Hvad er apartheid?
Apartheid er en betegnelse for de raceadskillelseslove, som blev indført af den hvide minoritet i Sydafrika fra 1948 og frem til 1994.
Apartheid betyder “adskillelse” på afrikaans – det sprog, som efterkommerne af de første hollandske bosættere i Sydafrika talte i landet.
Under apartheid i Sydafrika gennemsyrede adskillelsen af sorte og hvide alle aspekter af samfundet – fra skoler og restauranter til busstoppesteder og hele bydele.
Den racistiske ideologi skulle gennem diskriminerende love sikre, at den hvide race fik den suveræne magt i landet og svingede taktstokken ene og alene, når det kom til at lede samfundet.
Som en unavngiven minister i regeringen angiveligt skulle have formuleret det i 1978: “Hvis vores politik skal føres til den logiske konklusion, vil der ikke være en eneste sort mand med sydafrikansk statsborgerskab i vort land”.
For Sydafrikas sorte befolkning kom apartheid dog ikke som en tyv om natten. Det racistiske styre var kulminationen på århundreders undertrykkelse anført af den hvide mand.
Hvad førte til apartheid?
Apartheid var inspireret af nazismen
Holland koloniserede Sydafrika i 1652 og trælbandt eller myrdede store dele af den oprindelige befolkning. I de efterfølgende årtier bosatte tusindvis af hollændere sig i Sydafrika.
Hollænderne gik under navnet “boere” i Sydafrika. Omkring 60 % af Sydafrikas hvide befolkning i dag nedstammer fra boerne.
“Det vilde bæsts angreb kan ikke afværges med bare næver”. Nelson Mandela om apartheid-styret.
I starten af 1800-tallet oprettede Storbritannien sin egen koloni i Cape Town. Briterne afskaffede slaveriet i 1834 og indgik handelsaftaler med den indfødte befolkning.
Dette huede ikke de hollandske boere, der havde en stærk slavetradition og ingen interessere i at overgive nogen magt til den sorte befolkning.
For at adskille sig fra de nytilkomne britiske kolonister begyndte boerne at kalde sig “afrikaanere” – en betegnelse, som stadig hænger ved i dag.
I 1913 vedtog de hvide magthavere i Sydafrika den såkaldte Natives Land Act. Her fordelte de syv procent af jorden i Sydafrika til de indfødte stammer (markeret med farver på kortet), mens de selv satte sig på de resterende 93 procent.
Efter nederlaget til Storbritannien i Boerkrigen (fra 1899 til 1902) overgav boerne sig til det britiske overherredømme.
De efterfølgende år kom der en forsoning og en sammensmeltning af de to hvide befolkningsgrupper i Sydafrika.
I 1910 vedtog Storbritannien i samråd med boerne en ny forfatning til Den Sydafrikanske Union, der efterlod den sorte befolkning med praktisk talt ingen parlamentarisk indflydelse.
I 1948 kom boerne til magten i Sydafrika, da deres parti, National Party, vandt valget. Boerne, der var blevet hjulpet af tyskerne under Boerkrigen, nærede en vis sympati for Nazi-tysklands raceteorier.
Efter valgsejren indførte den nye regering i Sydafrika apartheid med et ikke så skjult anerkendende nik til det hedengangne naziregime.
Under apartheid i Sydafrika gennemsyrede adskillelsen af sorte og hvide alle aspekter af samfundet – fra skoler og restauranter til busstoppesteder og hele bydele.
Fakta om apartheid-lovene
Fra 1910 og langt op i 1980’erne gennemførte den sydafrikanske regering en række love, som diskriminerede den sorte befolkning og sikrede de hvides økonomiske og politiske overherredømme.
Her følger en oversigt over de vigtigste apartheidlove:
- South Africa Act, 1909: Sydafrikas første grundlov, som fastslog, at landet skulle regeres af et parlament udelukkende bestående af hvide.
- Natives Land Act, 1913: Jordloven fastslog, at 93 procent af jorden i Sydafrika tilhørte landets hvide mindretal. De sorte havde kun krav på syv procent af jorden.
- Natives (Urban Areas) Act, 1923: Stadfæstede ved lov, at forskellige befolkningsgrupper skulle bo forskellige steder i byerne, og at sorte skulle have en særlig tilladelse til at bo i byerne.
- Native Laws Amendment Act, 1937: Udbyggede en eksisterende lov om, at sorte skulle have pas for at færdes uden for de områder, de var blevet tildelt ved lov. Op mod 800.000 sorte blev hvert år arresteret for at overtræde denne lov.
