Jermyn, USA, 1. december 1981
Kære Tommy
Da jeg talte med din mor tidligere i dag, fik jeg at vide, at du er interesseret i at høre om, hvad der skete på skændselsdagen, den 7. december 1941.
Det er svært at forstå, at det nu er 40 år siden. Men da jeg befandt mig på Hawaii, da det skete, tænkte jeg, at du gerne vil høre eller rettere læse om, hvordan jeg oplevede begivenhederne.
Jeg gjorde tjeneste på et hospitalsskib, USS Solace, og tro mig, jeg tænkte slet ikke på krig før den dag.
Jeg var bare så glad for at gøre tjeneste på Solace og for at være blevet udstationeret på Hawaii.
Min karriere i flåden begyndte i januar 1940, da jeg blev sendt til den amerikanske flådes hospital, som lå i hovedstaden Washington, D.C. Efter 18 måneder blev jeg sendt til USS Solace.
Jeg meldte mig til tjeneste i august 1941, og efter en kort sejlads, som havde til formål at ryste os sammen, blev skibet fuldt ud-rustet som hospitalsskib.
Vi fik derefter ordre til at slutte os til Stillehavsflåden. Vi sejlede gennem Panamakanalen, hvorefter vi lagde til i Long Beach for at tage flere forsyninger ombord.
Derefter satte vi endelig kursen mod Hawaii, hvor Stillehavsflåden lå.
Sygeplejerskerne på flådehospitalet inviterede lørdag den 6. december sygeplejerskerne på Solace til en fest, og om eftermiddagen gik nogle af os en tur.
Der var så meget at se, at vi havde brug for en bil for rigtigt at komme rundt, men den dag lod vi os nøje med en gåtur.
Vi så mange interessante ting undervejs. Vi så bl.a., hvordan de indfødte boede, og bemærkede, hvor mange asiater der var imellem de indfødte.
Alle var venlige og vinkede til os eller kom hen for at tale med os.
Den aften, da vi kom tilbage til skibet, havde vi alle vabler under fødderne, men vi var begejstrede og talte om, at vi ville ud at gå igen den følgende uge.