USA fortrængte indianerne i det vestlige Nordamerika på kun seks årtier.

© The Granger Collection

Kolonisering: Opdagelsen af Amerika ændrede verden

Verden blev forandret for altid, da Amerigo Vespucci i 1503 fastslog, at kollegaen Columbus ikke havde opdaget søvejen til Indien, men et helt nyt kontinent.

9. maj 2018 af Pelle Stampe

Selvom Columbus tog fejl af søvejen til Indien, blev opdagelsen af Amerika banebrydende for fremtidens opdagelsesrejsende. 

De europæiske stater kastede sig strakt ind i jagten på dets rigdomme. Eventyrere, soldater og missionærer slog sig ned langs kysterne og de største floder. 

Næsten 300 år senere var meget af Nordamerika stadig uudforsket, men da de amerikanske kolonier løsrev sig i 1776, tog udviklingen fart.

Vikinger prøver forgæves

1007-1009

Islændingen Thorfinn Karlsefni forsøger at etablere en koloni i Nordamerika. Med tre skibe og 160 nybyggere slår han sig ned i Newfoundland. 

Koloniseringen ender i fiasko, da der udbryder hårde kampe med de lokale indianere. Thorfinn Karlsefni og hans vikinger tvinges til at vende hjem til Island.

Indianerne gav de hårdføre vikinger kamp til stregen.

© The Granger Collection

Spanierne vinder frem i syd

1564-1604

Franskmændene anlægger Fort Caroline i det nordlige Florida i 1564. Dermed er den første egentlige bosættelse i Nordamerika en realitet.

I de foregående 20 år har både Frankrig og Spanien forsøgt at etablere permanente bosættelser, men de har alle måttet opgives som følge af sult, sygdom og angreb fra fjendtlige indianere.

I 1565 bliver Fort Caroline ødelagt af spanske soldater, og franskmændene drives ud, men spanierne anlægger deres egen bebyggelse – St. Augustine – på samme sted. Byen er stadig beboet og dermed den ældste i hele Nordamerika.

I 1598 drager spanieren Juan Oñate med 500 mand op fra Mexico. På jagt efter sølv og guld udforsker han det nuværende Texas, New Mexico, Oklahoma, Arizona og det
sydlige Californien.

Hele området gøres til spansk koloni. Enorme arealer gives til spanske adelsmænd, mod at de indkræver skat og kristner de indfødte.

Systemet lokker kolonister til, og snesevis af byer, forter og missionsstationer bliver anlagt, bl.a. Santa Fe, Los Angeles og San Francisco.

Frankrig må opgive Florida i 1604 og grundlægger i stedet kolonien Acadia,
som bl.a. omfatter New England. 

England bider sig fast

1607

Spanierne tjener enorme summer på deres kolonier i Sydamerika. For at forhindre, at de også får fodfæste på Nordamerikas østkyst, anlægger England fortet Jamestown på en sumpet halvø i Virginia i 1607. Sygdom og mangel på mad betyder, at kolonisterne kun med nød og næppe overlever de første år.

Men nye kolonister med visioner om tobaksdyrkning får efterhånden Jamestown til at blomstre. I 1619 bliver de første afrikanske slaver indført.

Fra da af går det hurtigt fremad. England ekspanderer kraftigt i Nordamerika og overtager gradvist Spaniens position som verdens førende kolonimagt.

Holland må give op

1623-1664

I 1623 bliver kolonien Ny Holland officielt grundlagt på den amerikanske østkyst. Tre år senere køber koloniens guvernør Manhattan af lenape-indianerne og grundlægger Ny Amsterdam – nu New York.

Handel med tømmer og pelsværk gør kolonien profitabel, men skaber samtidig konflikter med de lokale indianere og benhård konkurrencekamp med de ekspanderende britiske kolonier.

I 1664 kan hollænderne ikke længere stå imod, og kolonien overgives til briterne. 

Holland valgte at trække sig ud af Nordamerika efter kun et halvt hundrede år.

© The Granger Collection

En ny nation fødes og vokser

1775-1807

Indbyggere i de 13 britiske kolonier i Nordamerika gør oprør og opretter efter en blodig uafhængighedskrig USA i 1783. Landet har på det tidspunkt kun tre mio. indbyggere, men den unge nation har ambitioner om at vokse sig stor.

I 1803 køber USA det godt 2,1 mio. km2 store Louisiana-område i Midtvesten af Frankrig. Prisen er 15 mio. dollar. Med købet fordobler USA sit territorium.

I 1804 udsender USA den såkaldte Lewis og Clark-ekspedition, som skal finde en rute på tværs af kontinentet – helt ud til Stillehavet.

Ekspeditionen rapporterer om uanede naturressourcer, som mange nye indvandrere i USA gerne vil have del i. En mængde pelsjægere, handelsfolk, soldater, guldgravere og landmænd følger derfor i Lewis og Clarks fodspor.

Der opstår hurtigt konkurrence om den nordvestlige del af kontinentet, som både Spanien, USA, Rusland og England er interesserede i.

700 russere bor allerede i Alaska, og såvel USA som England frygter, at mange flere vil indvandre. 

USA går i krig mod Mexico

1846-1862

I 1846 gør de 8.000 amerikanere, som bor i det mexicanske Californien, oprør.

USA støtter oprøret og erklærer krig mod Mexico, som to år senere afgiver Californien, Arizona, Utah og New Mexico til USA mod en kompensation på 18 mio. dollar.

Guldfund i Californien får kort efter hundredtusinder af amerikanere til at strømme vestpå.

I 1862 er USA et dybt splittet land. Borgerkrigen deler nord og syd, og bjergkæden Rocky Mountains deler øst og vest. Derfor beslutter nord-staternes regering at bygge en
jernbane på tværs af kontinentet.

På seks år sprænger, graver og skover tusinder af irske arbejdere i øst og tusinder af kinesiske arbejdere i vest sig gennem USA’s landskab, mens skinnerne kilometer for kilometer nærmer sig hinanden.

De to jernbaner bliver sammenføjet i Utah. Nu tager den 4.126 km lange rejse fra Atlanterhavet til Stillehavet kun 83 timer, mod tidligere flere måneder.

Koloniseringen fuldbringes

1867-1890

Finanskrise i Rusland får i 1867 landet til at sælge Alaska til USA for 7,2 mio. dollar. Dermed bliver kortet over Nordamerika identisk med det, vi kender i dag.

Canada tilhører briterne, som har drevet franskmændene ud, USA går fra kyst til kyst og er den førende magt, mens det nu selvstændige Mexico vidner om spaniernes mislykkede forsøg på at skabe et nordamerikansk imperium.

Områderne er fordelt, og Nord-amerikas erobring tilendebragt.

Guldfund i Californien og Alaska fik hundred-tusinder af nybyggere til at drage vestpå.

© The Granger Collection

Bliv endnu klogere på verden

Som abonnent på Nordens største historie-magasin bliver du godt klædt på til forstå verden og den måde, den er blevet formet på, endnu bedre. Men en gang i mellem drager vi også ud i verden og følger direkte i historiens fodspor - og du kan komme med!

Vi giver dig:

  • EN NATURLIG FORLÆNGELSE AF VORES MAGASINER
  • NY VIDEN
  • OG MASSER AF FORKÆLELSE UNDERVEJS

Find din foretrukne EXPEDITION her, så vi sammen kan udforske verden med helt nye øjne 

Måske er du interesseret i...

Læs også