Lommeur bekræfter skibskatastrofe

De overlevende øjenvidner havde ret, da de beskrev forliset af “sin tids Titanic”.

Lommeuret af guld var et statussymbol i 1800-tallet.

Blandt vragresterne fra det amerikanske dampskib Pulaski har dykkere fundet et lommeur af guld, der bekræfter øjenvidners forklaring om, at én af skibets kedler eksploderede omkring kl. 11 om morgenen den 14. Juni 1838.

Skibet var sin tids Titatinic

Urets visere viser 11.05, og det tyder på, at uret stoppede med at gå, da det røg i vandet – måske i lommen på sin velhavende ejermand – ud for USA's østkyst.

“Det er sjældent, at finde en genstand, der på den måde fanger et historisk
øjeblik. Tænk på, hvor skrøbelige urets visere er, men de er bevaret i den nøjagtige position”, udtaler Max Spiegel fra firmaet Certificated Collectables Group, der står for konserveringen af de bjergede genstande, til det amerikanske medie The Island Packet.

Pulaski er i eftertiden blevet kendt som “sin tids Titanic”, da flere af ofrene var nogle USA’s rigeste indbyggere.

Eksperter vil finde årsag til eksplosion

I alt døde 128 ud af i alt 187 mennesker. Nogle af de overlevende formåede at sejle ind til North Carolinas kyst i redningsbåde, mens andre overlevede flere dage på havet, før de blev reddet i land.

Skibets vrag blev fundet tidligere på året, og forskere arbejder nu på at undersøge, om de kan finde årsagen til keddeleksplosionen. Én teori er, at skibet blev presset til at sejle hurtigere, end det var konstrueret til, da det skulle bringe passagere fra Georgia til Maryland.