“De dræbte min bedstefar. De tvang ham til at grave sin egen grav, og da han havde sagt en bøn, skød de ham og smed ham ned i hullet”.
Sådan lød ordene fra Minnie Lee Langley, da hun i 1983 i et tv-interview fortalte om sine traumatiserende oplevelser 60 år tidligere.
Dengang – i 1923 – var hun blot en lille pige på ni år, som blev vidne til et racistisk angreb, der siden er blevet kendt som Rosewood-massakren.
VIDEO: Se nyhedsindslag med de overlevende (1983)
Rosewood blev brændt ned
Rosewood var en lille, velfungerende amerikansk by i Florida, USA med ca. 200 indbyggere, som primært bestod af sorte.
Idyllen fik dog en brutal ende i begyndelsen af januar 1923, da flere hundrede hvide mænd ankom til byen. Kort forinden var en hvid kvinde i en naboby angiveligt blevet overfaldet af en sort mand, og nu ville gruppen straffe den skyldige, som ifølge deres oplysninger skjulte sig i Rosewood.
I de efterfølgende dage blev den lille by forvandlet til et inferno af lynchninger og afbrændinger. Imens holdt politiet sig væk fra byen, og gruppen af hvide mænd voksede til op mod 1.000 personer, der deltog i ødelæggelserne.
Da de hvide mænd forlod Rosewood en uge senere, var byen forvandlet til en rygende ruinhob, som aldrig blev beboet igen.
Så godt som alle bygningerne i byen Rosewood blev brændt ned til grunden i 1923.
De overlevende fik erstatning
Officielt blev otte personer dræbt under massakren i byen, men ifølge øjenvidner var tallet langt højere. Uanset dødstallet blev ingen dømt for udåden, og massakren i Rosewood blev stort set glemt indtil 1982, hvor en lokal journalist afdækkede historien.
Det fornyede fokus førte til en retssag, hvor staten Florida i 1994 blev dømt for ikke at have sikret Rosewood-indbyggernes sikkerhed og forsømt deres rettigheder.
Staten Florida blev dømt til at betale 150.000 dollars til hver af de overlevende fra massakren – blandt dem var Minnie Lee Langley.