15.000 algonquin-indianere boede i området, da europæerne slog sig ned på Manhattan i 1624.
76 år senere var der blot 200 tilbage. Presset af landets nye indbyggere underskrev de indfødte i 1838 en aftale, der sikrede dem et 5000 km2 stort reservat i udkanten af staten New York.
182 mand havde ansvaret for byens sikkerhed, da New Yorks indbyggertal i 1844 rundede 400.000. Den lille styrke bestod af én natvægter, 31 konstabler og 151 politibetjente, der på ingen måde kunne holde byens kriminelle i skak. Året efter blev USA's første politistyrke, NYPD, oprettet, og 1200 betjente ansat. New Yorks politikorps har siden da været landets største og har i dag et budget på fire milliarder dollars, der bl.a. finansierer korpsets 50.000 betjente.
2245 mord blev begået i New York i 1990 – det højeste antal nogensinde. Byen var dermed USA's mest kriminelle, og bl.a. derfor valgte indbyggerne den tidligere statsanklager Rudolph Giuliani til borg-mester i 1994. Han indførte straks en benhård kurs over for såvel hårdkogte forbrydere som småkriminelle. Siden er voldskriminaliteten faldet med 75 procent, og New York er i dag nede på en 136.-plads over de mest kriminelle amerikanske byer. Antallet af mord ligger på omkring 500.
8000 år er det siden, at de første indianere slog sig ned på Manhattan. Den frugtbare jord, det rige dyreliv og de store klare floder gjorde området i Østamerika til det ideelle sted at leve.
95 % blev fragtomkostningerne reduceret med, da den 584 km lange Erie-kanal mellem New York og Buffalo blev indviet i 1825. Kanalen gav et boom i amerikansk økonomi.
1021 mænd, kvinder og børn omkom 15. juni 1904, da dampskibet SS General Slocum brød i brand på East River. Ofrene deltog alle i Skt. Markus-kirkens årlige udflugt. Katastrofen var indtil terrorangrebet 11. september 2001 den værste i New Yorks historie.
2 år var New York USA's hovedstad. I 1788 valgte amerikanerne byen som USA's nye hovedstad og byens rådhus i Wall Street nr. 26 som sæde for kongressen. Her blev general George Washington taget i ed som det unge lands første præsident 30. april 1789. Samme år vedtog kongressen en række af de mest centrale dele af den amerikanske forfatning, inden Philadelphia i 1790 overtog hvervet som hovedstad.
I 1656 rundede New Yorks indbyggerantal 1000. Godt 200 år senere husede byen en million mennesker. Og ved årtusindskiftet var New Yorks indbyggertal vokset til 8 millioner. Befolknings-tætheden per km2 er i dag 10.493
I 1871 fejrede New Yorks engelske efterkommere, traditionen tro, den protestantiske sejr over katolikkerne i slaget ved Boyne i 1690. Da englænderne – som en del af festlighederne – marcherede gennem byens katolske kvarterer, brød de såkaldte Orange Riots ud. Riffelskud og skrig genlød i byens gader, da politiet brutalt kvalte urolighederne. Efterfølgende var antallet af døde 63
24dollars udgjorde værdien af de glasperler og det værktøj, algonquin-indianerne modtog for Manhattan i 1626. Køberen var Hollands guvernør Peter Minuit, der sikrede New York plads at vokse på. Indianerne troede, at de blot gav hollænderne brugsret til jorden – de kendte ikke
begrebet ejendomsret.
I 1889 kunne newyorkerne skue op på byens første skyskraber – den 11 etager høje Tower Building på Broadway. Bygningen var opført med et stålskelet, der gjorde det muligt at skyde langt højere i vejret end tidligere. Fra da begyndte et rasende kapløb om at bygge i højden. I 1925 havde New York 1686 bygninger med over 10 etager. Og fire år senere 2479. I dag er antallet af skyskrabere 6047
Langs Wall Street byggede afrikanske slaver, tvanªgsudskrevne indianere og kolonister en to meter høj forsvarsvold forsynet med en tre meter høj palisade. Syv bastioner lå spredt langs volden, der bredte sig over 2,8 km.
3000 arbejdere fjernede mellem 1857 og 1860 71.000 m3 jord og sten midt på Manhattan. Det ryddede område, der skulle huse Central Park, blev fyldt med fem millioner m3 grus, seks millioner mursten, 25.000 træer og 250.000 buske. Parken er i dag tusinder af newyorkeres åndehul og spreder sig over 3.411.500m2
