USA er i oprør mod sig selv. Kuglerne flyver i skolerne, mens argumenterne fyger mellem amerikanerne: Det er våbenkontrol vs. frihedsrettigheder.
Her skruer vi ned for retorikken og op for tallene, for hvad siger tallene om årsager og virkninger? Og hvad er kuren mod skoleskyderier – og er det en pille, som USA har lyst til at tage?
Om morgenen den 1. august 1966 gik den 25-årige Charles Whitman ind på University of Texas, hvor han læste til arkitekt.
Charles Whitmans skoletaske var dog ikke pakket med studiebøger, men skjulte et jagtgevær, en shotgun og en semi-automatisk militærriffel.
Få timer forinden havde den sindsforvirrede unge mand slået først sin mor og dernæst sin kone ihjel med koldt blod.
Bevæbnet til tænderne tvang Charles Whitman sig vej op til universitetets udkigstårn. Her barrikaderede han sig og begyndte at skyde mod tilfældige elever og lærere på campus.
Charles Whitman havde en fortid som marineinfanterist og var en god skytte. De næste to timer tog han livet af 14 mennesker og sårede over 30, inden politiet fik tiltvunget sig adgang til udkigstårnet og skød og dræbte gerningsmanden.
Skoleskyderiet i 1966 var det første registrerede massedrab på en amerikansk skole i knap 200 år.
Den amerikanske kongres definerer et masseskyderi som et skyderi, hvor fire eller flere personer bliver dræbt med et skydevåben inden for et begrænset tidsrum i det offentlige rum.
En studerende ved University of Texas skjuler sig for den 25-årige Charles Whitman, der i 1966 skød og dræbte 14 mennesker fra et udkigstårn på universitetet.
Siden universitets-massakren i Texas i 1966 er antallet af skoleskyderier steget dramatisk i USA, og særligt efter årtusindskiftet er skoleskyderierne eksploderet.
Fra 2000 og frem til maj 2022 har 185 mennesker – primært børn og unge – mistet livet under masseskyderier på deres skole.
Det er mere end en tredobling af de i alt 55 mennesker, der blev dræbt under skoleskyderier (med fire eller flere omkomne på samme tid) i USA i hele det 20. århundrede.
I skrivende stund fandt det seneste skoleskyderi sted netop den 24. maj 2022 i en folkeskole i Uvalde, Texas. Det kostede 19 børn og 2 voksne livet.
University of Texas med det tårn, hvor skoleskyderen skød fra i 1966.
1764 – den første skolemassakre
Det første veldokumenterede tilfælde af en skolemassakre fandt sted den 26. juli 1764 i Pennsylvania, USA. Her tiltvang fire lenape-indianere sig adgang til en lille skolebygning, hvor skolelederen, Enoch Brown, var ved at undervise en flok børn.
Brown bønfaldt indianerne om at skåne børnene, inden han blev slået med en kølle og skalperet. Kort efter overfaldt indianerne børnene og skalperede dem. Både skolelederen og i alt 10 børn mistede livet.
Mindesmærke for Enoch Brown-massakren i Greencastle i Pennsylvania. Monumentet blev rejst i 1885, 121 år efter USA’s første skolemassakre.
Kun 10 børn overlevede. Det ene, Archie McCullough, var ganske vist også blevet skalperet, men var ikke død. Det lykkedes ham at gemme sig i skolens ildsted. Senere blev han fundet ved en kilde i nærheden, hvor han var i gang med at vaske soden af sit ansigt.
Det er ikke mindst fra den lille Archie, at detaljerne om skolemassakren er overleveret. Archie McCullough levede i øvrigt mange år endnu, men var hele livet igennem mærket af massakren.
Enoch Brown-massakren var teknisk set ikke et skoleskyderi. Selvom handlingen var bestialsk, skiller skoleskalperingen sig også ud ved at have et politisk aspekt. Massakren var trods alt også del af en overlevelseskamp for indianerne, der var ved at blive fortrængt fra deres lande af den hvide mand.
