John Adams var misundelig på George Washington

Du nævner en sagfører.

Jeg regner med, at hans meninger, som du omtaler, er baseret på lærde mænds visdom. Men jeg må sige: Sagfører, min bror, det, du siger, hænger ikke sammen.

For uanset om vor helt er selvlært, eller han har studeret, så kan han først og fremmest takke sine talenter for sin succes.

“Hvilke talenter?” vil du spørge. Hvad mener jeg med det. Jo, det skal jeg svare dig på.

1 - For det første havde han et kønt ansigt. At det er et talent, findes der tusindvis af beviser på gennem tiden

2 - Han var høj, ligesom hebræeren, som blev valgt til konge, fordi han var et hoved højere end de andre jøder.

3 - Han har en elegant skikkelse.

4 - Han bevæger sig graciøst.

5 - Han var i besiddelse af en stor og imponerende formue. Til rigdommene hører en stor landejendom, som han havde arvet fra sin far og sin bror.

Dertil kom en ejendom, som var tiltænkt hans hustru for det tilfældes skyld, at han var gået bort før hende, samt svigerfamiliens ejendom, som han bestyrede.

Til alt dette skal lægges store strækninger af jord, som han selv erhvervede sig.

Intet får folk til at bøje sig så dybt og ydmygt i støvet som en stor formue.

Det skulle da lige være en blodig og storslået sejr på slagmarken.

Folk anser det for at være umuligt, at rige mænd, især meget rige mænd, skulle gøre sig det besvær at tjene samfundet uden at have de mest uselviske og godhjertede motiver.

Menneskeheden er i almindelighed så overbevist om, at uselviskhed findes, at den kun værdsætter folk, som den tilskriver en sådan egenskab.

Ofte bliver folk af den grund ført bag lyset og misbrugt.

Deres kærlighed til de mennesker, som de mener, er så fantastiske, får dem til at tro på hvad som helst.

“Verden vil bedrages”, som paven siger.

Nuvel, Washington vildledte vel ret beset ingen.

Og jeg ved såmænd ikke, om folk gav ham mere hæder for hans uselviske handlinger, end han fortjener – selvom andre nu aldrig høstede lige så megen hæder, på trods af at de stort set udrettede det samme som han.

6 - Blandt Washingtons talenter er desuden den kendsgerning, at han stammer fra Virginia.

At komme fra Virginia tæller for fem talenter.

Gæs fra Virginia er jo som bekendt alle smukke svaner, hvis de selv skal sige det.

Ikke en eneste knægt fra det skotske højland er mere loyal mod sin klan end folk fra Virginia.

Folk fra Virginia skamroser og fremhæver konstant hinanden på den mest overdrevne og løgnagtige måde.

Selv folk fra Philadelphia og New York, som ellers er lokalpatriotiske nok og gode til at fremhæve deres egne folks dyder, fremstår ydmyge og beskedne i sammenligning med folk fra Virginia.

Deres lovprisninger af Washington var selvsagt uden grænser.

7 - Rosende omtale hjalp Washington på vej i hans karriere.

Præsten Samuel Davis forudsagde den unge Washingtons fremtid ved at benævne ham “den heltemodige yngling oberst Washington”.

Mr. Lynch fra South Carolina fortalte mig i 1774, at “oberst Washington har holdt den mest velformulerede tale, som nogensinde er blevet holdt under striden med England”.

Adskillige andre rosende historier gik forud for Washingtons optræden i Kongressen og i hæren.

8 - Han vidste, hvornår han skulle tie stille. Den evne hører efter min mening til blandt de mest værdifulde talenter, et menneske kan besidde.

9 - Han besad stor selvkontrol.

At bevare roen kostede ham til tider store anstrengelser, men overhovedet at kunne opnå selvbeherskelse i meget pressede situationer kræver betragtelige evner.

10 - Når han mistede besindelsen, som han af og til gjorde, så skjulte folk, som omgav ham, hans svaghed for resten af verden.

Om hans folk handlede af frygt eller kærlighed, ved jeg ikke.

Jeg har her opstillet 10 talenter, som I alle kan se.

Som det fremgår, er evnen til at læse, tænke eller skrive ikke blandt dem. Om disse talenter er der allerede sagt alt det, som skal siges.

Hvis vi skal tale om ordet “nej”, så burde jeg have sagt nej til at udnævne Washington igen. Men havde jeg ikke gjort det frivilligt, så havde Senatet tvunget mig til det.

Spørger du mig om konsekvensen af alt dette, så er det sådan, at jeg tror, at Washington var blevet valgt til præsident endnu en gang, hvis han havde levet.

J. Adams