Sveriges statsminister Olof Palme (1969-76) var ikke i tvivl om, at oliekrisen i 1973 ville få dramatiske konsekvenser for den måde, landets indbyggerne fremover ville leve:
“Ud af nutidens krise vil der blive født mange ideer og forslag til, hvordan vi kan styre energi bedre, planlægge fremtiden, måske delvist ændre vores livsstil”.
Spådommen holdt stik – mange fik travlt med at isolere huset og indkøbe A-mærkede køleskabe.
Alligevel har nutidens krise har ramt os hårdt, for vi har åbenbart ikke været gode nok til at huske de tips og sparetrick, som vores bedsteforældre benyttede sig af. Så der er stadig inspiration at hente i Olof Palmes ord og de tidligere generationers anstrengelser.
Her er 10 gode, gammeldags sparetips:
Blodmad – sundt og billigt
“Gyldendals Sparebog” fra 1941 var på 400 sider og indeholdt et væld af ideer til, hvordan man kunne spare under den første krigsvinter. Bogen rummede også en speciel opsang fra Norge:
“Danskerne skal lære at spise blodmad – at tilberede den i varierende form og specielt sørge for, at børnene spiser den”, formanede skribenten Sigrid Melbye.
Blod var billigt og sundt – og slagterierne i Danmark kunne i 1940’erne ikke finde afsætning for alt det blod, der kom fra produktionen. Helt anderledes var det i Norge og Sverige, påpegede Sigrid Melbye. Her bliver blod slet og ret set som mad, skrev hun.
En opskrift: Sunde og nærende blodpandekager laves i følge Sigrid Melbye af 150 gram mel, 2 spiseskefulde sukker samt 1 liter blod.
Blodbudding er stadig populært i Sverige og består bl.a. af svineblod, mælk, mel, øl, sirup og allehånde.
Tætte vinduer
Under oliekrisen i 1973 fik boligejere og -lejere travlt med klar plastik i metermål, for vinduerne skulle isoleres i en fart. Naturligvis var termoruder og forsatsvinduer bedst, men den stillestående luft bag plastikken isolerede også – og samtidig var den gennemsigtig, så det gratis dagslys kunne slippe ind.
I besættelsesårene (1940-45) blev det anbefalet at tætne rundt om vinduet med fem centimeter brede papirsstrimler. Fire strimler skulle foldes på den lange led og tilpasses, så de dækkede spalten hele vejen rundt.
Papiret blev holdt på plads af hjemmelavet melklister – og klisteret lod sig vaske væk til foråret, lovede “Gyldendals Sparebog”.
Spar på vandet
I 1973 blev badekaret en syndig luksus, ingen turde unde sig selv. I stedet anbefalede medier og myndigheder korte brusebade med en indlagt pause, mens man sæbede sig ind.
Dansk TV gik i spidsen ved at sende en af sine topreportere under den kolde dusch. Uffe Ellemann-Jensen blev berømt den aften og drev det siden til udenrigsminister.
Brusebade er i øvrigt langt ældre, end man skulle tro. Allerede de gamle grækere stillede sig under det rindende vand fra en bæk ført til badestedet via et system af render.
Grækerne foretrak kolde afvaskninger, da de mente, det styrkede huden og fik den til at se sundere ud.
Fra romersk tid fortæller Plinius den Ældre (23-79 e.Kr.), at brusebadet blev opfundet af en VVS-installatør ved navn Sergius Orata. Han kaldte sin opfindelse et “hængende bad”.
Orata installerede bruseren hos de velhavende husejere i badebyen Baiae, der ville pimpe deres bolig op.
Staniol i lampen
Et spareråd fra krigens tid lød at fore lampeskærme med staniol, så lyset kan koncentreres i den retning, der er mest brug for.
Gå i spisekammeret
Svenskerne blev i 1973 kraftigt opfordret til at åbne det glemte spisekammer igen.
Fra tiderne før køleskabet blev maden opbevaret i et lille, vinduesløst og gerne nordvendt rum. Ved at benytte det gamle spisekammer kunne køleskabet slukkes og elforbruget reduceres, fik svenskerne at vide.
Når det gjaldt opvaskemaskiner og vaskemaskiner, skulle de fyldes helt op, og den elektriske strygerulle kunne spares væk.
