Præsidentfrue tog magten i USA

I 1919 blev præsident Woodrow Wilson alvorligt syg. Det holdt hans hustru, Edith, hemmeligt for regeringen og traf alle vigtige beslutninger selv.

I 1919 blev præsident Woodrow Wilson alvorligt syg. Det holdt hans hustru, Edith, hemmeligt for regeringen og traf alle vigtige beslutninger selv.

Getty Images

Klokken lidt i ni om morgenen den 2. oktober 1919 ringede telefonen hos den amerikanske præsidents livvagt. I røret lød præsidentfruen Edith Wilsons stakåndede stemme:

“Vær venlig at få fat på doktor Grayson. Præsidenten er meget syg”.

Livvagten ringede til lægen og løb så op ad trappen for at se, om han kunne hjælpe, men døren ind til præsidentparrets soveværelse var låst.

Efter at dr. Grayson havde undersøgt Woodrow Wilson, hørte han omsider, hvad der var sket.

“Du gode gud. Præsidenten er lammet”, sagde lægen bestyrtet, da han kom ud fra soveværelset.

Men den chokerende nyhed slap ikke ud af Det Hvide Hus.

Godt hjulpet af doktor Grayson skjulte Edith sandheden om præsidentens slagtilfælde, der havde lammet venstre arm, frarøvet ham evnen til at gå og givet ham en hjerneskade.

Officielt hed det sig, at præsidenten blot trængte til hvile efter at have overanstrengt sig, men i realiteten var han ude af stand til at passe sit embede.

Edith gjorde sig dermed til præsident ved at stikke nationen en løgn. Hun bildte hele Amerika ind, at hendes mand så og godkendte alle de dokumenter, hun bar ind og ud af præsidentparrets soveværelse de næste mange måneder.

Allerede før Woodrow Wilsons sygdom spurgte han dagligt sin hustru om råd i vigtige politiske sager.

© Getty Images

Edith læste statshemmeligheder

At Edith en dag skulle blive USA’s mest magtfulde kvinde, ville ingen i hendes barndomshjem have spået. Hun voksede op på en plantage i staten Virginia, og forældrene ønskede, at deres datter skulle blive hjemmegående husmor.

Som ung lærte hun at sy, brodere og tale fransk, mens længerevarende uddannelse var forbeholdt hendes brødre.

I stedet blev Edith som 23-årig gift med en velhavende juveler. Efter 12 års ægteskab døde juveleren uventet, og Edith blev enkefrue i Washington.

I marts 1915 mødte hun præsident Woodrow Wilson, som året forinden var blevet enkemand. De forelskede sig hovedkulds, og snart stod det klart, at 58-årige Woodrow så mere end kvindelig ynde i sin 42-årige kæreste.

Han sendte Edith små noter, hvori han bad om hendes mening om regerings-anliggender. Da parret blev gift i december 1915, fik Edith sågar sit eget kontor i Det Hvide Hus’ private gemakker.

Partnerskabet blev udvidet, da USA i 1917 gik ind i 1. verdenskrig. Woodrow Wilson blev oversvømmet af krigskorrespondance og satte sin hustru til at læse alt igennem, før det nåede ham – for på den måde at sortere unødvendige papirer fra.

Præsidentfruen fik også de hemmelige koder til skabet, der indeholdt klassificerede dokumenter og militære operationsplaner.

Efter krigen fulgte hun sin mand, da han i efteråret 1919 tog på en landsdækkende charme-offensiv for at samle støtte til sit politiske prestigeprojekt Folkeforbundet – en forløber for FN, der gennem internationalt samarbejde skulle forhindre krig.

Den over 13.000 km og 22 dage lange rejse tærede på Woodrow Wilsons i forvejen skrantende helbred.

Efter en tale i Colorado den 25. september blev han syg. Præsidenten fik hovedpine, ansigtsmusklerne sitrede, og han havde stærk kvalme.

Doktor Grayson gav straks ordre til, at turen skulle afbrydes, men da var det for sent. Den 2. oktober faldt Woodrow Wilson om på badeværelset i Det Hvide Hus. Han var lammet i venstre side og kunne næsten ikke tale.

Præsidenten blev spærret inde

Forfatningen indeholdt ingen klare regler for, hvad der skulle ske, hvis sygdom eller andre ulykker gjorde præsidenten ude af stand til at passe sit arbejde, men det logiske skridt ville være at lade vicepræsidenten tage over ligesom ved et dødsfald.

Det ville Edith ikke høre tale om. I stedet fik en anden af præsidentens læger, Francis Dercum, en idé. Han betroede Edith sine tanker.

“Lad alt komme til dig. Afvej vigtigheden af hver sag”, skal Dercum have sagt.

“Og på denne måde begyndte jeg min administrative opgave. Jeg nærstuderede ethvert papir sendt fra ministre og senatorer. I de tilfælde, hvor disse sager krævede præsidentens opmærksomhed, præsenterede jeg dem for ham i let fordøjelig form. Selv tog jeg ikke en eneste beslutning”, fastslog Edith i sine memoirer.

Da præsidenten var svækket og dårligt kunne tale, virker påstanden absurd.

