Inkaernes forgængere, Huari-riget, holdt i 900-tallet e.Kr. vilde fester. Sådan konkluderer et hold arkæologer fra Royal Ontario Museum. De canadiske og amerikanske forskere udgraver i øjeblikket ruinbyen Quilcapampa, der ligger godt 500 km syd for vore dages Cusco i Peru.
Overalt i byen har arkæologerne fundet spor af, at huarierne bryggede den alkoholiske drik chicha, der minder lidt om øl. Faktisk fandt forskerne over en million botaniske rester, primært frø og plantedele, der var blevet brugt i produktionen af den fermenterede drik.
LSD-agtig rus tryllebandt folket
Ifølge arkæologerne var det Huari-rigets elite, der beordrede deres undersåtter til at producere enorme mængder chicha. De alkoholiske drikke skulle bruges under store festligheder, hvor alle huarier deltog.
Quilcapampa er i dag en knastør ruinby, men for 1.200 år siden myldrede stedet af liv.
For at styrke deres egen magtposition tilsatte eliten chichaen et pift euforiserende frø fra Anadenanthera colubrina-træet. I Quilcapampa har arkæologerne fundet masser af frø, som blev pulveriseret og gav psykedeliske hallucinationer i stil med moderne LSD.
Kun huari-eliten havde adgang til frø fra Anadenanthera colubrina-træet, mener forskerne, for træerne voksede mere end 400 km fra byen og krævede store ressourcer at hente. I deres rapport skriver de:
“Disse individer (eliten, red.) var i stand til at skabe mindeværdige kollektive sindsforandrende gilder, men sikrede sig, at de ikke kunne blive kopieret af andre”.
På den måde sørgede inkaernes forfædre for, at undersåtterne forblev loyale, for kun magthaverne kunne give folket den eftertragtede rus.