Ku Klux Klan afsløret af Superman i radioen
Fiktionens magt er stor. Det opdagede en idealistisk sydstatsmand, da han afslørede Ku Klux Klans hemmeligheder i en radioføljeton for børn – og fik klanmedlemmernes sønner til at lege “Superman mod klanen”.
Supermans kamp mod klanen tryllebandt millioner af amerikanere.
I sommeren 1946 tændte omkring fire en halv million amerikanere for radioføljetonen “The Adventures of Superman”. Serien havde været en succes i årevis – ikke mindst under den nyligt overståede 2. verdenskrig, hvor superhelten bekæmpede bl.a. Hitler og Mussolini.
Superman erklærede krig mod Ku Klux Klan
Da krigen sluttede, havde han mest kastet sig over fiktive superskurke som Lex Luthor, men denne aften var modstanderen en anden. For Superman erklærede krig mod Ku Klux Klan.
I løbet af det næste kvarter – og næsten hver aften de følgende fire uger – kunne lytterne høre Superman nedkæmpe en på én side latterlig organisation af racister med et kompliceret system af ritualer og kodeord samt et sprog fyldt med ord, der alle startede med “kl”. Og på den anden side farlig klan, som politifolk og politikere dækkede over.
Kennedy ville bekæmpe fascismen
Den slags havde føljetonens manuskript-forfattere ikke selv fundet på. Mange oplysninger stammede nemlig fra en borgerretsaktivist, som var gået undercover i Atlantas filial af KKK.
Siden 1942 havde Stetson Kennedy udgivet sig for at være klansympatisør. En dårlig ryg havde forhindret ham i at gå ind i hæren under 2. verdenskrig, så Kennedy besluttede sig for at bekæmpe fascismen på sin egen måde.
I klanen var han hurtigt steget i graderne, og al information, han kunne få fat på, lækkede han løbende til politi og medier.
Men Kennedy havde svært ved at trænge igennem med sine budskaber. KKK havde trods tilbagegang stor indflydelse i sydstaterne i 1940’erne.
Den havde medlemmer og sympatisører i politiet. Ligesom sydstatspressen ofte ikke turde skrive negativt om klanen af frygt for repressalier og for at miste læsere og annoncører.
Kennedy måtte tænke alternativt og besluttede derfor at kontakte forfatterne til den populære Superman-føljeton.
Radiofolkene var straks med på ideen. Dels var de efter krigen i bekneb for nye skurke, dels var de interesserede i at påvirke deres fortrinsvis unge lyttere til at tage afstand fra KKK. Som en af radiostationens ledere udtrykte det:
“Vi planter en tanke i børnenes hoveder. Det har ikke så meget effekt nu, men det vil det få, når de bliver større”.
Stetson Kennedy gav forfatterne information om kodeord og ritualer, som de kunne skrive ind i historien, hvilket gav udsendelserne en troværdighed og en detaljerigdom, de ellers ikke ville have haft. Og vigtigst: Klanen blev gjort til grin i hele USA.
Børnene holdt med Superman
Stetson Kennedy gik undercover i KKK og viderebragte klanens hemmeligheder.
Kennedy ventede spændt på det første klanmøde efter premieren, og han blev ikke skuffet. Et medlem klagede over, at hans søn og nogle venner var begyndt at lege “Superman mod KKK” – med klanmedlemmerne i skurkerollen og alle de rigtige kodeord.
“Aldrig har jeg følt mig så dum. Tænk, hvis mine børn en dag finder min klandragt”, udbrød han ifølge Kennedy.
Den lokale leder svor på stedet at finde stikkeren og foreslog, at de ændrede kodeordet fra det nu afslørede “Rødt blod” til “Død over forræderne”. Men umiddelbart efter mødet ringede Kennedy til forfatterne fra Superman-showet, som lovede at indarbejde det nye kodeord i det næste afsnit af føljetonen.
Stetson Kennedys plan virkede over al forventning. Ved at bruge Superman-showet som medie havde han fået sat mere fokus på KKK end i de fire foregående år, han havde været undercover.
Og samtidig var klanen blevet sat i samme ondskabsfulde kategori som Lex Luthor og Hitler. Desværre vidste klanen nu også, at en stikker befandt sig blandt dem, og det kunne vise sig meget farligt.
Flere gange blev medlemmerne ringet op af lederen midt om natten med besked om at mødes. På samlingsstedet annoncerede lederen så, at stikkeren var blevet fundet, i håb om, at muldvarpen ville stikke af og dermed afsløre sig selv. Kennedy var lige ved at gå fælden, da chefen på et tidspunkt sagde, at “den skaldede bastard er blandt os lige nu”.
Med sin stærkt vigende hårgrænse frygtede Kennedy, at spillet var ude, men et hurtigt blik rundt fortalte ham, at seks andre skaldede også var til stede. Han spillede derfor højt spil og forholdt sig roligt. Det virkede. Lederen måtte indrømme, at han havde bluffet.
Kort efter meldte Kennedy sig frivilligt til den gruppe, der skulle efterforske sagen, og fik titlen Chief Ass Tearer. Løseligt oversat betyder det over-røvsparker. Han blev dermed en central person i gruppen, der skulle afsløre ham selv.
Her opdagede han til sin lettelse, at de andre efterforskere – frem for at finde stikkeren – brugte betydeligt mere energi på at udtænke, hvad de skulle gøre med ham, når de fandt ham. Undervejs opfandt de fx indtil flere kreative straffe:
“Fastgør hans testikler til en brændeknude, sæt ild til træet, giv ham en kniv, og sig ‘skær eller brænd’”, foreslog én.
Kennedy forlod klanen
Efter fire ugers kamp i radioen havde Superman vundet overlegent over KKK. Herefter kastede Superman sig bl.a. over bekæmpelse af den internationale kommunisme.
Året efter – i 1947 – besluttede Stetson Kennedy, at hans tid som undercover-agent i klanen var forbi. Med det bevismateriale han havde indsamlet, kunne anklagemyndigheden – hvis den ville – rejse en mængde retssager både mod klanen som organisation og dens medlemmer.
Kennedy fortsatte de næste mange år med at bekæmpe KKK på alle de måder, han kunne komme i tanke om. Han var en meget vigtig faktor i forhold til at mindske klanens indflydelse i tiden efter 2. verdenskrig. I 50'erne måtte han dog flytte til Frankrig pga. dødstrusler.
Supermans skabere, Joseph Schuster og Jerome Siegel, var kommunister.