Ved sin oprettelse i 1873 fik Canadas beredne politi vidt forskellige opgaver og blev en mellemting mellem kavaleri og de amerikanske U.S. Marshals. Mounties patruljerede grænserne, opsporede forbrydere, beskyttede indianernes rettigheder og efterforskede kriminalitet på tværs af delstats-grænserne.
Da guld blev fundet i canadiske Klondike nær grænsen til Alaska, blev en tredjedel af styrken sendt til byen for at sørge for lov og orden blandt de over 30.000 lykkeriddere.
Verdenshistoriens største jordkøb skabte korpset
I 1867 blev Canada skabt, og blot tre år senere indgik den unge nation en gigantisk jordhandel:
For 300.000 pund købte Canada det såkaldte Rupert’s Land (3,9 mio. km²) af pelsjæger-firmaet Hudson’s Bay Company. Landet fik dermed mangedoblet sit territorium. Med i handlen fulgte det næsten mennesketomme North-Western Territory.
For at kunne håndhæve canadisk lov i vildnisset blev North-West Mounted Police (NWMP) – Det Nordvestlige Beredne Politi – oprettet i 1873. I 1920 blev NWMP lagt sammen med Canadas øvrige politikorps og døbt Royal Canadian Mounted Police.
Betjente drog i krig
Selvom de beredne betjente primært skulle håndhæve Canadas love, blev korpset i sine tidlige år også brugt som kavaleri i krigstid.
1885
Under indianernes såkaldte North-West Rebellion deltog Mounties som kavalerister i de blodige kampe i det centrale Canada.
1899
Canada var en såkaldt britisk dominion og dermed formelt en del af Det Britiske Imperium. Derfor blev Mounties sendt til Sydafrika under den anden boerkrig (1899-1902).
1914
Frivillige Mounties blev sendt til fronten i Frankrig under 1. verdenskrig som del af kavalerikorpset Canadian Light Horse.
1939
Ved 2. verdenskrigs udbrud havde Canada intet militærpoliti, så Mounties blev midlertidigt overført til hæren. I juni 1944 dirigerede de trafikken på den canadiske D-dags-strand Juno i Normandiet.
