USA, 1962
Kære James
Jeg er begyndt på dette brev mange gange og har allerede revet det itu fem gange. Jeg bliver ved med at se dit ansigt for mig, det ansigt, som samtidig tilhører din far, som var min bror.
Ligesom han er du sej, sort, sårbar og med tilbøjelighed til humørsvingninger. Du har også en tendens til at være stridbar.
Det sidste skyldes nok, at du ikke ønsker, at folk skal antage, at du er blød.
På det punkt ligner du måske din farfar. Ja han er jo død nu; han så dig aldrig, og han havde et forfærdeligt liv.
Han var ødelagt, længe før han døde. Han troede nemlig i sit hjertes inderste på det, som de hvide sagde om ham.
Og det må du forstå: Det eneste, som kan ødelægge dig, er din tro på, at du er det, som de hvide kalder en nigger.
Det fortæller jeg dig, fordi jeg elsker dig. Det må du love mig, at du aldrig glemmer.
Baldwin og hans nevø voksede begge op i den fattige New York-bydel Harlem.
Uskyldige og velmenende mennesker, dine landsmænd, har sørget for, at du er blevet født under vilkår, der minder om dem, som forfatteren Charles Dickens fortæller eksisterede i London for mere end 100 år siden.
Dette land anbragte dig i en ghetto med den hensigt, at du skulle tilintetgøres.
Lad mig forklare dig, hvad jeg helt præcist mener med de ord, for heri består sagens kerne, og heri ligger roden til den konflikt, som jeg befinder mig i set i forhold til mit land.
Du blev født der, hvor du nu engang blev født, og du kan se frem til den fremtid, som du nu engang kan se frem til, fordi du er sort – af den grund og ingen anden.
Grænserne for dine ambitioner var fra fødslen fastsat til evig tid.
Du blev født ind i et samfund, som med brutal klarhed og på så mange måder, som det overhovedet er muligt, fra begyndelsen lod dig forstå, at du er et værdiløst menneske.
“Tag ingens ord for pålydende, heller ikke mine”. James Baldwin (1924-1987)
At stræbe efter fortræffelighed forventes ikke af dig. I stedet forventes du at slutte fred med middelmådigheden.
Hvorhen du end har bevæget dig igennem din korte tid på jorden, har andre fortalt dig, hvor du må gå, hvad du må foretage dig – og på hvilken måde – hvem du må bo sammen med, og hvem du må gifte dig med.
Jeg ved, at dine landsmænd ikke er enige med mig i dette.
“Du overdriver”, siger de.
De kender ikke Harlem, men det gør jeg. Og det gør du også.
Tag ingens ord for pålydende, heller ikke mine, men stol kun på dine egne erfaringer.
Husk, hvor du kommer fra. Når du ved, hvor du kommer fra, er der ingen grænser for, hvor du kan bevæge dig hen.
Detaljerne og symbolerne, som du møder i dit liv, er med fuldt overlæg konstrueret med det formål at få dig til at tro på, hvad hvide folk siger om dig.
Husk, at det, som de siger og gør imod dig, ikke beviser din underlegenhed, men er beviset på deres egen umenneskelighed og frygt.
"De mennesker har nemlig ikke noget andet håb. De er fanget i en historie, som de ikke forstår, og indtil de forstår, kan de ikke blive frie". James Baldwin
Prøv at forstå, min kære James, den virkelighed, som ligger bag ordene accept og integration.
Der er ingen grund til at prøve at blive ligesom hvide folk, og der er intet grundlag for deres uforskammede antagelse om, at de skal acceptere dig.
Det forfærdelige er, gamle ven, at du bliver nødt til at acceptere dem. Og det mener jeg alvorligt. Du bliver nødt til at acceptere dem og gøre det i kærlighed.
De mennesker har nemlig ikke noget andet håb. De er fanget i en historie, som de ikke forstår, og indtil de forstår, kan de ikke blive frie.
Folk har igennem så mange år – af mange grunde – følt sig nødsaget til at tro, at den sorte mand er de hvide underlegne.
Mange af dem ved bedre, men som du vil forstå, finder folk det meget svært at handle ud fra det, de ved. At handle er nemlig at give sig hen, og at give sig hen betyder fare.
I dette tilfælde består faren i de fleste hvide amerikaneres tilfælde af tab af identitet.
Prøv at forestille dig, hvordan det ville være, hvis du vågnede en morgen og opdagede, at solen skinnede, og alle stjernerne (samtidig, red.) lyste klart.
Du ville blive skræmt, fordi det, du så, strider imod naturens orden. Enhver omvæltning er skræmmende, fordi den udfordrer vores forståelse af virkeligheden.
Den sorte mand har udgjort en fiks-stjerne, en urokkelig søjle, og når han forlader sin plads, ryster det himlen og jorden i dens grundvold.
”Dette land er dit hjem, min ven. Du skal ikke lade dig drive bort fra det. Vi vil gøre Amerika til det, landet bør være". James Baldwin
Du skal ikke være bange. Jeg skrev, at meningen var, at du skulle udslettes i ghettoen, og at jeg med udslette mente, at du aldrig ville få lov til at bevæge dig ud over de grænser, som den hvide mand har sat for dig.
Du og andre har kæmpet imod dette, og resultatet er, at de mennesker, som troede, at din indespærring var en garanti for deres egen sikkerhed, nu mister grebet om virkeligheden.
Men hvis ordet integration betyder noget, så er det netop dette; vi skal med kærlighed tvinge vores brødre til at se sig selv, som de er.
Vi skal få dem til at holde op med at flygte fra realiteterne og i stedet få dem til at begynde at ændre dem.
Dette land er dit hjem, min ven. Du skal ikke lade dig drive bort fra det. Vi vil gøre Amerika til det, landet bør være.
Som bekendt fejrer landet i år 100 års frihed. Det sker 100 år for tidligt. Vi bliver ikke frie, før de andre også er frie.
Gud velsigne dig, James, og held og lykke på din vej.
Din onkel,
James
Efterskrift
James Baldwins brev blev trykt i bladet The Progressive og har siden inspireret borgerrettighedsforkæmpere og aktivister.
Forfatterens breve og øvrige værker bliver stadig flittigt citeret og hans ord anvendt som slogans, senest af protestbevægelsen Black Lives Matter.