Våbenkontrol vs. våbenliberalisering
Op gennem det 19. og 20. århundrede er skoleskyderier blevet mere og mere udbredte i USA. Våbenlovgivningen er blevet strammet gennem tiden, men tiltagene har været sporadiske og minimale.
Udtrykt visuelt taler de to følgende kort udarbejdet af organisationen Everytown deres eget tydelige sprog om sammenhængen mellem våbenkontrol og skuddrab i USA’s forbundsstater.
Amerikas – knap så – Forenede Stater
De enkelte forbundsstater i USA har en høj grad af selvbestemmelse.
Det er en vigtig grund til, at antallet af skuddræbte kan svinge så dramatisk fra stat til stat.
Skuddræbte efter stat
Farverne på kortet markerer skuddræbte i USA i forhold til stater pr. 100.000 indbyggere: Jo rødere, jo værre.
Der er nogle mønstre, der falder i øjnene; blandt andet er mange af de gamle sydstater langt oppe i det røde felt, mens staterne på vestkysten ud til Stillehavet har en lysere farve – og dermed færre skuddrab.
Højeste antal skuddræbte
De to eksempelstater, der er markeret med delstatsforkortelser, er:
1) Sydstaten Mississippi med det højeste antal skuddræbte pr. 100.000 indbyggere, 28,9.
2) Wyoming i det midtvestlige USA med den næsthøjeste dødsrate, 25,9.
Begge stater ligger i den nederste femtedel af stater, hvad angår stram lovgivning.
Score for stram våbenlov
Kortet viser Everytowns overblik over den forholdsmæssige stramhed af våbenlovgivningen i USA.
Andre mønstre
Her er det andre mønstre, der træder frem.
Staterne på vestkysten og staterne omkring New York markerer sig fx som områder, der gør en ekstra indsats for at bekæmpe både skuddrab og skoleskyderier.
Californien og New York
Californien er ifølge Everytown topscoreren med hensyn til en stram våbenlovgivning med en rating på 84,5.
Til dette svarer en rate på 8,5 skuddræbte (pr. 100.000 indbyggere). Dette tal ligger i den absolut laveste ende.
En gammel gangsterby som New York udmærker sig også.
Her er scoren for strengheden af våbenlovene 78, og antal skuddræbte er 5,3 skuddræbte (pr. 100.000 indbyggere). Dette er den femtelaveste rate af skuddræbte blandt USA’s stater.
Kilde: CNN og everytownresearch.com
Skoleskyderne er unge, hvide mænd
98 procent af alle gerningsmænd bag masseskyderier er, ja, mænd. Langt hovedparten er også hvide.
Det viser en undersøgelse foretaget af The Violence Project, der har gransket tallene for masseskyderier i USA fra 1966 og frem til i dag.
Zoomer man specifikt ind på skoleskyderier, er billedet det samme.
Det konkluderer amerikaneren Peter Langman, der har skrevet flere bøger om skoleskydere, heriblandt “School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators” fra 2015.
Op til det skelsættende skoleskyderi på Columbine High School i 1999 var 79 procent af skoleskyderne hvide mænd fra middelklassen. Det viser Peter Langmans gennemgang af over 100 skoleskydere i primært USA, men også Canada, Tyskland og Finland.
I dag er billedet en smule ændret, og gerningsmændenes baggrund er mere alsidig, både hvad angår hudfarve, baggrund og uddannelse.
Drabsmanden bag det (i skrivende stund) seneste skoleskyderi i Uvalde, Texas, er et godt eksempel på denne ændring, idet han havde en latinamerikansk baggrund.
Skoleskydere – tre psykologiske profiler
Peter Langman deler skoleskydere op i tre overordnede psykologiske kategorier:
- Psykopater
- Psykotiske
- Traumatiserede.
