7 attentater, der ændrede verden
Snigmord og attentater er hyppigt brugt for at bringe politiske modstandere til tavshed.
Sikkerhedsfolk kunne ikke redde præsident Kennedy, da skuddene rungede i Dallas.
Det 20. århundrede var præget af store politiske omvæltninger. Verdenskrige, fredsbevægelser og ideologiske kampe brød ud i hidtil uset omfang.
Snigmord og attentater blev hyppigt brugt for at bringe politiske modstandere til tavshed, og både kunstnere, politikere og fredsaktivister var i skudlinjen.
Mange attentater er fortsat uopklarede og har givet grobund for talrige konspirationsteorier.
Læs her om 7 anslag, der ændrede verden.
Frans Ferdinand, 1914
Frans Ferdinand.
Drabet på tronfølger startede verdenskrig
Offer: Østrig-Ungarns tronfølger Frans Ferdinand
Gerningsmand: Den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip
Motiv: Løsrivelse af Østrig-Ungarns serbiske provinser
Attentatet: 28. juni 1914 besøgte Frans Ferdinand sine tropper i Sarajevo, da hans kortege blev angrebet af serbiske nationalister. Attentatet fejlede, men en anden attentatmand stod klar senere på ruten og skød tronfølgeren. Østrig-Ungarn erklærede derefter krig mod Serbien, hvilket blev begyndelsen på 1. verdenskrig.
Leo Trotskij, 1940
Leo Trotskij.
Stalin ville sikre sin magt
Offer: Den russiske revolutionære og politiker Leo Trotskij
Gerningsmand: Ramon Mercader efter ordre fra Josef Stalin
Motiv: Angst for, at Trotskij ville true Stalins magt
Attentatet: Trotskij måtte i 1924 flygte fra Rusland efter en magtkamp med Stalin, og i de næste 16 år levede han i eksil. I 1940 opsporede en sovjetisk agent ham i Mexico. Han trængte ind i Trotskijs arbejdsværelse og dræbte ham med en isøkse.
Mahatma Gandhi, 1948
Mahatma Gandhi.
Gandhis morder følte sig forrådt
Offer: Den politiske og spirituelle leder Mahatma Gandhi
Gerningsmand: Nathuram Godse
Motiv: Hindu-nationalisten Godse var imod Gandhis antivoldelige filosofi og mente, at han favoriserede Indiens muslimer og var ansvarlig for landets deling i 1947.
Attentatet: 30. januar 1948 var Gandhi på vej til et bønnemøde, da Godse trak sin pistol og skød ham på klos hold i brystet og maven. Dagen efter fulgte millioner af indere Gandhis lig, der blev fragtet ned til floden Jumna og brændt. Godse blev henrettet trods protester fra Gandhis efterladte.
JFK, 1963
John F. Kennedy.
Præsidentmord indhyllet i mystik
Offer: USA's præsident John F. Kennedy
Gerningsmand: Politiet anholdt lagerarbejderen Lee Harvey Oswald, men han blev skudt af natklubejeren Jack Ruby før retssagen
Motiv: Ukendt
Attentatet: 22. november 1963 var Kennedy og hans kone på vej gennem Dallas i en åben bil, da præsidenten blev ramt af skud i rygsøjlen og hovedet og døde på hospitalet. En undersøgelseskomité erklærede i 1964, at Oswald handlede alene, men i 1978 vurderede en anden komité, at flere gerningsmænd efter al sandsynlighed stod bag mordet.
Martin Luther King, 1968
Martin Luther King.
King vidste, at han var i fare
Offer: Martin Luther King, leder i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse
Gerningsmand: Vaneforbryderen James Earl Ray tilstod mordet, men trak tilståelsen tilbage tre dage senere. Han blev idømt 99 år.
Motiv: Ukendt
Attentatet: 3. april 1968 var Martin Luther King i Memphis for at støtte strejkende arbejdere. King vidste, at hans liv var truet, og sagde bl.a. til de strejkende, at “vi som et folk vil nå det forjættede land”, selvom “jeg måske ikke når det sammen med jer”. Næste dag blev han dræbt af en snigskytte.
John Lennon, 1980
John Lennon.
Hele verden sørgede over Lennon
Offer: Musikeren John Lennon
Gerningsmand: Beatles-fan Mark Chapman
Motiv: Uklart – Chapman var formentlig sindssyg
Attentatet: 8. december 1980 ventede Chapman i foyeren til Lennons lejlighed i New York. Da Lennon kom hjem, skød Chapman ham fire gange i ryggen og satte sig herefter ned for at vente på politiet. Drabet udløste sorg i hele verden, og flere fans begik selvmord.
Olof Palme, 1986
Olof Palme.
Statsminister blev skudt på åben gade
Offer: Statsminister Olof Palme
Gerningsmand: Drabsmanden Christer Petterson blev dømt, men løsladt igen pga. manglende beviser
Motiv: Ukendt
Attentatet: Palme var en markant person, også internationalt, hvor han arbejdede som fredsmægler for FN. Alligevel færdedes han uden bodyguards. 28. februar 1986 betalte han den ultimative pris. Palme var på vej hjem fra biografen med sin kone, da en mand greb fat i ham og affyrede sin pistol på klos hold. Palme døde øjeblikkeligt.