Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kolonisering: Opdagelsen af Amerika ændrede verden

Verden blev forandret for altid, da Amerigo Vespucci i 1503 fastslog, at kollegaen Columbus ikke havde opdaget søvejen til Indien, men et helt nyt kontinent.

The Granger Collection

Selvom Columbus tog fejl af søvejen til Indien, blev opdagelsen af Amerika banebrydende for fremtidens opdagelsesrejsende.

De europæiske stater kastede sig strakt ind i jagten på dets rigdomme. Eventyrere, soldater og missionærer slog sig ned langs kysterne og de største floder.

Næsten 300 år senere var meget af Nordamerika stadig uudforsket, men da de amerikanske kolonier løsrev sig i 1776, tog udviklingen fart.

Indianerne gav de hårdføre vikinger kamp til stregen.

© The Granger Collection

Vikinger prøver forgæves

1007-1009

Islændingen Thorfinn Karlsefni forsøger at etablere en koloni i Nordamerika. Med tre skibe og 160 nybyggere slår han sig ned i Newfoundland.

Koloniseringen ender i fiasko, da der udbryder hårde kampe med de lokale indianere. Thorfinn Karlsefni og hans vikinger tvinges til at vende hjem til Island.

Holland valgte at trække sig ud af Nordamerika efter kun et halvt hundrede år. / The Granger Collection

© The Granger Collection

  • 1564-1604

    Spanierne vinder frem i syd

    Franskmændene anlægger Fort Caroline i det nordlige Florida i 1564. Dermed er den første egentlige bosættelse i Nordamerika en realitet.

    I de foregående 20 år har både Frankrig og Spanien forsøgt at etablere permanente bosættelser, men de har alle måttet opgives som følge af sult, sygdom og angreb fra fjendtlige indianere.

    I 1565 bliver Fort Caroline ødelagt af spanske soldater, og franskmændene drives ud, men spanierne anlægger deres egen bebyggelse – St. Augustine – på samme sted. Byen er stadig beboet og dermed den ældste i hele Nordamerika.

    I 1598 drager spanieren Juan Oñate med 500 mand op fra Mexico. På jagt efter sølv og guld udforsker han det nuværende Texas, New Mexico, Oklahoma, Arizona og det
    sydlige Californien.

    Hele området gøres til spansk koloni. Enorme arealer gives til spanske adelsmænd, mod at de indkræver skat og kristner de indfødte.

    Systemet lokker kolonister til, og snesevis af byer, forter og missionsstationer bliver anlagt, bl.a. Santa Fe, Los Angeles og San Francisco.

    Frankrig må opgive Florida i 1604 og grundlægger i stedet kolonien Acadia, som bl.a. omfatter New England.

  • 1607

    England bider sig fast

    Spanierne tjener enorme summer på deres kolonier i Sydamerika. For at forhindre, at de også får fodfæste på Nordamerikas østkyst, anlægger England fortet Jamestown på en sumpet halvø i Virginia i 1607. Sygdom og mangel på mad betyder, at kolonisterne kun med nød og næppe overlever de første år.

    Men nye kolonister med visioner om tobaksdyrkning får efterhånden Jamestown til at blomstre. I 1619 bliver de første afrikanske slaver indført.

    Fra da af går det hurtigt fremad. England ekspanderer kraftigt i Nordamerika og overtager gradvist Spaniens position som verdens førende kolonimagt.

  • 1623-1664

    Holland må give op

    I 1623 bliver kolonien Ny Holland officielt grundlagt på den amerikanske østkyst. Tre år senere køber koloniens guvernør Manhattan af lenape-indianerne og grundlægger Ny Amsterdam – nu New York.

    Handel med tømmer og pelsværk gør kolonien profitabel, men skaber samtidig konflikter med de lokale indianere og benhård konkurrencekamp med de ekspanderende britiske kolonier.

    I 1664 kan hollænderne ikke længere stå imod, og kolonien overgives til briterne.

George Washington 1783

Library of Congress

© Library of Congress

  • 1775-1807

    En ny nation fødes og vokser

    Indbyggere i de 13 britiske kolonier i Nordamerika gør oprør og opretter efter en blodig uafhængighedskrig USA i 1783. Landet har på det tidspunkt kun tre mio. indbyggere, men den unge nation har ambitioner om at vokse sig stor.

    I 1803 køber USA det godt 2,1 mio. km2 store Louisiana-område i Midtvesten af Frankrig. Prisen er 15 mio. dollar. Med købet fordobler USA sit territorium.

    I 1804 udsender USA den såkaldte Lewis og Clark-ekspedition, som skal finde en rute på tværs af kontinentet – helt ud til Stillehavet.

    Ekspeditionen rapporterer om uanede naturressourcer, som mange nye indvandrere i USA gerne vil have del i. En mængde pelsjægere, handelsfolk, soldater, guldgravere og landmænd følger derfor i Lewis og Clarks fodspor.

    Der opstår hurtigt konkurrence om den nordvestlige del af kontinentet, som både Spanien, USA, Rusland og England er interesserede i.

    700 russere bor allerede i Alaska, og såvel USA som England frygter, at mange flere vil indvandre.

  • 1846-1862

    USA går i krig mod Mexico

    I 1846 gør de 8.000 amerikanere, som bor i det mexicanske Californien, oprør.

    USA støtter oprøret og erklærer krig mod Mexico, som to år senere afgiver Californien, Arizona, Utah og New Mexico til USA mod en kompensation på 18 mio. dollar.

    Guldfund i Californien får kort efter hundredtusinder af amerikanere til at strømme vestpå.

    I 1862 er USA et dybt splittet land. Borgerkrigen deler nord og syd, og bjergkæden Rocky Mountains deler øst og vest. Derfor beslutter nord-staternes regering at bygge en
    jernbane på tværs af kontinentet.

    På seks år sprænger, graver og skover tusinder af irske arbejdere i øst og tusinder af kinesiske arbejdere i vest sig gennem USA’s landskab, mens skinnerne kilometer for kilometer nærmer sig hinanden.

    De to jernbaner bliver sammenføjet i Utah. Nu tager den 4.126 km lange rejse fra Atlanterhavet til Stillehavet kun 83 timer, mod tidligere flere måneder.

  • 1867-1890

    Koloniseringen fuldbringes

    Finanskrise i Rusland får i 1867 landet til at sælge Alaska til USA for 7,2 mio. dollar. Dermed bliver kortet over Nordamerika identisk med det, vi kender i dag.

    Canada tilhører briterne, som har drevet franskmændene ud, USA går fra kyst til kyst og er den førende magt, mens det nu selvstændige Mexico vidner om spaniernes mislykkede forsøg på at skabe et nordamerikansk imperium.

    Områderne er fordelt, og Nord-amerikas erobring tilendebragt.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul