Det er nok tvivlsomt, om mayaerne sendte deres døde herfra med et 'hvil i fred'.
En ny teori om at døde mayakongers aske brugt i gummibolde til et religiøst boldspil er nemlig for nylig blevet fremsat.
I 2020 gjorde arkæolog Juan Yadeun Angulo fra Mexicos Nationale Institut for Antropologi og Historie et specielt fund i en 1300 år gammel krypt under en Maya-pyramide.
I krypten under Soltemplet i byen Toniná, Mexico, fandt han krukker med ikke blot asken fra kremerede mennesker, men også den type gummi, der blev anvendt til at lave boldene i mayaernes boldspil.
Det har fået Angulo til at fremlægge en ny teori om, at afdøde mayalederes aske blev blandet med gummien og formet til bolde til brug i spillet.
Teorien har fået en blandet modtagelse blandt historikere.
Nogle mener, at adfærden passer med de komplekse og langvarige dødsritualer, der er blevet dokumenteret blandt mayaerne, mens andre eksperter afventer klare beviser for teorien.
Oldgammelt boldspil spilles stadig i dag
Mayaernes boldspil spilles stadig den dag i dag, dog uden brug af kongeaske i de anvendte bolde.