De to første profiler har et element af noget genetisk og personlighedsmæssigt medfødt over sig, mens den sidste kategori er karakteriseret ved en ustabil opvækst. I sin bog beskriver han den sidste gruppe således:
“Den traumatiserede gerningsmand vokser op med vold i hjemmet, misbrug, fysiske overgreb, måske endda seksuel mishandling. For den gruppe er barndommens traumer ekstremt betydningsfulde for, hvordan de udvikler sig senere hen”.
Peter Langmans gennemgang af skoleskydere viser, at den psykotiske gerningsmand er den hyppigst forekommende, og at ca. halvdelen af alle gerningsmændene har været selvmordstruede forud for skoleskyderierne.
Mindesmærke for ofrene for skoleskyderiet på Columbine High School i Littleton, Colorado.
Columbine: Startskuddet til epidemien
Det værste skoleskyderi i det 20. århundrede fandt sted på Columbine High School i 1999, hvor to elever skød og dræbte 12 elever og en lærer og sårede 21 andre, inden de tog deres eget liv.
Dette betegnes som startskuddet til skoleskyderi-æraen i USA, og antallet af skoleskyderier i kølvandet på Columbine High School taler da også deres eget tragiske sprog.
Ifølge en opgørelse lavet af den amerikanske avis The Washington Post er minimum 185 børn, skolelærere og andre personer blevet dræbt i masse-skoleskyderier i det 21. århundrede. Mindst 369 blev såret under skyderierne, men slap med livet i behold.
Årsagen til stigningen af skoleskyderier i USA debatteres heftigt, og der peges på alt fra øget mobning, giftig internet-kultur, stigning i mentale sygdomme og så selvfølgelig adgangen til våben.
Når debatten om en strammere våbenlovgivning blusser op i kølvandet på skoleskyderier, går Republikanere på gaden for at demonstrere for deres grundlovssikrede ret til at bære våben.
Flere våben i hjemmene
I gennemsnit findes der 1,2 våben for hver eneste amerikaner, men blot en tredjedel af den amerikanske befolkning ejer alle våbnene.
Og stadig flere børn og unge får våben mellem hænderne. Ifølge National Firearms Survey blev der fra januar 2019 til april 2021 fem millioner flere amerikanske børn, som fik våben i hjemmet.
Som USA’s præsident, Joe Biden, indigneret udtalte det efter skoleskyderiet i Uvalde, Texas, den 24. maj 2022:
“Alene det, at en 18-årig kan vade ind i en våbenforretning og købe to militærvåben, er bare rivende galt. Hvad i alverden skal man bruge militærvåben til, hvis ikke det er for at dræbe nogen med dem?”
Hvem er for, og hvem er imod?
Kilde: YouGovAmerica.
Når man befinder sig på den anden side af dammen, og nyhedsbulletinerne om nye skoleskyderier i USA tikker ind med stadig kortere mellemrum, tænker de fleste i Europa: Afrust den amerikanske befolkning – NU!
Sådan er der også mange, der tænker i USA, og de fleste er af det sindelag.
Men der er stadig mange, som ønsker at bevare de nuværende våbenlove. Nogle ønsker endda at lempe dem yderligere.
Gennemgående er det, at det er kvinderne mod mændene og Demokraterne mod Republikanerne.
Den klare konklusion har dog ikke fået de republikanske delstater til at stramme op på våbenlovgivningen. Tværtimod har de fleste af disse stater lempet på våbenlovgivningen de senere år.
I 21 delstater kan de fleste voksne bære et skjult skydevåben uden at have våbentilladelse. Og i 2021 kom seks nye delstater til, herunder Texas, hvor den republikanske guvernør, Greg Abbott, underskrev våbenloven i juni 2021.
Og forsøgene på at stramme våbenlovgivningen på føderalt plan bliver konsekvent skudt ned i Senatet, hvor Republikanerne og Demokraterne deler de 100 pladser ligeligt imellem sig.
