I 1896 havde Dawson City – en lille, isoleret by i den canadiske udørk – blot 500 indbyggere. To år senere var befolkningstallet i den søvnige by nær Alaska eksploderet til omkring 30.000.
Årsagen til den voldsomme stigning var, at fire guldgravere den 16. august 1896 fandt små guldflager i det grumsede vand ved Klondike-floden.
I de første måneder spredte nyheden sig kun i Dawson City og de omkringliggende beboelser, hvor lokale guldgravere hurtigt opkøbte jordlodder langs floden.
Men da rygterne om guldfund i sommeren 1897 omsider nåede de større byer, begyndte titusinder af håbefulde lykkejægere at valfarte til Dawson City.
De fleste fandt intet
Historikerne vurderer, at cirka 100.000 personer forlod hus, job og familie i Canada, USA og flere andre lande for at sætte kursen mod Klondike. Blot 30.000-40.000 gennemførte dog den hårde rejse gennem det vilde landskab og de høje bjerge.
Da flertallet af lykkejægerne nåede frem, var de bedste og mest indbringende områder langs Klondike-floden allerede opkøbt. Blot 4.000 af de håbefulde guldgravere fandt guld, og kun nogle få hundrede fandt så meget, at de blev rige.
Kun de færreste guldgravere fandt store rigdomme i Klondike-flodens mudrede vand.
De fleste guldgravere vendte slukørede hjem i løbet af sommeren 1898, i takt med at guldfeberen langsomt ebbede ud.
Det er svært at vurdere, hvor meget guld Klondike gav fra sig under guldfeberen i 1896-1898. Ifølge det statslige Yukon Geological Survey, som leverer geologisk data til myndigederne i Canada, er ca. 6 tons guld blevet fundet i området siden 1896.
