478 hidtil ukendte maya-gravpladser fra 1100- til 400-tallet f.Kr. er dukket op i Mexico – takket være en relativt ny form for radarteknologi kaldet lidar. Metoden sparer tid, for arkæologerne slipper for at afsøge jungler til fods.
I stedet overflyves de, mens en lidar (light detection and ranging) bombarderer området med laser-pulser. Teknikken giver forskerne millimeterpræcise målinger af bygninger, der ligger skjult under et tykt lag vegetation.
Ud over de mange grave fra maya-tiden afslører en ny gennemgang af de seneste års lidar-målinger, at mayaerne havde betydelig mere tilfælles med Mellemamerikas ældste civilisation, olmekerne (ca. 1500-600 f.Kr.), end hidtil antaget.