Solen var ved at gå ned over det snedækkede landskab i South Dakota, da omkring 200 sioux-indianere indtog den lille by Wounded Knee i Pine Ridge-reservatet.
Datoen var den 27. februar 1973, og efter årevis med korruption, fattigdom, undertrykkelse og brudte løfter fra myndighederne havde indianerne fået nok – nu havde de barrikaderet sig i bygningerne og erklæret Wounded Knee for en “befriet zone” under indiansk kontrol.
At besættelsen fandt sted netop i Wounded Knee var ikke tilfældigt. I 1890 var op mod 300 indianske mænd, kvinder og børn blevet massakreret af amerikanske soldater på stedet, som havde stor symbolsk betydning for de indfødte.
Indianerne krævede bl.a., at regeringen overholdt de traktater, som var indgået med de indfødte og gav stammerne større selvbestemmelse.
Myndighederne svarede ved at sende et stort antal tungt bevæbnede soldater og FBI-agenter. Og i de efterfølgende 71 dage dannede den lille by ramme om voldsomme ildkampe og eksplosioner, der kostede to indianere livet og sårede flere andre.
Op mod 300 indianere blev dræbt og begravet i en massegrav ved Wounded Knee i 1890.
Konflikten skabte stor opmærksomhed
I mellemtiden blev konflikten til en national nyhed, der tiltrak aktivister og demonstranter fra hele USA til Wounded Knee.
Den 8. maj førte intense forhandlinger omsider til en våbenhvile, der afsluttede besættelsen. I kølvandet på konflikten blev flere indianske ledere sigtet, men de fleste blev senere frifundet.
Aktivisternes krav om større selvbestemmelse blev ikke imødekommet af regeringen, men konflikten satte stort fokus på indianernes sag.
Siden er sammenstødet i Wounded Knee blevet et symbol på de indfødtes kamp for retfærdighed, anerkendelse og ligeværd – akkurat som massakren samme sted i 1890.