Hemmelige dokumenter om mordet på John F. Kennedy offentliggøres

Konspirationsteoretikere verden over håber, at offentliggørelsen af over 3.000 hidtil hemmeligholdte dokumenter om mordet på John F. Kennedy kan kaste nyt lys over det 54 år gamle mysterium.

Selvom Lee Harvey Oswald blev dømt for mordet på John F. Kennedy, var det ikke ham, der slog den amerikanske præsident ihjel.

Sådan lyder påstanden fra konspirationsteoretikere verden over, og en Gallup-undersøgelse konkluderede i 2013, at 61 procent af amerikanerne tror, at mordet på John F. Kennedy var en del af en konspiration.

>> Læs 11 af de mest ubredte konspirationsteorier her

Nu kan hele verden - måske - blive klogere på mysteriet.

Tidligere præsident underskrev lov

Torsdag d. 26. oktober bliver mere end 3.000 dokumenter vedrørende mordet på John F. Kennedy offentliggjort.

Det har den amerikanske præsident Donald Trump annonceret på twitter:

Offentliggørelsen sker ikke på præsident Trumps eget initiativ, men på baggrund af en lov, som blev underskrevet i 1992 af den daværende præsident George H. W. Bush.

Ifølge loven skulle de hemmeligholdte dokumenter om mordet på John F. Kennedy offentliggøres efter 25 år.

Og det er netop den tidsfrist, der udløber d. 26. oktober 2017.

Benzin på bålet

Over to millioner dokumenter om mordet er allerede blevet offentliggjort uden at have ført nye beviser med sig, men ifølge Philip Shenon, der har skrevet en bog om Warren-kommissionen (som undersøgte mordet i 1964, red.), vil de nye dokumenter være benzin på bålet for alverdens konspirationsteoretikere.

Læs også:

Politikere

Konspirationsteori: Hvem dræbte John F. Kennedy?

9 minutter
Politikere

John F. Kennedy skrev dagbog om Hitler

2 minutter
Amerikas historie

5 vilde facts om Trump og Hillary

5 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!