Da professor Paul Pettitt fra Durham University i England fik en henvendelse fra amatørarkæologen Ben Bacon, overvejede han kort at ignorere den. Bacon mente nemlig at have fundet bevis for, at istidsjægernes mere end 20.000 år gamle hulemalerier indeholdt et slags skriftsprog – en vanvittig påstand, da historikerne ellers mente, at den tidligste form for skrift opstod i Kina omkring 7000 f.Kr.
I dag er Pettitt dog lykkelig for, at han tog Bacon alvorligt, for utroligt nok viste det sig, at amatørarkæologen havde ret.
Sammen med et hold af arkæologer og historikere fandt Bacon frem til hulemalerier fra mindst 400 huler spredt ud over Europa, hvor huleboerne har benyttet prikker og streger som en form for skriftsprog.
”Resultaterne viser, at istidens jæger-samlere var de første til at bruge en systemisk kalender, med markører til at notere information om store begivenheder i økosystemet”, forklarer Pettitt.
Ifølge forskerne udgør systemet af prikker og streger, der går igen på tusindvis af hulemalerier, et månebaseret kalendersystem, der nøje noterede byttedyrenes parringssæsoner.
Prikker og streger udgjorde kalender
På hulemalerier af istidsjægernes byttedyr fandt holdet mærker i form af streger og prikker, der viste sig at være en månekalender, der afslørede, hvornår de forskellige dyr havde parringssæsoner, mens et Y-lignende tegn viste, hvornår de fødte.
”Vi var i stand til at bevise, at disse mennesker – der efterlod fantastisk kunst i huler i Lascaux (Frankrig) og Altamira (Spanien) – også efterlod et kalendersystem, der med tiden ville blive udbredt blandt vores art”, forklarer Pettitt.