Gennem otte år undersøgte et hold spanske forskere Nazcalinjerne i Peru, og nu mener de at have løst mysteriet: Fordybningerne i det knastørre ørkensand var nazcaindianernes kanaler til kunstvanding.
Forskningslederen Carlos Enrique Hermida García kalder opdagelsen for en af verdenshistoriens største og forklarer:
”Vi har ikke kun løst et mysterium ved hjælp af talrige beviser, men vi har også fundet et vandingssystem, som kan redde millioner af liv verden over.”
Forskerne mener at nazcaindianernes kanaler forvandlede ørkenen til en grøn oase.
Kolibrier og hvaler dukkede op i ørkenen
Nazcaindianerne fik fra ca. 100 f.Kr. og de næste 800 år ørkenen i det sydlige Peru til at blomstre. De fremstillede ved fælles hjælp store jordtegninger – såkaldt geoglyffer – som i dag kendes som Nazcalinjerne.
Forsøg har vist, at det typisk tog 2-3 dage at skabe en 50-100 m lang geoglyf, der ligner fx en kondor, kolibri eller hval.
Geoglyfferne blev skabt ved at grave de øverste få centimer sand og småsten væk, så lys kalkfyldt jord nedenunder kom til syne.
Arkæologer har indtil videre fundet 800 lige linjer, 300 geometriske mønstre og 70 planter og dyr, men nye fund dukker jævnligt op.
Mellem 100 f.Kr. og 750 e.Kr. blomstrede nazcakulturen i Perus knastørre ørken, 20 km fra Stillehavet.
Beviserne fremlægges på konference
Carlos Enrique Hermida García er civilingeniør og hans forskerhold har anvendt byggevidenskabelige metoder til at løse gåden om Nazcalinjerne.
Arkæologer har tidligere udgravet underjordiske akvædukter i Nazcaørkenen, men nu mener forskerne, at kunstvanding var meget mere avanceret, end hidtil antaget, og at Naczalinjerne spillede en afgørende rolle.
Sammen med sine kolleger fremlægger Carlos Enrique Hermida García deres beviser på en international online konference, der skal afholdes den 21. februar.