De fleste republikanske politikere forsvarer med næb og kløer den forfatningsbaserede ret til at bære våben. Og da der skal 60 mandater af 100 i Senatet til at gennemføre føderal lovgivning, dør den nationale våbenlovgivning konstant på forhandlingsbordet.
Den 23. juni 2022 stemte et kvalificeret flertal i senatet dog sensationelt for at begrænse adgangen til våben. Det er første gang i 28 år, at senatet har kunnet enes om det. Måske er der tændt et lille håb derude.
USA vs. resten af verden
Antal skydevåben
Antal skydevåben i USA pr. indbygger sammenlignet med udvalgte lande.
Antal mord
Antal mord med skydevåben i USA sammenlignet med udvalgte lande.
De fem dødeligste skoleskyderier i USA
Virginia Tech Campus.
1. Virginia Tech shooting
Hvor? Blacksburg, Virginia.
Hvornår? 16. april 2007.
Antal døde: 32.
Det værste skoleskyderi i USA’s historie fandt sted den 16. april 2007 på universitetet Virginia Tech i Blacksburg, Virginia.
Gerningsmanden Seung-Hui Cho studerede selv på universitetet og havde ifølge skolen flere udfordringer med sit mentale helbred. Kl. 7.15 om morgenen skød og dræbte han to personer ved et kollegie.
Et par timer senere sendte han en pakke med et manifest og nogle fotos og videoer af sig selv til det amerikanske nyhedsmedie NBC News. Heri forklarede han, at han ikke så anden udvej end at begå skyderiet.
Om formiddagen gik Cho amok i en blodrus og myrdede på kort tid 30 mennesker. Da politiet stormede bygningen ved 10-tiden, vendte Cho pistolen mod sig selv og tog sit eget liv.
Angrebet var det dødeligste masseskyderi i nyere amerikansk historie, indtil en sindsforvirret mand tog livet af 49 mennesker på en natklub i Orlando, Florida, i 2016.
En kvinde holder en plakat med navnene på de fem dødeligste skoleskyderier i USA.
2. Sandy Hook Elementary School shooting
Hvor? Newtown, Connecticut.
Hvornår? 14. december 2012.
Antal døde: 26.
Angrebet på Sandy Hook Elementary School var et af de værste skoleskyderier i USA. Omkring 456 børn fra børnehaven og op til fjerde klassetrin gik på skolen, da angrebet fandt sted den 14. december 2012.
Gerningsmanden var den 20-årige Adam Lanza, der kort forinden skoleskyderiet havde dræbt sin egen mor.
Adam Lanza myrdede 20 elever i 1. klasse og seks lærere på få minutter med en semi-automatisk riffel, inden han endte med at begå selvmord. Tidligere på dagen havde han sin egen mor.
Improviseret mindepark ved Robb Elementary School i Ulvalde, Texas – stedet for det for nærværende seneste skoleskyderi.
3. Robb Elementary School shooting
Hvor? Uvalde, Texas.
Hvornår? 24. maj 2022.
Antal døde: 21.
Det seneste skoleskyderi på listen er også blandt de dødeligste. Den 24. maj 2022 gik den 18-årige Salvador Ramos ind på folkeskolen Robb Elementary School i Uvalde, Texas.
Bevæbnet med en automatisk riffel gik gerningsmanden ind på skolen kl. 11.40 og åbnede ild i et klasselokale.
På få minutter blev i alt 19 børn og to lærere dræbt ved angrebet på skolen, mens flere andre blev såret. To politibetjente blev også såret af skud, da de forsøgte at afvæbne Salvador Ramos.
Først omkring kl. 13.00 blev skoleskyderen selv skudt og dræbt af politiet.
“Am I next?” står der på en ung piges skilt ved en mindedemonstration foran Marjory Stoneman Douglas High School, hvor et af historiens værste skoleskyderier fandt sted i 2018.
4. Marjory Stoneman Douglas High School shooting
Hvor? Parkland, Florida.
Hvornår? 14. februar 2018.
Antal døde: 17.
