklaring på mordet, som blev fremlagt i Warrenkommissionens rapport i september 1964, var der ingen tvivl om, at Oswald var gerningsmanden, og at han handlede på egen hånd.

Læs Warrenkommissionens rapport her.

Indtil videre er der ikke noget i de frigivne dokumenter, som modbeviser den påstand, men det fremgår, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA var overbevist om, at Oswald mødtes med en KGB-agent kort før drabet.

Konsul var KGB-agent

Det har hele tiden været kendt, at Oswald inden attentatet på den amerikanske præsident befandt sig i den mexikanske hovedstad, Mexico City.

I både Warrenrapporten og de nye dokumenter fremgår det, at Oswald var i forbindelse med personale på den sovjetiske ambassade i byen, og at han sandsynligvis også var i kontakt med Sovjetunionens daværende konsul.

Årsagen var formentlig, at Oswald ønskede at besøge Cuba, og han skulle godkendes af de sovjetiske myndigheder, før han kunne få adgang til øen.

Hvad de offentliggjorte dokumenter nu afslører er - udover at navnet på konsulen var Valeriy Vladimirovich Kostikov - at konsulen var KGB-agent, og at konsulen tidligere havde været tilknyttet KGB's afdeling 13, der ifølge CIA var “ansvarlige for sabotage og snigmord”.

Ifølge dokumenterne mødtes Oswald og Kostikov den 28. September 1963.

De nye oplysninger stammer ifølge notatet, der kan læses her, fra en telefonsamtale, som CIA havde aflyttet.

Om mødet med den sovjetiske KGB-agent havde betydning for drabet på Kennedy belyses formentlig ikke i de offentliggjorte dokumenter, som eksperter og historikere altså stadig er ved at kulegrave.

FBI i Dallas var underrettet om Oswald

Af dokumenterne fremgår det også, at en FBI-agent allerede i oktober 1963 – altså måneden inden mordet – underrettede FBI i Dallas om Oswald i et forsøg på at opspore hans lokalitet.

Det skyldtes, at fire navngivne cubanske kilder, der samarbejdede med FBI, mente at Oswald kunne være af interesse for FBI.

Se dokumentet her.

Sovjetunionen frygtede krig

Nyheden om den amerikanske præsidentens død nåede ifølge et notat Sovjetunionen nogenlunde samtidig med, at nyheden spredte sig i USA.

Ifølge notatet havde amerikanerne en yderst troværdig kilde i landet, som fortalte, at beskeden om præsidentens død blev modtaget med et chok.

Det var samtidig antagelsen blandt kommunistpartiets embedsmænd, at det måtte være ”ultrahøjreorienterede”, der stod bag drabet, muligvis for at begå et kup.

Kilden oplyste også, at embedsmændene frygtede, at skylden ville blive pålagt Sovjetunionen, og at det kunne føre til krig. Sovjetunionen gik derfor i ”øjeblikkelig nationalt alarmberedskab”.

Endelig fremgår det af notatet, at kilden ikke mener, at Oswald havde nogen som helst tilknytning til Sovjetunionen. Tværtimod blev Oswald i Sovjet betragtet som en ”neurotisk galning, der var illoyal over for sit eget land og alt andet”.

Læs notatet her.

Ikke alle dokumenter er offentliggjorte

Et endnu ukendt antal dokumenter holdes af nationale sikkerhedsårsager fortsat hemmelige for offentligheden.

Den amerikanske præsident Trump har givet FBI og CIA muligheden for at se det tilbageholdte materiale igennem frem til den 26. april 2018.

Så det er muligt, at der i det nye år vil blive offentliggjort yderligere materiale.