Virkeligheden overgår fantasien

Netflix-serien “The People v. O.J. Simpson” genbesøger på medrivende vis “århundredets retssag” med den mordmistænkte sportsstjerne i centrum.

Netflix-serien “The People v. O.J. Simpson” genbesøger på medrivende vis “århundredets retssag” med den mordmistænkte sportsstjerne i centrum.

FX Networks

Den 17. juni 1994 snegler en hvid Ford Bronco sig ned ad en motorvej i Los Angeles med omkring 55 km/t. og 10 politibiler efter sig. På bagsædet sidder den tidligere NFL-stjerne O.J. Simpson med et desperat udtryk i ansigtet og presser en pistol mod sin tinding. Han er mistænkt for at have begået et dobbeltmord på sin ekskone Nicole Brown Simpson og dennes elsker, Ronald Goldman, fire dage tidligere.

I alt 95 millioner amerikanere følger med i den mærkværdige biljagt, der bliver filmet af flere nyhedshelikoptere. Biljagten ender efter ca. en time, da O.J. opgiver flugten, og bilen bliver parkeret i hans indkørsel, hvor en hær af politi og presse venter på ham.

22 år senere kunne en ny generation af seere opleve biljagten og den efterfølgende spektakulære retssag i Netflix-serien “The People v. O.J. Simpson”.

Se traileren til “The People v. O.J. Simpson”

Rodney King lurer i skyggerne

Før O.J. Simpson blev berygtet, var han berømt for sin næsten overnaturlige fart på den amerikanske fodboldbane. Senere fulgte en karriere som sportskommentator og filmskuespiller, inden han en sommerdag i 1994 ryddede alverdens forsider som hovedmistænkt i knivdrabet på ekskonen Nicole Brown Simpson og hendes elsker, Ronald Goldman.

Ekskonen havde tidligere beskyldt O.J. for hustruvold, og blodstænk omkring ligene matchede hans blodtype.

Inden “The People v. O.J. Simpson” starter med disse gruopvækkende scener, præsenteres seeren dog for de virkelige optagelser af Los Angeles’ politis vold mod den sorte taxachauffør Rodney King i 1991. Optagelserne og den efterfølgende frifindelse af betjentene bag overfaldet kastede USA ud i massive raceuroligheder.

© Fx/Backgrid/Ritzau Scanpix

Serien: Cochran tror ikke på “tabersag”

I første afsnit siger stjerneadvokaten Johnnie Cochran, at han ikke vil have noget med “tabersagen” mod O.J. Simpson at gøre. Alligevel slutter han sig til retssagen i tredje afsnit.

© AFP/Ritzau Scanpix

Virkeligheden: Cochran var altid med

Cochran benægter nogensinde at have brugt udtrykket “tabersag”. Han kendte desuden O.J. i forvejen og var i kontakt med ham fra sagens begyndelse.

Da retssagen mod O.J. rullede fra januar til oktober i 1995, var Rodney King-sagen stadig frisk i erindringen hos særligt den afroamerikanske befolkning. O.J.s hold af advokater argumenterede for, at deres klient var det seneste offer for en ond, racistisk kultur i Los Angeles’ politi. Beviserne, som pegede på O.J. – hans blod fundet nær ligene samt en blodig læderhandske på hans egen ejendom – var blevet plantet af politiet for at få ham til fremstå som den skyldige.

Forsvarsadvokaterne plantede dog også selv materiale for at overbevise juryen om O.J.s stærke tilhørsforhold til afroamerikansk kultur – selvom O.J. mest brugte sin tid med hvide venner og gjorde en dyd ud af altid at sige: “Jeg er ikke sort, jeg er O.J.”.

© FX Networks

Serien: Anklager får et hjerteanfald i retten

I et dramatisk øjeblik bliver anklageren Bill Hodgman så ophidset under en diskussion med forsvarsadvokaterne, at han kollapser midt i retssalen – angiveligt på grund af problemer med hjertet.

© Pool/AFP/Ritzau Scanpix

Virkeligheden: Advokat røg på hospitalet

Hodgman fik ikke et hjerteanfald i retssalen, men han havde det så dårligt, at forsvarsadvokaten Robert Shapiro kommenterede: “I morgen bærer de ham ud på en båre”. Samme aften lod Hodgman sig indlægge med stress.

I et af seriens bedste øjeblikke skal juryen besøge Simpsons hjem, før retssagen begynder. Kort inden udskifter forsvarsadvokaten Johnnie Cochran alle indrammede billeder af O.J. og hans hvide venner i huset med fotos af O.J. sammen med afroamerikanere. Afrikanske masker og kunstværker knyttet til borgerrettighedsbevægelsen ender på væggene, og transformationen fra hvid kæledægge til afroamerikansk rollemodel er komplet.

Det kan virke som selvskabt Hollywood-dramatik, men hele optrinnet fandt sted i virkeligheden, og det samme kan siges om det meste af serien. Fra O.J.s nedsmeltning i vennen Robert Kardashians lejlighed, hvor han truer med at begå selvmord, til juryens indespærring på et hotel i de 265 dage, retssagen står på.

Alt sammen er nøjagtige gengivelser af det medie- og retssalscirkus, der udspillede sig efter O.J.s anholdelse – sat i scene af hovedpersonen selv og hans hold af flamboyante og skruppelløse advokater.

© Fx/Backgrid/Ritzau Scanpix

Serien: Handsken passer ikke

Under retssagen bliver O.J. bedt om at prøve en læderhandske, der blev fundet hjemme hos ham fyldt med blod fra ofrene. Men handsker passer ham ikke og kan derfor ikke være hans, lyder argumentet.

© Lee Celano/Getty Images

Virkeligheden: Gigtmedicin gav opsvulmede hænder

Mange år efter retssagen fortalte O.J.s tidligere agent, at handsken ikke passede, fordi sportsstjernen var holdt op med at tage gigtmedicin for at få sine hænder til at svulme op.

“Århundredets retssag” er et sublimt drama

“The People v. O.J. Simpson” vækker ikke blot den berømte retssag til live med en særdeles stærk sans for de historiske detaljer. Den udfolder også en større pointe om et korrupt retssystem og en strukturel racisme, som stadig plager USA i dag.

Klippet af O.J. Simpson, der ikke kunne få handsken på, gik verden rundt:

Serien tager sig et par friheder undervejs, særligt når det gælder O.J. Simpsons nære ven og forsvarer, Robert Kardashian. Det var fx ikke Kardashian, der ringede til Robert Shapiro og overtalte ham til at forsvare O.J. Simpson i retten, som det skildres i serien.

Overordnet har der dog ikke været meget behov for at pynte på fortællingen, når virkeligheden overgår fantasien og tilmed er så dramatisk.

5 stjerner