John Trumbull
Uafhængighedserklæringen. Maleri fra 1819 af John Trumbull

Uafhængighedserklæringen skabte supermagten USA

I 1776 blev den amerikanske revolution sparket i gang med vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen. Det politiske manifest gav folket magten og banede vej for verdens første demokratiske supermagt.

Hvad er Uafhængighedserklæringen?

Den 4. juli 1776 godkendte USA’s kongres Uafhængighedserklæringen, der er USA’s grundlæggende dokument.

Med Uafhængighedserklæringen erklærede de 13 britiske kolonier på det nordamerikanske kontinent sig uafhængige af det britiske kongerige og forenede sig under nationen USA som selvstændige stater.

Den amerikanske uafhængighedserklæring: Det originale dokument

I alt 56 mennesker underskrev Uafhængighedserklæringen den 4. juli 1776. Den første underskriver var John Hancock, og den vel nok berømteste var Benjamin Franklin, som var blevet kendt for at opfinde lynaflederen.

© Wikimedia Commons

Før USA blev til Amerikas Forenede Stater, hørte nationens 13 kolonier under den engelske konge.

Utilfredsheden med Det Britiske Imperium på den anden side af Atlanten tog for alvor til i 1763, da det engelske parlament indførte en række nye skatter for at styrke økonomien oven på den dyre syvårskrig mod Frankrig.

I 1764 vedtog det engelske parlament Sugar Act og året efter Stamp Act, som lagde nye afgifter på stort set alle varer, der blev handlet med i kolonierne.

Konflikterne mellem kolonisterne og briterne tog til de efterfølgende år, og i 1775 brød Den Amerikanske Uafhængighedskrig for alvor ud, da britiske soldater og revolutionære kolonister stødte sammen ved Lexington og Concord nær Boston.

Boston Tea Party

Den 16. december 1773 stormede en gruppe kolonister forklædt som indianere tre britiske fragtskibe lastet med højt beskattet te fra Storbritannien. Oprørerne smed 342 tekasser i vandet ved Bostons havn. Aktionen var en protest mod briternes højere skatter og optrappede konflikten mellem kolonisterne og briterne.

© Wikimedia Commons

Med vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen brød den amerikanske revolution ud i fuldt flor.

I 1783 trak kolonisterne sig sejrrigt ud af krigen med englænderne. Dermed var den politiske uafhængighed fra Det Britiske Imperium sikret og USA som ny nation født.

Hvem står bag Uafhængighedserklæringen?

56 stod bag manifest

Uafhængighedserklæringen blev underskrevet i Philadelphia af i alt 56 mennesker, der repræsenterede de 13 forskellige kolonier i Amerika.

Den primære forfatter bag Uafhængighedserklæringen var sagføreren Thomas Jefferson, som senere blev landets tredje præsident.

Disse såkaldte founding fathers bestod af en gruppe rige adelsfolk fra samfundets top, som var veluddannede og belæste i den mest moderne europæiske filosofi og naturvidenskab.

Thomas Jefferson – hovedforfatteren bag Uafhængighedserklæringen. Maleri af Mather Brown

Thomas Jefferson var hovedforfatteren til Uafhængighedserklæringen. Han blev senere USA’s tredje præsident fra 1801 til 1809.

© Mather Brown

Medunderskriverne var samlet under det politiske organ Kongressen, der fungerede som styrende råd for de oprørske kolonier.

I 1776 dannede Kongressen en femmandskomité for at skrive Uafhængighedserklæringen. Komitéen bestod af Benjamin Franklin, John Adams, Roger Sherman, Robert Livingston og Thomas Jefferson.

I dag betragter man typisk USA’s første fem præsidenter, George Washington, John Adams, Thomas Jefferson, James Madison og James Monroe, som “the founding fathers” på grund af deres aktive rolle i den amerikanske revolution.

Hvad er grundprincipperne i Uafhængighedserklæringen?

Demokratiske principper gav folket magten

Uafhængighedserklæringen byggede på idealer om folkesuverænitet og demokrati. Mere præcist skulle den politiske magt i den enkelte stat ikke kunne udøves uden folkets samtykke.

Disse principper var stort set uhørte i verdenshistorien på det tidspunkt, og Uafhængighedserklæringen betegnes af mange som fødslen af det moderne vestlige demokrati.

Principperne til Uafhængighedserklæringen blev forfattet i 1776 med Thomas Paines revolutionære skrift “Common Sense”, der argumenterede for, at det amerikanske folk var moralsk og politisk forpligtet til at kæmpe imod Storbritannien for at opnå uafhængighed.

Paines revolutionære tanker om et nyt, frit Amerika blev et pejlemærke for Thomas Jefferson, da han året efter forfattede principperne bag Uafhængighedserklæringen.

Uafhængighedserklæringen blev indledt med de nu verdensberømte ord: “Alle mennesker er skabt lige; at de af deres skaber er blevet udstyret med visse umistelige rettigheder; iblandt dem er liv, frihed og stræben efter lykke”.

Dernæst fulgte erklæringen om, at “regeringen er indstiftet iblandt dem for at beskytte disse rettigheder, og at dens retmæssige magt stammer fra de regeredes samtykke; at når en regering bliver skadelig for disse formål, da er det folkets ret at ændre eller afskaffe den og at indstifte en ny regering”.

Hvor stærkt står Uafhængighedserklæringen i dag?

Idealer under pres

Den politiske virkelighed i USA har alle dage haft svært ved at leve op til idealerne fra Uafhængighedserklæringen. Da Thomas Jefferson skrev de flotte ord om frihed for alle mennesker, ejede han selv slaver.

I nationens første små 200 år byggede USA’s politik på en accept af at undertrykke sorte vælgeres indflydelse. Først med borgerrettighedslovene i 1964-65 blev USA omsider fuldt ud demokratisk.

Mange politiske tænkere mener, at de demokratiske grundprincipper fra Uafhængighedserklæringen er under angreb i disse år, særligt efter Donald Trumps turbulente præsidentperiode fra 2016 til 2020.

Beskyldninger om valgfusk, trusler om rigsretssager og ikke mindst stormen på Kongressen i januar 2021 har kastet USA ud i en demokratisk krise, der ville få Thomas Jefferson og co. til at vende sig i deres grav.

Som politologerne Steven Levitsky og Daniel Ziblatt skriver i deres bog, “How Democracies Die”, fra 2018: “Et demokrati dør ikke i hænderne på generaler, men af valgte ledere, som undergraver den selvsamme proces, der fik dem til magten”.

Uafhængighedserklæringen på originalsproget

Uafhængighedserklæringen i sin fulde længde og på originalsproget