Rullen blev anvendt til at glatte nyvaskede duge og sengetøj. Nu opfordrede ugebladene til, at husstandens medlemmer i stedet satte sig på hver deres bunke, så duge, lagener og dynebetræk blev glatte.
Gratis varmt vand
En husmoder i Fløng på Sjælland foreslog under oliekrisen i 1973 at konstruere en primitiv trykkoger vha. en gryde og en tekedel.
I stedet for at lægge et almindeligt låg på gryden, satte hun en kedel med vand oven på gryden, så den sluttede tæt.
Sådan frembragte hun en let form for trykkogning, der mindskede kogetiden, forklarede hun til dagbladet Politiken:
“Og samtidig giver det en keddel varmt vand helt gratis”.
Hvorfor bruge en kedel på klassisk vis, når man kan bruge den som et låg til en gryde – og varme både mad og vand samtidigt?
Kog i høkassen
Allerede i middelalderen skulle menneskene spare på energien. Derfor opfandt de høkassen – en kasse af træ, der blev fyldt med hø.
Når husmoderen fx havde bragt kartofler i kog på komfuret, satte hun låget på gryden og anbragte den i høkassen. I den velisolerede kasse holdt vandet sin høje temperatur, at tilberedningen af kartoflerne fortsatte.
Kogning i høkasse tager naturligvis længere tid – kartofler skal have en time i kassen i stedet for 20 minutter på komfuret. Langtidskogte retter som fx risengrød, der tager ca. en time på komfuret, kræver to timer i høkassen.
Erfaringerne fra oliekrisen i 1973 viste, at en høkasse også kan laves af flamingoplader eller pap, og at isoleringen godt kan bestå af sammenkrøllet avispapir eller en dyne.
Høkasser kan isoleres med alt fra flamingo til hø og avispapir. Eller gryden kan pakkes i en dyne i sengen.
Sluk for lyset
I 1973 kunne alle spare strøm blot ved at slukke for de el-slugende 60 og 100 watts pærer – og de største lyseslukkere var naturligvis kommunerne.
I København forklarede afdelingsingeniør P. Christoffersen fra Belysningsvæsenet: “Hvis vi tænder gadebelysningen en halv time senere og slutter en halv time før end normalt, vil det give en besparelse på ca. otte procent eller 6.000 kWt om dagen”.
Projektørlyset på kendte bygninger og monumenter blev slukket allerede i oliekrisens første dage.
“Vi har dog ladet projektøren på Den Lille Havfrue brænde. Hende tør vi ikke slukke lyset for”, erkendte P. Christoffersen.
Gå i hjemmesko
Sjældent var hjemmesko i højere kurs end i vinteren 1973-74.
Skotøjshandler Brock fra Horsens indrykkede en stor annonce i den lokale avis for at gøre opmærksom på de første klasses sutsko, hans forretning havde at byde på: “Gi’ hjemmesko i julegave!”
Kør langsomt
Så snart benzinprisen skød i vejret, var oliekrisens bilister som forvandlede. Nu gjaldt det om at spare på de dyre dråber, og alle gode sparetips var velkomne.
Pendlere fandt sammen, så der sad fire i bilen i stedet for en i hver. Det stod også hurtigt klart, at det koster mere energi at køre hurtigt – og at acceleration er dyrt. Det gjaldt om at køre jævnt – eller mjukt, som svenskerne siger.
Handelsministeriet i Danmark indførte hastighedsbegrænsninger på motorvejen. Fra nu af var max. hastigheden 80 km/t.
Svenskerne blev opfordret til at køre mjukt – eller jævnt – for at undgå brændstofslugende accelerationer.
Sveriges TV viste den trafikpædagogiske instruktionsfilm “Det är slugt att köra mjukt” (det er klogt at køre jævnt).
Benzindæksel med lås var ingen ny opfindelse i 1973, men den vandt udbredelse, da oliekrisen skruede priserne op. Benzintyven havde alt for let spil havde let spil, hvis dækslet var lige til at skrue af. Vha. en stump gummislange kunne han tappe de dyre dråber.
Sverige indførte i 1974 rationering på benzin og varmt vand, men den blev afskaffet igen efter få uger.
Norge var tæt på en benzinrationering, og flere lande indførte bilfri søndage. Kun bilister med en særlig tilladelse måtte køre ud på de tomme veje. Men bilisterne skulle se sig godt for, for børn legede ude på hovedvejene og i P-husene.