Kvæget flygtede i panik over marken, mens bønderne skreg og slog korsets tegn for sig. For folk og fæ anno 1888 var det Djævlen selv, som kom tøffende i et sælsomt køretøj ad den støvede landevej mellem Mannheim og Pforzheim i Tyskland.
Køre-tøjet var ikke trukket af heste, men drejede sine tre hjul af egen kraft.
Tilmed var det en kvinde, som styrede:
Ingen havde set noget lignende.
Bag styrestangen sad ingen djævel, men den viljestærke Bertha Benz, gift med den tyske ingeniør og opfinder Karl Benz.
Efter års kamp var det lykkedes ham at bygge det, han kaldte “et hesteløst køretøj”, men opfinderen tøvede stadig med at sætte det i produktion. Modsat sin mand var Bertha ikke i tvivl: Karls opfindelse var fremtiden.
Ved solopgang den morgen – den 5. august 1888 – havde Bertha derfor sneget sig ned i garagen sammen med sine to drenge, 14-årige Richard og 15-årige Eugen, mens Karl sov trygt.
Det var hendes plan at køre til sine forældre i Pforzheim, lidt over 100 km borte. Et vovestykke uden lige, da Karls trehjulede vogn ikke havde tilbagelagt mere end få km i ét stræk.
For ikke at gøre sin mand urolig – hele familiens fremtid lå i den kostbare maskine – havde Bertha efterladt en seddel til ham på køkkenbordet:
“Vi rejser til Pforzheim for at besøge bedste”. Da rejsen ville vare flere dage, indeholdt sedlen også en anvisning af, hvor Karl kunne finde mad i fadeburet.
Fra garagen havde de sammensvorne uden en lyd skubbet køretøjet ud på vejen, og efter at drengene havde sat svinghjulet i gang for at starte motoren, hoppede de op på passagerbænken til deres mor.
Bertha skubbede gearstangen i venstre side frem og satte det trehjulede køretøj i gang. Verdens første udflugt i bil var begyndt.