Guldgravere

Hvor meget guld blev der fundet i Klondike?

De ankom alle med gyldne drømme, men de fleste guldgravere måtte vende tomhændede hjem fra Klondike. Nogle få af de mange guldgravere blev dog ekstremt rige.

De ankom alle med gyldne drømme, men de fleste guldgravere måtte vende tomhændede hjem fra Klondike. Nogle få af de mange guldgravere blev dog ekstremt rige.

New York Public Library

I 1896 havde Dawson City – en lille, isoleret by i den canadiske udørk – blot 500 indbyggere. To år senere var befolkningstallet i den søvnige by nær Alaska eksploderet til omkring 30.000.

Årsagen til den voldsomme stigning var, at fire guldgravere den 16. august 1896 fandt små guldflager i det grumsede vand ved Klondike-floden.

Lykkeridderne på jagt efter guld var bevæbnet med værktøj, som kunne hjælpe dem med at finde selv de mindste guldflager i Klondike-flodens mudrede vand.

Guldgraver med slusekasse
© Library of Congress

Slusekasse

Takket være sin riflede bund kan slusekassen opfange de større guldflager og -klumper, når vand og mudder bliver hældt gennem kassen fra den ene ende. Med slusekassen kan en guldgraver hurtigt undersøge et stort område, men metoden er forholdsvis ineffektiv, fordi den kun opfanger ca. 40 pct. af guldet.

Guldgraver med tørvasker
© Library of Congress

Tørvasker

I praksis minder tørvaskeren om slusekassen, men den virker uden vand. Den består af en kraftig blæsebælg og en trækasse, hvori guldgraveren kan skovle jord og grus. Når bælgen bliver aktiveret, sender den en kraftig strøm af luft gennem kassen og blæser jord og småsten bort, mens guldet lægger sig i bunden.

Guldgraver med pande
© Library of Congress

Vaskepande

Vaskning efter guld er en oldgammel metode og har været brugt i årtusinder. Mudder eller grus bliver hældt op i en pande sammen med vand, hvorefter panden bliver kørt rundt i cirkler. Guld har en høj massefylde og vil falde til bunds, mens bl.a. sand, mudder og grus kan vaskes ud over kanten.

I de første måneder spredte nyheden sig kun i Dawson City og de omkringliggende beboelser, hvor lokale guldgravere hurtigt opkøbte jordlodder langs floden.

Men da rygterne om guldfund i sommeren 1897 omsider nåede de større byer, begyndte titusinder af håbefulde lykkejægere at valfarte til Dawson City.

De fleste fandt intet

Historikerne vurderer, at cirka 100.000 personer forlod hus, job og familie i Canada, USA og flere andre lande for at sætte kursen mod Klondike. Blot 30.000-40.000 gennemførte dog den hårde rejse gennem det vilde landskab og de høje bjerge.

Da flertallet af lykkejægerne nåede frem, var de bedste og mest indbringende områder langs Klondike-floden allerede opkøbt. Blot 4.000 af de håbefulde guldgravere fandt guld, og kun nogle få hundrede fandt så meget, at de blev rige.

Guldgravere

Kun de færreste guldgravere fandt store rigdomme i Klondike-flodens mudrede vand.

© New York Public Library

De fleste guldgravere vendte slukørede hjem i løbet af sommeren 1898, i takt med at guldfeberen langsomt ebbede ud.

Det er svært at vurdere, hvor meget guld Klondike gav fra sig under guldfeberen i 1896-1898. Ifølge det statslige Yukon Geological Survey, som leverer geologisk data til myndigederne i Canada, er ca. 6 tons guld blevet fundet i området siden 1896.