Det sidste skib med slaver fra Afrika kastede anker i amerikansk farvand i 1860 – hele 52 år efter at USA’s kongres i 1808 havde forbudt transport af slaver over Atlanterhavet.
Ejeren af den næsten 27 m lange skonnert Clotilda var Timothy Meaher, en velhavende skibsværftsejer, som havde hørt, at vestafrikanske stammer i Benin solgte krigsfanger til slavehandlere.
Selvom handlen med afrikanske slaver var forbudt, øjnede Meaher en god mulighed for at tjene en formue på at sælge ulovlige slaver i de amerikanske sydstater.