Panik på prærien: Desperate ungkarle søgte kvindfolk
Drømmen om lykke og rigdom drev i midten af 1800-tallet hobevis af mænd til det vilde vest. Da først land og guld var erobret, opdagede nybyggerne, at ægtesengen stod tom. De desperate ungkarle skreg snart på giftelystne kvindfolk fra øst.

Den akutte konemangel betød, at vestens cowboys selv skulle sætte frisuren.
Nybyggerne på den amerikanske vestkyst havde alt, en mand kunne ønske sig: Udstrakte vidder, dybe skove med uanede mængder tømmer og en undergrund, hvor den heldige med en hakke kunne finde klumper af det pureste guld.
I 1800-tallet fik det en bølge af lykkeriddere til at haste fra det befolkede øst til det øde vest, hvor de slog sig ned som bønder, pels-jægere, skovhuggere og guldgravere. Ja, nybyggerne i vest havde alt. Og dog…
Både seng og kød-gryder måtte de selv holde varme, og ingen barnefødder gav genlyd på hytternes trægulv. Nybyggerne indså snart, at noget manglede: kvinder.
De vestlige amerikanske stater som Californien, Oregon, Washington, Utah, Nevada og Arizona var befolket næsten udelukkende af mænd, og det havde resulteret i en særdeles skæv kønsfordeling.
I byen San Franciscos gader gik hele 12 mænd rundt for hver kvinde. I Washington Territory så det næsten lige så slemt ud: ni mænd for hver eneste repræsentant af det modsatte køn. Ifølge de få af hunkøn, som vovede den lange rejse mod vest, havde ubalancen katastrofale konsekvenser.
“De Travle Biers Klub”, en samling af seks kvinder fra Tucson, Arizona, som hentede kvinder til vesten, kunne berette om en “uciviliseret” mandeverden, hvor ensomme sjæle drak længslerne væk på saloonen og fik afløb for deres savn med de bare næver.
De Travle Bier var ikke de eneste, der hentede brude til ensomme ung-karle. Gennem sidste halvdel af 1800-tallet forsøgte kreative kvinder, desperate cowboys og entreprenante “Kirsten Gifteknive” at lokke kvinder mod vest.
I øst var hunkønnet nemlig i overtal, og mange var blevet enker efter faldne soldater i borgerkrigen. Midlerne til at rekruttere brude var kontakt-annoncer i aviser, forespørgsler i kirker og storstilede efterlysningskampagner.