Den 14. februar 2018 gik den 19-årige elev Nikolas Cruz ind på sin skole i Parkland, Florida. I rygsækken bar han en halvautomatisk riffel og et væld af magasiner.
På fire minutter dræbte han 17 mennesker og sårede lige så mange. Gerningsmanden blev pågrebet af politiet og erklærede sig senere skyldig i samtlige 17 mord.
Skoleskyderiet i Parkland startede en af de største demonstrationer mod den amerikanske våbenlovgivning, March for Our Lives-bevægelsen, hvor en-to millioner marcherede for en strammere våbenlovgivning i USA.
Columbine High School – Home of The Rebels, det står der på skiltet foran skolen, der i 1999 udgjorde scenen for det mest ikoniske skoleskyderi i USA. 23 år efter forsøger man tappert at vende tilbage til hverdagen med den obligatoriske opmuntring til skolens sportshold, som man kender for så mange skoler i USA.
5. Columbine High School shooting
Hvor? Littleton, Colorado.
Hvornår? 20. april 1999.
Antal døde: 13.
Skoleskyderiet på Columbine High School ved udgangen af det 20. århundrede indvarslede den skoleskyderi-æra, som USA ifølge mange befinder sig i.
Gerningsmændene var to klassekammerater: Eric Harris på 18 år og Dylan Klebold på 17.
Kl. 11.19 gik de ind på deres gymnasie og begyndte at skyde vildt omkring sig i kantinen og på skolens bibliotek.
På under 20 minutter dræbte de 12 medstuderende og en lærer og sårede 21. De to unge elever skød sig selv efter en kort skududveksling med politiet.
Skoleskyderiet blev foreviget i Michael Moores dokumentarfilm Bowling for Columbine og startede en stor national debat om, hvordan skoleskyderierne skulle stoppes.
Drabene førte også til, at flere skoler i USA indførte en “nul-tolerance”-politik over for trusler om vold fra elever.
Der findes mange hjerteskærende videoer på nettet med alt fra præsident Barack Obama til almindelige folk på gaden, der udtrykker deres sorg og medfølelse i forbindelse med skoleskyderier. En af de stærkeste er med basketball-coachen Steve Kerr. Det er fra en pressekonference umiddelbart efter en træningssession med hans team, Golden State Warriors, der skulle spille mod Dallas Mavericks i netop Texas. Det er bare få timer efter skoleskyderiet i Uvalde i Texas – og Steve Kerr kan bare ikke holde det ud længere!
Skoleskyderier splitter USA’s politikere
Det politiske dødvande har frustreret adskillige demokratiske præsidenter gennem tiden, heriblandt Barack Obama, som sad i Det Hvide Hus, da et af de værste skoleskyderier fandt sted.
Den 14. december 2012 gik en maskeret mand ind på Sandy Hook Elementary School ved Newton, Connecticut, og dræbte 20 skolebørn og 6 voksne, inden han rettede sit våben mod sig selv og begik selvmord.
Barack Obama har kaldt tragedien den værste dag i de otte år, han var præsident.
Efterfølgende forsøgte Obama og Demokraterne at stramme våbenlovgivningen ved at gøre det sværere at købe automatvåben og udbrede kravene om baggrundstjek hos våbenkøberne.
Alle forslagene blev stemt ned af Republikanerne i Senatet i april 2013, som Obama senere betegnede som en “skamfuld dag”.
Mark Bryant, der er leder af Gun Violence Archive, som fører statistik over skuddrab i USA, troede, at tingene ville ændre sig efter skyderiet i Sandy Hook i 2012.
Det skete som bekendt ikke, og formanden for Gun Violence Archive tror heller ikke, at tragedien i Uvalde får nogen effekt på våbenlovgivningen.
Som Mark Bryant udtalte det til den britiske nyhedskanal Sky News efter det tragiske skoleskyderi:
“Vi er ikke tættere på at få ændret våbenlovgivningen i dag, end vi var for 10 år siden. Faktisk er vi på nogle områder længere væk”.