Briterne havde inddelt deres nordamerikanske kolonier i 13 administrative områder.
Efter den amerikanske revolution (1775-81), hvor kolonisterne erklærede sig uafhængige af tronen i London, vedtog repræsentanter for kolonisterne i de administrative områder at bevare inddelingerne.
De fik blot status som selvstændige amerikanske stater, som sluttede sig sammen i en konføderation. Centralregeringen og delstatsregeringerne fik hver deres kompetenceområder.
Den føderale regering tog fx beslutninger om infrastruktur og udenrigspolitik, mens de enkelte stater selv bestemte over fx deres eget retssystem.
Derfor har nogle stater i dag dødsstraf, mens andre ikke har.