Bedraget lykkedes, fordi Edith tog monopol på kommunikationen med præsidenten. Hun sørgede omhyggeligt for, at ingen ud over hende selv, livvagten og doktor Grayson gik ind til præsidenten, der lå afkræftet i sin seng.

“Hvis nogle papirer krævede Wilsons opmærksomhed, blev de læst højt for ham, men det gjaldt kun dem, som mrs. Wilson syntes, burde blive læst op. På samme måde kom meddelelser om præsidentens beslutninger tilbage ad de samme kanaler”, fortalte livvagten senere.

Ediths beslutning om at regere uden formel godkendelse medførte, at hun druknede i papir.

Alene den første måned havde Kongressen 30 lovforslag til afstemning, uden at Det Hvide Hus nedlagde veto en eneste gang – formentlig fordi Edith ikke kunne nå at læse alle de medfølgende papirer.

Én lov forsøgte hun dog at stoppe med et veto: The Volstead Act, loven, som forbød fremstilling og salg af alkoholiske drikke i USA.

Historikerne mener, at præsidenten aldrig så lovforslaget, som Kongressen dog gennem-trumfede, fordi flertallet for alkoholforbuddet var stort nok til at underkende Ediths veto.

Edith Wilson prøvede at forhindre spiritusforbuddet.

© Shutterstock

Snyd og bedrag vildledte Kongressen

Efter seks uger bedrede Woodrow Wilsons tilstand sig en smule. Ved hjælp af bøjler, der holdt ham oprejst i kørestolen, tog præsidenten på korte ture.

Han talte også – omend kun i kort tid og med stort besvær, og han tabte hurtigt koncentrationen.

Som tiden gik, begyndte det imidlertid at blive påfaldende, at præsidenten hverken deltog i møder eller modtog gæster. Den 5. december 1919 følte Edith sig derfor tvunget til at give to fremtrædende senatorer adgang til sygestuen.

Mødet var imidlertid iscenesat til mindste detalje for at skjule præsidentens tilstand. Woodrow Wilson blev lagt i seng, så hele hans sammenfaldne krop kunne dækkes af en dyne.

Kun hovedet og den stadig funktionsdygtige højre arm stak ud. Før gæsterne trådte ind, blev lyset slukket, så kun en enkelt sengelampe sendte sit dæmpede lys over rummet. I fodenden af sengen vogtede Edith.

Senatorerne fik præcis 45 minutter sammen med præsidenten – længere kunne han ikke koncentrere sig – og bedraget lykkedes.

Begge senatorer fortalte bagefter den amerikanske presse, at præsidenten havde været klar og beleven. I februar 1920 opdagede Edith en ny alvorlig trussel mod sin nyvundne magtposition.

Udenrigsminister Robert Lansing advokerede åbenlyst for, at vicepræsidenten skulle afløse Woodrow Wilson, og indkaldte til ministermøde uden først at spørge præsidenten om lov.

Edith anklagede ministeren for at være illoyal, og Lansing modtog med posten en fyreseddel underskrevet af Woodrow Wilson.

Fornærmelser tilgav Edith aldrig

Storbritanniens nyudnævnte ambassadør fik også Ediths magt og temperament at føle.

En af ambassadørens diplomater havde engang fornærmet præsidentfruen med en vittighed, der antydede, at Edith var krøbet i seng med Woodrow Wilson, alt for kort tid efter at præsidenten var blevet enkemand.

Nu nægtede hun at modtage ambassadøren i Det Hvide Hus, medmindre han fyrede den pågældende medarbejder.

Episoden var særlig uheldig, da den nye britiske ambassadør var en af Woodrow Wilsons vigtigste støtter i kampen for at få USA med i Folkeforbundet.

Mens europæerne tog Folkeforbundet til sig, kæmpede konservative kræfter i USA imod amerikansk medlemskab, fordi de frygtede, at forbundet ville lede USA på en farlig kurs med kostbar indblanding i Europas anliggender.

En konservativ senator havde dog foreslået en række ændringer, der gjorde traktaten spiselig for de konservative.

Woodrow Wilson havde ikke brudt sig om forslaget, og Edith nægtede endnu mere stejlt at støtte kompromisforslaget.

Da traktaten med ændringerne blev sendt til afstemning, faldt den med et brag, fordi 42 demokrater stemte imod – på opfordring fra Edith.

Woodrow Wilsons drøm om en stærk international organisation var knust. Uden USA kunne Folkeforbundet umuligt sørge for fred i verden.

Trods skuffelsen forsøgte den stadig sygdomssvækkede Woodrow Wilson at blive nomineret som Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget i 1920, men partiet ignorerede anmodningen.

Efter 17 måneder som USA’s reelle magthaver måtte Edith Wilson tage sin mand under armen og forlade Det Hvide Hus i marts 1921, da den nyvalgte præsident, Warren G. Harding, blev indsat som USA’s 29. præsident. Woodrow Wilson døde tre år senere, i 1924, af endnu en blodprop.

Edith levede indtil 1961 og døde 89 år gammel i Washington. Hun hævdede i alle årene hårdnakket, at hendes politiske rolle havde været ubetydelig, og at hun udelukkende havde viderebragt vigtige dokumenter til sin sengeliggende mand, som herefter havde taget alle vigtige beslutninger.