Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Det erfarer indbyggerne i den amerikanske delstat Californien netop nu.
Rekordhøje mængder af sne, slud og regn hærgede vinteren og forårsmånederne igennem den ellers så solrige stat med strømsvigt, jordskred og oversvømmelser til følge.
Men nu kommer belønningen.
Regnen har nemlig fået vandet til at ophobe sig i det gamle guldgraverlands floder.
Som en højtryksspuler vasker den rivende vandstrøm klumper af skinnende guld fra flodens mudrede sider.
Da floden danner en naturlig sluse, fortsætter guldstykkerne deres færd langs vandstrømmen – hvor de bliver samlet op af de horder af hobby-guldgravere og andre håbefulde, som i disse dage valfarter til Californien.
Hobbyguldgravere kan nu finde guld på den oprindelige måde og ikke – som her – ved en rekonstruktion på et museum.
Fund vækker guldgraverdrømmen på ny
De mest optimistiske drømmer om et lykketræf, som det der overgik tømreren James Marshall, der i 1848 var den første der fandt guld i Californien.
Fundet førte til den såkaldte guldfeber, hvor 100.000 mennesker fra 1849– de såkaldte 49’ers – strømmede til området i håb om at få del i de ufattelige rigdomme, som med vandet flød ned fra bjergene.
Begejstringen blandt guldgraverne er stor. Den tidligere politibetjent Mark Dayton har allerede fundet guld for 750 dollars og forventer en endnu større gevinst fremover, fortæller han begejstret til avisen New York Times.
Men pengene er ikke alt, der tæller. For hobbyguldgraveren og geologen Barron Brandon bærer oplevelsen af at være en del af den nye guldrus belønningen i sig selv. “Det sande guld - det er at være herude,” fastslår han.