- Prohibition of Mixed Marriages Act, 1949: Forbød ægteskab mellem mennesker fra forskellige racer.
- Group Areas Act, 1950: Udbyggede loven om raceadskillelse til at omfatte hele Sydafrika, dvs. både byer og landdistrikter. Hver eneste plet på landkortet blev altså inddelt efter, hvem der måtte bo der, og hvem der skulle have pas for overhovedet at få lov til at opholde sig der for fx at arbejde.
- Immorality Ammendment Act, 1950: Forbød seksuelle forhold mellem mennesker fra forskellige race-grupper.
- Reservation of Separate Amenities Act, 1953: Fastslog, at hvide og sorte skulle være adskilte på offentlige steder såsom busser, parker osv.
- Separate Representation of Voters Act, 1956: Loven fratog de sorte stemmeret til valgene.
- Bantu Homelands Citizenship Act, 1970: Loven dikterede, at alle sorte sydafrikanere skulle være borger i et såkaldt hjemland. Dermed var de formelt ikke borgere i Sydafrika, hvilket betød, at myndighederne lettere kunne fratage dem deres rettigheder.
- South African Constitution, 1983: Udvidelsen af grundloven i Sydafrika etablerede særskilte parlamenter for hvide, farvede og asiatiske sydafrikanere, men ikke for de sorte, som jo officielt slet ikke var sydafrikanere længere, men borgere i deres egne “hjemlande”.
Hvordan var livet for de sorte under apartheid?
Demonstration endte i massakre
Apartheid var grundlæggende legaliseret racediskriminering. Systemet forhindrede sorte i at bo i områder med overvejende hvide indbyggere.
Sorte var desuden forhindret ved lov i at gifte sig med hvide, og de måtte ikke spise, drikke eller bade de samme steder som Sydafrikas hvide befolkning.
I 1950’erne gik de sorte på barrikaderne anført af landets ældste sorte politiske parti, African National Congress (ANC). De boykottede hvide forretninger, strejkede fra arbejde og gennemførte ikke-voldelige demonstrationer.
69 sorte mænd, kvinder og børn blev brutalt myrdet af det hvide politi under fredelige demonstrationer i den sydafrikanske by Sharpeville i 1960.
Ønsket om reformer blev mødt med brutalitet fra staten og politiet. Demonstranter blev tæsket og smidt i fængsel.
I 1960 dræbte Sydafrikas hvide politi 69 sorte mænd, kvinder og børn, der demonstrerede mod apartheid i byen Sharpeville.
Med massakren begyndte den internationale kritik af apartheid, som kun tog til de kommende årtier.
Hvilken rolle spillede Nelson Mandela under apartheid?
Blandt demonstranterne i Sharpeville var Nelson Mandela, der var én af de fremmeste ledere af ANC.
Efter massakren i Sharpeville ændrede Nelson Mandela taktik fra ikke-voldelige protester til voldelig sabotage mod regimet.
Nelson Mandela stemmer ved det demokratiske valg i 1994.
Som Nelson Mandela selv formulerede det: “Det vilde bæsts angreb kan ikke afværges med bare næver”.
I 1962 blev den 44-årige Nelson Mandela arresteret og idømt fem års fængsel for sabotage ved Sydafrikas højesteret. Tre år senere blev dommen omstødt til livsvarigt fængsel.
Fængslingen af Nelson Mandela vakte stor international opmærksomhed, og protesterne mod Sydafrikas apartheid-styre tog til i styrke verden over.
I 1973 fordømte FN officielt apartheid-styret.
Hvornår sluttede apartheid?
Apartheids onde ånd spøger stadig
Apartheid blev officielt afskaffet i 1991, men forhandlingerne startede allerede i 1990.
Den 1. februar 1990 annullerede Sydafrikas sidste hvide præsident, F.W. de Klerk, forbuddet mod ANC og benådede Nelson Mandela betingelsesløst.
Fire år senere, den 10. maj 1994, vandt Nelson Mandela som leder af ANC præsidentvalget og blev Sydafrikas første sorte præsident. Han var 75 år gammel.
Sydafrika kæmper stadig mod apartheids onde ånd
Selvom apartheid blev afskaffet for 30 år siden, er der dog stadig stor forskel på sorte og hvide i Sydafrika.
Da apartheid blev afskaffet, skulle 30 procent af de hvides jordbesiddelser fx føres tilbage til de sorte. I dag er mindre end 10 procent fordelt ud til det sorte flertal.
Fattigdommen er stadig primært et problem for den sorte befolkning i landet, og i 2018 erklærede Verdensbanken Sydafrika for verdens mest ulige land.